10 smukke eksempler på himlen i kunsten

På Sven Havsteen Mikkelsens altertavle "Golgata" er himlen utilgængelig. Foto: Nivaagaard

Himlen har inspireret utallige religiøse kunstnere i tidens løb. Her er 10 smukke og forbløffende eksempler på, hvordan himlen har været afbildet i kunstens historie

Himlen er det evige. Det er Guds sted og stedet for det evige liv. Men det er skjult for den menneskelige sans. Mennesket ser kun den blå himmelhvælving. Kun fantasien kan forsøge trænge om på den anden side det synlige. Det er hvad kunsten gennem tiderne har forsøgt.

Vi viser her 10 eksempler på, hvordan kunsten gennem tiderne har forsøgt at fremstille, hvad der ikke er muligt for det menneskelige øje.

Det himmelske Jerusalem i Santa Pudenziana, Rom

En af Roms ældste kirker er opkaldt efter martyren Pudenziana. Hende og søsteren Prassede skulle under kejser Neros kristenforfølgelser have opsamlet blodet fra de henrettede martyrer i en brønd, som kan ses i ”søsterkirken”, S. Prassede. Begge kirker ligger på Esquilinhøjen lige ved den pragtfulde S. Maria Maggiore.

Kirkens apsis er en mosaik, der fortæller om os om, hvordan man forestillede sig det himmelske Jerusalem. Den er fra ca. år 400 og dermed den ældste i Rom. Kristus sidder i midten på en ophøjet ædelsstensbesat tronstol. Han er iført gyldne klæder som var han en romersk kejser. Hans højre hånd er holdt velsignende ud over forsamlingen og i den venstre holder han en opslået bog. Kristus er omgivet af sine apostle, der er klædte som romerske senatorer.

Til højre lige nedenfor Kristus sidder Paulus og til venstre er det Peter. To kvinder, der måske repræsenterer kirken henholdsvis i jødedommen og hedningeverdenen, rækker hver en krans frem over Peter og Paulus. Det er den kejserlige sejrskrans og et udtryk for, hvordan den kejserlige herskersymbolik nu får indpas i kirkens kunst.

Det himmelske Jerusalem er også det Jerusalem, der nu indeholder bygninger opført på initiativ af kejser Konstantin den Store. Over Kristus ses et kors besat med ædelstene, et udtryk for Kristi triumf.

Den himmelske hyrde i Galla Placidias mausoleum, Ravenna

Galla Placidia var søster til den romerske kejser Honorius, som i midten af 400-tallet flyttede sin residens fra Rom til Ravenna. Mausolæet er et højdepunkt i den senantikke kunst. I mausolæets centralhvælving ser vi op i den blå himmel med stjerner i koncentriske cirkler omkring et lysende kors.

Alle lofter og sidevægge lyser i de smukkeste mosaikker. På den ene endevæg ses Kristus som den gode hyrde. Han er klædt i en gylden tunika med purpurstriber. Han er ikke en fattig hyrde, men en guddom i sin himmel med seks smukke hvide får omkring sig.

Hvem kommer ind i det himmelske Jerusalem. Santa Prassede, Rom

Den nuværende kirke er bygget under pave Paschalis I (817-24). De prægtige mosaikker i kirken er også hans svar på det samtidige billedforbud, der var udgået fra den østromerske kejser Leo III (717-47).

På triumfvæggen, som markerer adskillelsen mellem hovedskibet og presbyteriet ser vi det himmelske Jerusalem – tydeligt inspireret af beskrivelserne i Johannes Åbenbaringsbog. Jerusalem er fremstillet med en elipseformet bymur.

I hver side er der en port, der står åben. Begge porte er bevogtet af engle. Midt i billedet står Kristus med evangeliet i den ene hånd. Nedenunder Kristus og bag muren ser vi de udvalgte: Fra venstre fem apostle, Paulus, Johannes Døberen og Jomfru Maria.

