Lær 10 populære salmer at kende

Da ”Spænd over os dit himmelsejl” i 1988 blev udgivet, blev den mødt af hård kritik fra teologer, der anklagede salmens to forfattere for at være i ledtog med Satan. I dag er den elsket og har nummer 29 i Den Danske Salmebog. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Der er nogle salmer, som sætter sig i bevidstheden og bliver hængende resten af livet. Her er 10 salmer, som er populære blandt danskerne

1. Salmebogen nr. 15: "Op, al den ting, som Gud har gjort"

Melodi: Tjekkisk sangbog 1576, "Lad vaje højt vort kongeflag"
Tekst: Hans Adolph Brorson 1734
Tema i Den Danske Salmebog: Troen på Gud Fader - Skabelsen og forsynet

H. A. Brorson er en af de store bidragsydere til Den Danske Salmebog og har skrevet 116 af de i alt 791 salmer. Han var biskop i Ribe i midten af 1700-tallet og er blandt andet kendt for sit pietistiske og dermed fromme syn på kristendommen. Hans synsvinkel skinner igennem i salmen ”Op, al den ting, som Gud har gjort”, hvor naturen som Guds skaberværk og den inderlige, personlige og sansende kristendom er i fokus.

2. Salmebogen nr. 29: "Spænd over os dit himmelsejl"

Melodi: Hans Holm 1988
Tekst: Leif Rasmussen 1988
Tema i Den Danske Salmebog: Troen på Gud Fader - Skabelsen og forsynet

For Leif Rasmussen og Hans Holm, der henholdvist forfattede og komponerede ”Spænd over os dit himmelsejl”, var det lidt af en opgave at få medtaget salmen i Den Danske Salmebog. Da salmen blev udgivet 1988, blev den nemlig mødt af hård kritik fra teologer. Ifølge Leif Rasmussen selv anklagede teologerne de to for at være i ledtog med Satan. Blandt FDF’ere, menighedsråd og spejdere fik salmen dog en hel anden modtagelse, og flere forlangte, at den blev medtaget i Den Danske Salmebog, hvilket til sidst lykkedes.

3. Salmebogen nr. 74 + 712: "Vær velkommen herrens år" (advent- og nytårsversion)

Melodi: A.P. Berggreen 1852
Tekst: Dansk adventssalme (1556) og verdslig nytårsvise (ca. 1693), begge gendigtet af Nicolaj Frederik Severin Grundtvig 1849
Tema i Den Danske Salmebog: Troen på Guds Søn - Tidens fylde + Menneskelivet - Årstiderne

Salmen ”Vær velkommen herrens år” af N. F. S. Grundtvig findes med to forskellige tekster: en til advent og en til nytår. Den ene salme er en gendigtning af en gammel dansk adventssalme og den anden af en verdslig nytårsvise. Det var Grundtvigs søn Svend, der fandt adventssalmen og nytårsvisen i gamle bøger. Siden viste han dem til sin far, som omskrev dem til de salmer, vi kender i dag.

4. Salmebogen nr. 121: "Dejlig er jorden"

Melodi: Schlesisk 18. årh.
Tekst af Bernhard Severin Ingemann 1850
Tema i Den Danske Salmebog: Troen på Guds Søn - Jesu fødsel

Da ”Dejlig er jorden” i 1850 for første gang blev trykt i Dansk Kirketidende, var det under titlen ”Pilgrimssang”. Denne oprindelige titel referede til salmens tekst om menneskesjælens vandring mod Paradis.

”Dejlig er jorden” synges især ved juletid, men det er også en meget anvendt salme ved begravelser og bisættelser.

Gennem årene har flere bands og musikere indspillet deres fortolkninger af den populære salme. Det gælder blandt andet Gasolin, der udgav deres version af ”Dejlig af jorden” i 2003 på boxsættet "The Black Box". Også i Norge er der blevet prøvet kræfter med en anderledes version af salmen. Her vakte ateister fra Humanistisk Forening i Norge stor opsigt i 2012, da de gendigtede deres egen version af ”Dejlig er jorden” helt uden Gud og religion.

5. Salmebogen nr. 192: "Hil dig frelser og forsoner"

Melodi: C.Chr. Hoffman 1878. Thomas Laub omkring 1890
Tekst: Arnulf af Louvain før 1250. Nicolaj Frederik Severin Grundtvig 1837.
Tema i Den Danske Salmebog: Troen på Guds Søn - Påske

I 2000 kårede Dansk Kirkemusikforenings medlemmer ”Hil dig Frelser og forsoner” som den bedste danske salme i de seneste 1000 år.

Salmen er skrevet af N. F. S. Grundtvig og tager udgangspunkt i et stort digtværk på latin med den danske titel “Bøn på vers ved hvert af lemmerne på den lidende og til korset fæstnede Kristus”. Digtværket er opdelt i syv afsnit, der hver beskæftiger sig med en legemsdel på den korsfæstede krop, startende fra fødderne og sluttende med ansigtet. ”Hil dig frelser og forsoner” er Grundtvigs frie gendigtning af digtværkets første afsnit om den korsfæstedes naglede fødder.

