Hagia Sophia - kirke, moské og museum
I Istanbul ligger Hagia Sophia - et arkitektonisk mesterværk med en fantastisk, men broget historie. Siden 1935 har Hagia Sophia fungeret som museum, men for nylig har præsident Erdogan udtalt, at bygningen igen skal fungere som en moské. Kristendom.dk tager dig her med på en guidet tur gennem Hagia Sophias historie, arkitektur og kunst
Udover at være den eneste by i verden, som geografisk placerer sig på to kontinenter på én gang, er der oceaner af spændende grunde til at besøge Istanbul. Hagia Sophia er absolut en af dem. Den er bygget som kirke i 537. Indviet til moské i 1453. Fra 1935 et storslået museum for kunst og historie fra hele dens tid.
Istanbul har også en unik historie som kristendommens første hovedsæde. Da den romerske Kejser Konstantinomvendte sig til kristendommen, befriede han kristendommen og de kristne for århundreders forfølgelser ved at legalisere kristendommen. Han flyttede romerrigets hovedsæde til Byzans, som han omdøbte til Konstantinopel efter sig selv.
Konstantinopel skulle derfor have den tidlige kristendoms største kirke. Der blevbygget en kirke ovenpå et hedensk tempels fundament. Denne oprindelige kirke brændte dog under optøjer hele to gange, og den nuværende Hagia Sophia blev derefter bygget under Kejser Justinian mellem 532 og 537. Kirkens omfang blev ved denne genopbygning gjort betydeligt større, og med hjælp fra to af tidens banebrydende arkitekter, Anthemios af Tralles og Isidor af Milet, blev Hagia Sophia ikke mindre end et arkitektonisk mesterværk.
Hagia Sophias vigtigste kendemærke er dens gigantiske kuppel, som på den tid aldrig var set før i den størrelse. Senere blev denne basilika-formede kirke model for adskillige østromerske kirker og ottomanske moskéer, og på denne måde er Hagia Sophia en slags arkitektonisk og historisk syntese mellem øst og vest, mellem kristendommen og islam.
Hagia Sophia er opført af både mursten og kalksten hugget til kvadre. Kirkens grundplan er på 75 m., kirkerummet er næsten kvadratisk og væggene er af marmor og gyldne mosaikker. Selve kirkerummet er domineret af de store piller og buer, der bærer kuplen over midterskibet. Med dens særlige struktur af kupler og halvkupler virker kirkerummet let og nærmest vibrerende af liv.
For de 80 præster, som varetog den hellige kult i kirkens blomstringstid var kirkens navn en prædiken i sig selv. "Den hellige visdom" eller "himmelsk visdom", som Hagia Sophia oversættes til fra græsk, blev efter sigende levendegjort for præsterne og gudstjenestedeltagerne ved hjælp af kirkens gigantiske kuppel, som peger op imod og symboliserer himmelhvælvingen.
Hagia Sophia blev og bliver stadig af den østlige del af kirken, både ortodokse og græsk-katolske kristne, kaldet Moderkirken. Kirken var den østlige kirkes og det øst-romerske riges åndelige centrum indtil tyrkernes erobring af Konstantinopel i 1453. Den tyrkiske sultan Memhet Erobreren omdøbte byen til Istanbul og indviede Hagia Sophia til moské. Under Hagia Sophias tid som moské blev mange gyldne Kristus-mosaikker gemt væk under gips, og væggene blev dekoreret af blandt andetnogle smukke eksemplarer af tyrkiske kalligrafier. Den forhenværende kirkebygning blev i knap 500 år brugt som moské indtil 1935, hvor det tyrkiske overhoved, Mustafa Kemal, besluttede, at Hagia Sophia fremover skulle være et museum.
Og det er det stadig den dag i dag. I dette prægtige bygningsværk kan man som besøgende på unik vis skue både kristen og muslimsk kunst side om side. De hengemte Kristus-ikoner er atter til frit skue for besøgende og er i sig selv et syn og besøg værd.
Sidst opdateret den 29. marts 2019