På den anden side af Kristus følger så Santa Prassede, Peter og igen fem apostle. Fra triumfvæggens hjørner ser vi skarer komme frem med den blå himmel og hvide skyer som baggrund. De venter på at komme ind ad porten, foran hvilken der står to engle. Englen i porten gør med sin håndbevægelse det klart, at de skal vente. Til højre ser vi tilsvarende en skare på vej. Her står Peter med nøglen til det himmelske Jerusalem mellem to engle.

Den himmeltronende Kristus i Santa Maria Maggiore

Jacopo Torriti, virksom ca. 1270-1300 som maler og mosaikkunstner, udførte i Santa Maria Maggiore-kirken i Rom et pragtfuldt mosaikarbejde i kirkerummets apsis.

Inspiration fra den oldkirkelige kunst, samt den byzantinske kirkekunst er tydelig. Vi ser Kristus på sin himmelske trone, der velsigner og kroner sin mor, Maria som himmeldronning.

Motivet med jomfru Marias himmelkroning var populært nord for Alperne allerede i det 12. århundrede. Troen på, at Maria ikke var død, men optaget til himmels, gav grundlag for forestillingen om, at hun sad som himmeldronning ved sin søns side. Motivet var aldrig før blevet afbildet med sådan pragt som her i Torritis mosaikarbejde.

Dantes tre riger

I Firenzes domkirkes vestvæg finder vi et berømt maleri, der forestiller byens store søn, digteren Dante. Det er udført af maleren Michelino (1417-91).

Billedet er opdelt ligesom Dantes hovedværk, ”Den guddommelige komedie” i tre dele: inferno (helvede), purgatorio (skærsilden) og paradiso (paradiset). Dante er placeret i midten iført en rød kappe og en krans af laurbær på hovedet, og i hånden holder han sin bog. Med sin højre hånd peger han på en procession af syndere, der ledes ned i helvede.

Bag ham i midten er de syv niveauer af Skærsildsbjerget og øverst paradisets have, målet for vandringen op ad skærsildsbjerget og i et med det himmelske paradis, der er repræsenteret ved solen og månen og syv planeter.

Til højre er Dantes hjemby Firenze, der bliver belyst af stråler fra hans digt. Ja, Firenze selv er som det nye Jerusalem, det jordiske udtryk for himlen.

Raphael: Den himmelske diskussion (Disputa)

I årene 1509-10 malede Raphael dette store vægmaleri er Vatikanet. Iøvrigt lige overfor det nok så kendte ”Skolen i Athen”.

Raphael har skabt en scene, der spænder over både himlen og jorden. Ovenfor er Kristus omgivet af den salige jomfru Maria, Johannes Døberen og forskellige bibelske figurer som Adam, Moses og Jacob. Gud sidder over Jesus, afbildet regerende over himlens gyldne lys. Nedenfor sidder på alteret monstransen.

I det jordiske niveau diskuteres transsubstantiationen, dvs. forvandlingen af brød og vin til Jesu legeme og blod. Det er kirkens vigtigste repræsentanter, vi ser: Blandt dem er pave Julius II, Pope Sixtus IV, Savonarola og Dante. Pave Sixtus IV er den guldklædte pave i bunden af ​​maleriet. Direkte bag Sixtus er Dante, iført rød og sportslig laurbærkrans.

Modreforamtionens triumf. Skt. Ignatiuskirken i Rom

I 1685 færdiggjorde maleren Andras Pozzo sit vældige loftsmaleri i Skt. Ignatiuskirken i Rom som et minde om jesuiterordenens store stifter Ignatius af Loyola. Det er den nye selvbevidste kirke, modreformationens kirke, der her kommer til udtryk. Det er Ignatius' triumf og hans ordens missionsarbejde i Europa, Asien, Amerika og Afrika.

