Indføring

10 vigtige om Den Danske Salmebog

Den seneste salmebog er Den Danske Salmebog fra 2002. Den første autoriserede salmebog udkom i 1569 og den har siden gennemgået utallige revisioner. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

I 2019 kan vi fejre Den Danske Salmebogs 450 års jubilæum. Men har salmebogen været den samme gennem alle de år? Bliv klogere på salmebogens historie og udvikling

I år kan vi fejre 450-året for den første salmebog til brug i den danske kirke. Salmesangen bærer i høj grad den danske kirkes gudstjeneste. Det skyldes ikke mindst en række fremragende salmedigtere. Kristendom.dk følger Den Danske Salmebogs historie i 10 punkter:

1. Reformationens salmesang
Reformationen betød, at salmesangen kom ind i gudstjenesten. Den første gudstjeneste med danske salmer fandt sted den 1. juni 1527 i Malmø, der på det tidspunkt hørte til Danmark.

Det var en driftig handelsby, hvis handelsfolk havde hørt om Luthers reformation på rejser til især Rostock. Og netop den nye reformatoriske gudstjeneste i Nordtyskland var præget af salmesang og et opgør med latin i gudstjenesten.

2. 1569: Den Danske Psalmebog
I 1569 blev Den Danske Psalmebog udgivet af sognepræsten ved Vor Frue kirke, Hans Thomissøn. Ved kongelig forordning blev det bestemt, at denne salmebog skulle bruges i alle landets kirker.

Salmebogen indeholder alle Luthers salmer i dansk oversættelse. Det er Luther-salmer, som var i omløb allerede fra den tidlige reformationstid og så en række salmer, som Hans Thomissøn selv havde oversat med henblik på Den Danske Psalmebog. Igennem 1600-tallet var Hans Thomissøns salmebog kirkens officielle salmebog.

3. 1699: Kingos salmebog
Hans Christensen Sthen (1544-1610) udgav i 1589 En liden Vandrebog; en samling salmer, der, som titlen antyder, var beregnet for rejsende. Her finder vi de uopslidelige salmer som ”Du, Herre Krist” og ”Den mørke nat forgangen er”. Andre salmer, som var beregnet til den private andagt, kom mere og mere i brug op gennem 1600-tallet.

Behovet for en ny salmebog trængte sig på. Den enevældige konge Christian V overlod nu til Thomas Kingo (1634-1703) at redigere og udgive en ny officiel dansk-norsk salmebog. Ingen var i tvivl om, at Kingo var 1600-tallets betydeligste salmedigter. I 1699 kom så Kingos salmebog – og selvfølgelig med en god del af hans egne salmer.

Hans salmebog bestod af to dele. 1) en tekstsalmebog – og 2) en melodisalmebog. Salmerne var til gudstjenestebrug, for nu skulle gudstjenesten i den danske kirke for alvor være en salmemesse.

4. Oplysningstiden
Oplysningstiden og dens teologi var kritisk overfor den traditionelle lutherske kristendomsforståelse. Som værn mod oplysningstiden og dens rationalisme blev der i 1778 udgivet en salmebog, også kaldet Guldbergs salmebog, opkaldt efter initiativtageren statsminister Ove Høegh-Guldberg. Det er den første salmebog, som blev trykt og udgivet af Vajsenhuset, som fremefter fik eneret på udgivelse af bibler og salmebøger til finansiering af et børnehjem for forældreløse børn.

Guldbergs salmebog var konservativ, og reaktionen kom i 1798 i form af Evangelisk-kristelige Psalmebog, som kan betegnes som oplysningstidens forsøg på at imødegå den stigende sekularisering af samfundet.

5. De kirkelige vækkelser
De kirkelige vækkelser, der kom til at præge 1800-tallet, var stærkt imod den rationalistisk prægede Evangelisk-kristelig Psalmebog. ”De stærke jyder” på Horsens-egnen kæmpede for at beholde Kingos salmebog.

Hans Adolf Brorsons (1694-1764) salmer indgik sammen med Kingos salmer i den pietistiske vækkelsesbølge, der fra begyndelsen af 1880-tallet gik hen over store dele af landet. Hertil kom nu Grundtvigs (1783-1872) salmedigtning, der for alvor slog igennem i 1820'erne og fremefter.

