Tre historiske kirker på Sjælland

Tag en afstikker fra motorvejen ved Ringsted og mærk historiens vingesus i Sct. Bendts Kirke, Fjenneslev Kirke og Sorø Klosterkirke

Når man kører over Sjælland, er det turen værd at forlade vest-motorvejen ved Ringsted og besøge Sct. Bendts Kirke i Ringsted og fortsætte ad den gamle hovedlandevej mod Sorø. Her kommer man forbi Fjenneslevs totårnede kirke og kan så slutte den lille kirketur med et besøg i Sorø Klosterkirke.

Allerede i slutningen af 1000-tallet var der i Ringsted oprettet et benediktinerkloster med tilhørende kirke. Men den 25. juni 1170 indviedes så den nye teglstenskirke, opført på initiativ af Valdemar den Store. Her skulle kong Valdemars far, Knud Lavard gravlægges som helgen, og kirken skulle dermed fungere som gravkirke for Valdemars slægt. Resultat blev en treskibet romansk teglstenskirke med to dybe korsarme. En værdig ramme om Valdemar-slægten.

Kongegravene ligger i kirkens midterskib, og i rækkefølge ser man i gulvet gravstene over Knud Lavard, Valdemar den Store og hans dronning Sofia, Knud den 6., Valdemar Sejr med de to dronninger Dagmar og Berengaria. Det smukkeste gravminde er imidlertid over kong Erik Menved og dronning Ingeborg.

Kalkmalerierne i centralhvælvingen forestiller i det østlige felt Kristus med Maria ved sin side. Han er himmelkongen, der velsigner alverden. I det sydlige felt ser vi kong Erik Plovpenning, der tilbedes som helgen, hvad han ikke blev i virkelighedens verden. I det vestlige felt har vi Knud Lavard - også fremstillet som helgen med sejrsfanen i sin ene hånd. Og endelig i feltet mod nord har vi kong Erik Glippings dronning, Agnes. Både i nord- og vestfeltet ser vi kommentarer til mordet på Erik Plovpenning på Slien.

Koret indeholder 26 smukt udskårede munkestole med motiver fra Det Gamle Testamente. De er fra dronning Margrethes tid. Altertavlen er fra 1699. Korets sydvæg er prydet af et kalkmaleri forestillende fire konger. Og på nordvæggen et prangende epitafium. Korrundingen indeholder også en række kalkmalerier.

Nyd kirkens smukke og harmoniske arkitektur, som især mærkes ved at gå ned gennem sideskibene. Vend så om til hovedskibet igen og dvæl lidt ved Joakim Skovgårds kalkmaleri af Dronning Dagmar fra 1916.

I Fjenneslev lå Hvideslægtens hovedgård og her byggede Skjalm Hvides søn, Asser Rig og hans hustru Inge en kirke i midten af 1100-tallet, der tydeligt skulle markere sig som en stormandskirke. Udvendig er kirken karakteristisk ved sine to tårne. Til de to tårne er knyttet en legende: Det fortælles, at Asser Rig midt i byggeriet blev kaldt i krig, og inden han steg til hest bad han sin hustru om at sætte et spir op, hvis hun imens fødte en datter og et tårn, såfremt det blev en dreng.

På vejen hjem ser han på afstand de to tårne og må slutte, at han har fået to tvillingedrenge. En smuk legende, men Asser Rigs to sønner, Absalon og Esbern Snare var ikke tvillinger - Esbern var et par år ældre end Absalon. Straks man træder ind i kirken, bliver man slået af den lille kirkes højde og særprægede indretning. I den vestlige ende er et søjlebårent galleri, sikkert beregnet til Hvideslægten. De to søjler er meget smukt forarbejdet i granit. Måske er de romerske søjler forarbejdet i et af de ægyptiske granitbrud og i første omgang anvendt til en romesk villa, men så ført hertil og genanvendt.

På triumvæggen i kirkens østparti ser vi det berømte kalkmaleri, et stifterbillede, hvor Asser Rig og fru Inge overrækker kirken til Gud, der tager imod med sin udstrakte hånd. Over stifterbilledt ser vi de hellige tre konger, der tilbeder Jesusbarnet, og dernæst flugten til Ægypten. Over alteret hænger kirkens gamle krucifiks fra 1250. Det store krucifiks på skibets nordvæg er af den kendte billedskærer Claus Berg fra begyndelsen af 1500-tallet.

Kirken rummer en ro og stilhed, som netop undertreges af den tunge og værdige romanske arkitektur. 

Samtidig med Ringsteds Sct. Bendts Kirke blev Sorø Klosterkirke bygget. I Sorø havde biskop Absalon anlagt et kloster for cistercienserne, og kirken skulle dels være munkenes kirke, dels tjene som gravkirke for hans egen slægt, Hviderne. Kirken er bygget i ét stræk og står derfor harmonisk og stilren i sin romanske arkitektur. Ligesom Sct. Bendts Kirke er den bygget treskibet. Dog med korte korsarme, hvoraf det sydlige har været forbundet med klosterbygningerne. Kirken rejser sig i sit indre lys og høj ifølge cisterciensernes ideal.

Absalons grav finder vi i det fornemste sted i kirken, nemlig oprindeligt foran alteret. Alteret er siden flyttet, så graven er bagved. Absalon døde 1201 og blev nedlagt i en blykiste med mur omkring ca 3 m under korets gulv. Graven blev åbnet i 1537 under overværelse af Christian III og Sjællands biskop Peder Palladius. Da graven blev lukket, lagde man den nuværende gravplade forstillende Absalon i bispeskrud.

I muren mellem de to østkapeller finder vi selveste Skjalm Hvides grav. I den nordlige korsarm står der en vældig sarkofag med Ludvig Holberg. Han testamenterede i øvrigt sine jordarealer uden for Sorø til akademiet.

Orgelet er et kapitel for sig og hører til en af landets bedste barokorgler. Dets ældste del stammer tilbage fra 1628. Hver sommer holdes der en række orgelkoncerter i kirken.

Prædikestol og alter er ligeledes fra 1600-tallet og altså i barokstil. Altertavlerne er malet af den såkaldte "ridsemester" ved Sorø Akademi, Abraham Wuchters. Ifølge en lokal tradition skulle disciplene på nadverbilledet males med akademiets lærere som modeller, men ingen ville stå model til Judas. Så udskrev man i stedet 12 bymænd fra landsbyen Haverup i nærheden.