Som betragter suges man op ad od et forsvindingspunkt i det fjerne, i den himmelske evighed. Fra den himmelske evighed sendes treenighedens lys mod Ignatius hjerte, hvorfra strålerne igen rammer de fire verdensdele. Ved at se op i dette illusionistiske loftsmaleri mister man fornemmelsen af tyngdekraften, og man svæver med op i det himmelske rum.

Den store himmmel hos guldaldermalerne

De danske guldaldermaleri i 1800-tallet så i selve den fysikers blå himmel med dens mange skyformationer et udtryk for det guddommelige og evige. Landskabsmalerne som f.eks. hos Johan Thomas Lundbye (1818-1848) gengav landskaber med lav horisont og en vældig himmel. I Lundbyes ”Efterårslandskab ved Hankehøj” forener han efter tidens ideal det fortidige med det nutidige, men det er himlen, der har hans interesse.

Han skriver i sin dagbog den 16. januar 1847: "… en ganske klar kold Luft, hvorover glide mange smaae, isolerede Skyer uden alle de bløde løsrevne Smaadele som paa en varmere Dag kunne forbinde og tilsammen give Indtrykket af trykkende Hede … paa Høien er et Par Tjørne som have bøiet sig for de idelige Vindstød fra Nordvest …"

Indbydelsen til den himmelske fest. Joakim Skovgaard: Det store gæstebud

I 1901-06 udsmykkede maleren Joakim Skovgaard Viborg domskirkes hvælvinger og vægge med en række storladne freskomalerier over den bibelske historie.

På vestvæggen finder vi ”Det store gæstebud” over Jesu lignelse i Lukasevangeliet kap 14. Det monumentale billede viser os Herrens tjener der går ud med indbydelsen, og de indbudte der siger nej. De fattige og udskudte ledes frem til gæstebuddet, en himmelsk sal, hvor det opstandne Kristus med udbredte arme tager imod. Den himmelske sal ses her i forlængelse af det jordiske.

Himlen i nordisk lys. Sven Havsteen-Mikkelsen: Golgata

Sven Havsteen-Mikkelsen var 1900-tallets betydeligste modernistiske kirkekunstner. "Golgata”, som er altertavle i Røgen Kirke ved Hammel (1970), viser de tre kors på Golgata i en stærk og kraftig sort silhuet mod en glødende rød himmel.

Det er det nordiske lys og den glødende dybrøde himmel, der er billedets virkemiddel. Den dybrøde farve mod de sorte kors givere himlen en gennemsigtighed: Men man ser ikke ind i himlen. Det er skjult hvad den indeholder. Himlen er utilgængelig. Kristus dør forladt af Gud – og dog er Gud nærværende.

På mosaikken fra Santa Pudenziana-kirken i Rom sidder Jesus i forgyldte klæder midt i det himmelske Jerusalem. Foto: Wikimedia Commons
Mosaikken af den himmelske hyrde fra Galla Placidias mausoleum. Foto: Petar Milošević/Wikimedia commons
Det himmelske Jerusalem i Santa Prassede er inspireret af Johannes Åbenbaring. Foto: Wikimedia commons
Foto: Wikimedia Commons
Dante i Firenzes domkirke. Foto: Wikimedia Commons
I Raphaels berømte "disputa" ser man nederst i billedet kirkens vigtigste repræsentanter, der diskuterer forvandlingen af vin og brød ved nadveren. Foto: Wikimedia commons
Som betragter suges man nærmest op i himlen i dette loftsmaleri i St. Ignatius' kirke i Rom. Foto: Wikimedia commons
Johan Thomas Lundbyes "Hankehøj" fra 1847. Foto: Wikimedia commons
Joakim Skovgaards "Det store gæstebud" er inspireret af fortællingen i Lukasevangeliet 14,14-24. Foto: Wikimedia commons
Sven Havsteen-Mikkelsen: ”Golgata”. Altertavle til Røgen Kirke. 1970. Foto: Nivaagaard