Disse tre salmedigtere fik afgørende betydning for salmesangen i den ny kirkelige og folkelige vækkelse. Og dermed fik de tre salmedigtere en afgørende betydning for salmesangens udvikling i Danmark. Hertil kommer Ingemanns morgen- og aftensange, hvor en traditionel luthersk kristendomsforståelse forenes med romantikken.

6. 1855: Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt
Der måtte en ny salmebog til. Ingemann (1789-1862) var almindelig anerkendt og agtet som salmedigter og kulturpersonlighed, og derfor blev han nu opfordret til at redigere en ny salmebog, som også kunne imødekomme vækkelsernes ønsker til nye salmer.

I 1855 kom så Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt, også kaldet Roskilde Konvents Salmebog. Salmebogen var fyldt op med de tre store salmedigteres salmer. Men hvad der især kom til at karakterisere denne salmebog, var det nationalromantiske præg.

Nu skulle der synges om menighedens fællesskab og den danske kirke. Enevældens syn på samfund og kirke blev nu afløst af det nye demokratis.

7. 1899: Psalmebog for Kirke og Hjem
I 1899 kom en ny autoriseret salmebog, nemlig Psalmebog for Kirke og Hjem. Men der blev også brugt andre salmebøger – ikke mindst i de grundtvigske menigheder og i de sønderjyske.

Behovet for en fælles salmebog var udtalt. Danmarks Radio var således i løbet af 1920'erne begyndt at transmittere gudstjenester fra landets kirker og det tydeliggjorde, at det var nødvendigt med en fælles salmebog.

Den kom så i 1953 efter et par årtiers forarbejde. Den fælles salmebog skulle virkelig afspejle dansk salmetradition, hvor der var Kingo, Brorson og Grundtvig, der gav tonen an, som der står i forordet.

Salmebogskommissonen var uhyre kritisk indstillet overfor nye salmer. En ny salmedigter som K.L. Aastrup (1899-1980) fik lige lov til at være med. Der blev udarbejdet en koralbog eller melodibog, der afspejlede et kompromis mellem stridende parter om salmemelodier. For skulle det være Thomas Laubs og Carl Nielsen nye melodier eller de gode gamle romantiske melodier, samt vækkelsestidens? 1953-salmebogen blev en ubetinget succes.

8. 1900-tallets salmedigtning
I de sidste årtier af 1900-tallet har en ny salmedigning blomstret. Kirkedagene, forsøgsgudstjenesterne og de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer spurgte i høj grad til en ny salmedigning. Ved gudstjenester landet over blev nye salmer uddelt og prøvet af. Der kom stadig nye tillæg til salmebogen.

I 2002 så Den Danske Salmebog dagens lys efter et grundigt kommissionsarbejde og mange høringer. Den kom op på 767 numre, hvoraf 142 er nytilkommende salmer. Der blev skrevet en ny bønnebog og en fornyet samling af bibelord til salmebogens tillæg, samt uddrag af Luthers Lille Katekismus.

9. Salmesangens folkelighed
Det særligt danske ved den danske salmesang er dens folkelighed. Det skal forstås sådan, at den folkelige sang siden 1800-talet vækkelser har været både salmesang og såkaldte folkelige, verdslige sange. Den kirkelige og verdslige sang har været to sider af samme sag.

Det skyldes uden tvivl Grundtvigs opfattelse af det danske som både et folkeligt og et kristeligt fællesskab. Det afspejler sig i de sangbøger, der bruges i skolen og om noget i Højskolesangbogen.

10. Salmer i pop- og rockgenren
Salmesangen har nået et højdepunkt med cd-afspilninger af pop- og rocksangeres fortolkninger af de traditionelle salmer. Hertil kommer, at digtningen af nye salmetekster er i stadig vækst.

Ved udgivelsen af salmebogen i 1953 beklagede kommissionen, at der ikke var en ”moderne” salmedigtning. Man anså det for tidens ”ringhed”. Nu er der tale om et boom af nye salmer, som tåler sammenligning med Ingemanns og Grundtvigs tid.

Litteratur: Salmesang. Grundbog i hymnologi. Det kgl. Vajsenshus Forlag 2014