Guide

10 storslåede julekoncerter, du ikke må gå glip af

Kor og orkestre landet over giver hvert år julekoncerter i landets kirker i december måned. Her synger ungdomskoret i Viborg Domkirke. Foto: Ritzau Scanpix/ Preben Madsen

Det er højtid for opførelser af de traditionsrige julekoncerter i landets kirker. Få her overblikket over 10 klassiske og populære julekoncerter i december måned

Assens: Drengekor synger Händels ”Messias”

Brusende korsatser og medrivende melodier gør Händels ”Messias” til et af de mest elskede værker, som kan opleves i hele landet i december måned. I Assens er det fire solister sammen med Syngedrengene og orkester, der står for opførelsen.

Tidspunkt: 8. december og 9. december kl. 16.00
Adresse: Vor Frue Kirke, Damgade 17, 5610 Assens
Læs mere om eventet her.

Aarhus: Bach-Orkester opfører juleoratorium i Vor Frue Kirke

Poul S. Jacobsen står i spidsen for Vor Frue Kirkes Kantori og Aarhus Bach-Orkester, når de opfører Bachs ”Juleoratorium” i Aarhus Vor Frue Kirke.

Tidspunkt: 9. december kl. 19.30
Adresse: Aarhus Vor Frue Kirke, Frue Kirkeplads 3, 8000 Aarhus C
Læs mere om eventet her.

København: Juleoratorium med Københavns Bachkor i Holmens Kirke

Fire solister ledsages af Københavns Bachkor og -orkester, når Holmens Kirke slår dørene op til en koncert med Bachs juleoratorium.

Tidspunkt: 13. december kl. 19.30
Adresse: Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, 1060 København
Læs mere om eventet her.

Roskilde: Drengekor opfører Händels ”Messias” i domkirken

Roskilde Domkirkes Drengekor opfører Händels berømte "Messias" (del I. og II.) med domkirkens barokensemble under ledelse af Egil Kolind.

Tidspunkt: 14. december kl. 19.00
Adresse: Roskilde Domkirke, Domkirkepladsen 3, 4000 Roskilde
Læs mere om eventet her.

København: Fransk orgelværk om Jesu fødsel i Matthæusgade Kirke

Organist Philip Schmidt-Madsen sidder klar til at skabe stemningsfuld musik, når sognepræst René Høegh læser højt af tekster om Jesu fødsel. Musikken er La Nativité du Seigneur (Herrens fødsel), som er et katolsk værk af den franske komponist Olivier Messiaen fra 1935. Opførelsen af orgelværket har været en tradition i Skt. Matthæus siden 2012.

Tidspunkt: 14. december kl. 17.00
Adresse: Sct. Matthæus Kirke, Matthæusgade 31, 1666 København
Læs mere om eventet her.

Nyborg: Filharmoni og Symfoniorkester opfører Bachs juleoratorium

En af verdens førende kordirigenter Stephen Layton er på podiet, når Filharmonisk Kor med solister og Odense Symfoniorkester opfører Bachs juleoratorium.

Tidspunkt: 15. december kl. 16.00
Adresse: Nyborg Vor Frue Kirke, Gammel Torv 1, 5800 Nyborg
Læs mere om eventet her.

Helsingør: Domkantoriet byder indenfor til Händels "Messias"

Helsingør Domkirkes ensembler, Skt. Olai Vokalensemble og Kammerorkester opfører Händels storslåede værk sammen med fire solister.

Tidspunkt: 15. december kl. 16.00
Adresse: Helsingør Domkirke, Sct. Anna Gade 12, 3000 Helsingør
Læs mere om eventet her.

Viby J: Årets julekoncert i Ravnsbjergkirken

Julekoncerterne i Ravnsbjergkirken er baseret på en tradition gennem 40 år. Hovedværket bliver i år ”Cantate Domino” (på dansk ”Syng Herren en ny sang”) af komponisten Diderich Buxtehude, der levede fra 1637-1707. Værket er én stor hyldest til Gud. Kantoriet synger desuden seks julesalmer med solister og kor og menigheden.

Tidspunkt: 16. december kl. 16.00
Adresse: Ravsnbjergkirken, Grøfthøjparken 1, 8260 Viby J.
Læs mere om eventet her.

Aarhus: Cæciliakoret synger Evensong

Evensong er muligvis Vor Frue Kirkes ældste og oftest gentagede succes, når det gælder koncerter. Siden 1978 har Cæciliakoret hver december indbudt til evensong i engelsk stil, hvor korsang, fællessalmer og orgelspil går op i en højere enhed. Oplev populære engelske carols til denne koncert, der er gratis at overvære.

Tidspunkt: 19. december kl. 20.00
Adresse: Aarhus Vor Frue Kirke, Frue Kirkeplads 3, 8000 Aarhus C
Læs mere om eventet her.

Søborg: Blue Christmas Gudstjeneste

Under overskriften "Julen er smerternes fest" holde Mørkhøj Kirke stemningsfuld gudstjeneste med et kor, der blandt andet synger ”Maria gennem torne går” og ”Jul, jul strålende jul”.

Tidspunkt: 9. december kl. 16.00
Adresse: Mørkhøj Kirke, Mørkhøjvej 177, 2860 Søborg
Læs mere om eventet her.

København: Anne Linnet synger julen ind lokalt på Christianshavn

Anne Linnet afslutter sin årlige juleturné med en julekoncert i hendes lokale sognekirke, Vor Frelser Kirke på Christianshavn. Programmet står på sange fra hendes julealbum blandet med hendes klassikere.

Tidspunkt: 22. december kl. 14.00
Adresse: Vor Frelser Kirke, Sankt Annæ Gade 29, 1416 København
Læs mere om eventet her.