Den oprindelige version af ”Hil dig frelser og forsoner” har 12 vers, men det er kun de ni af dem, der er med i Den Danske Salmebog.

6. Salmebogen nr. 370: "Menneske, din egen magt"

Melodi: Willy Egmose 1990
Tekst: Lars Busk Sørensen 1986
Tema i Den Danske Salmebog: Den hellige, almindelige kirke – Kirkens diakoni

Salmen ”Menneske, din egen magt” er en af de i alt tre salmer, som salmedigteren Lars Busk Sørensen fik optaget i Den Danske Salmebog, da den nye version af Salmebogen udkom i 2002. Som følge af optagelsen i Den Danske Salmebog blev teksten til ”Menneske, din egen magt” dog revideret en smule. I den oprindelige version af salmens anden strofe, lyder teksten ”Livets Gud har ingen hænder”, mens den i Den Danske Salmebog er ændret til ”Livets Gud har dine hænder”. Ændringen kom på baggrund af kritik fra Salmebogskommisionen, der mente, at det var vigtigt at understrege, at menneskets eksistens er i Guds hænder, og at han derfor er nødt til at have hænder. Lars Busk Sørensen accepterede ændringen, men understregede efter udgivelsen af Salmebogen, at den oprindelige tanke bag teksten var menneskets eget ansvar overfor sine medmennesker, og at det ikke kun kan lægges i Guds hænder.

7. Salmebogen nr. 725: "Det dufter lysegrønt af græs"

Melodi: Waldemar Åhlén 1933
Tekst: Carl David af Wirsén 1889. Johannes Johansen 1985, 1988, 1993, 1995 og 1996
Tema i Den Danske Salmebog: Menneskelivet – Årstiderne

”Det dufter lysegrønt af græs” er oprindeligt en svensk midsommersalme, skrevet af den svenske forfatter Carl David af Wirsén med originaltitlen ”En vänlig grönskas rika dräkt”. Den version, vi i dag kan finde i Den Danske Salmebog, er en gendigtning af den svenske salme, foretaget af den danske salmedigter og biskop Johannes Johansen, der i mange år digtede og udbyggede sin version af den i dag populære forårs- og sommersalme. Melodien til den danske version er den samme som til den oprindelige svenske salme.

8. Salmebogen nr. 749: "I østen stiger solen op"

Melodi: C.E.F. Weyse 1837
Tekst: Bernhard Severin Ingemann 1837
Tema i Den Danske Salmebog: Menneskelivet – Morgen

”I østen stiger solen op” er én blandt syv morgensalmer, som B. S. Ingemann skrev til de syv ugedage i samlingen ”Morgensange”. Salmen er skrevet til onsdagen. I perioden, hvor Ingemann skrev de syv morgensalmer, arbejde han som underviser i dansk på Sorø Akademi. Morgensalmerne var dog ikke tiltænkt eleverne på Sorø Akademi, men derimod til børnene på landets asyler, som var datidens svar på børnehaver. I midten af 1800-tallet var asylerne for alvor begyndt at pible frem i takt med, at flere kvinder kom på arbejdsmarkedet.

9. Salmebogen nr. 703: "Det er så yndigt at følges ad"

Melodi: C.E.F. Weyse 1833
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1855
Tema i Den Danske Salmebog: Menneskelivet – Bryllup/Vielse

”Det er så yndigt at følges ad” var oprindeligt en sang, som N. F. S. Grundtvig skrev til et sølvbryllup, men sidenhen er den blevet så populær, at salmen i dag er en fast bestanddel ved mange vielser og en del af traditionen ved morgenvækning til fejring af de store bryllupsdage.

10. Salmebogen nr. 787: "Du, som har tændt millioner af stjerner"

Melodi: Erik Sommer 1981
Tekst: Johannes Johansen 1981 og 1982
Tema i Den Danske Salmebog: Menneskelivet - Aften

”Du som har tændt millioner af stjerner” stammer fra FDF’s landslejr i Julsø ved Silkeborg i 1981. Erik Sommer, der er komponisten bag salmens melodi, var blevet hyret til at skrive to aftensalmer til FDF-lejren, og salmerne skulle kunne synges af de unge deltagere. Johannes Johansen skulle skrive teksten til den ene af salmerne, men han lod vente på sig. Dagen før salmerne skulle i trykken, stod de stadig uden en færdig salme. Johannes Johansen fik efter egne ord hurtigt kradset et par linjer ned, og Erik Sommer skrev en melodi, så aftensalmen nåede at komme med på sommerens FDF-lejr. Siden har den været en populær salme, både på FDF-lejre, men også til kirkelig og hjemlig brug.

Kilder:

Stiften.dk
Folkekirken.dk
N
rk.no

Højskolesangbogen.dk
Det Kongelige Bibliotek