10 skønne salmer til konfirmationen

Konfirmationen er en stor dag for hovedpersonerne, konfirmanderne. Her ses konfirmander fra Holte. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Til konfirmationen bekræfter man sin dåb og holder stor fest. Det kalder på salmer og sange om selve konfirmationen, men der kan også synges andre sange om kærlighed, omsorg eller tilgivelse. Her er 10 salmehits til konfirmationen

Nogle steder planlægger præst og konfirmander liturgien sammen og vælger salmerne til konfirmationsdagen. Helst skal de være nogle, alle kan synge med på, nogle, konfirmanderne kender og har sunget gennem konfirmationsforberedelsestiden og nogle, der i en eller anden forstand rimer på konfirmation eller dåb.

Ordet konfirmation er afledt af det latinske ord ”confirmo”, som betyder ”jeg bekræfter.” Konfirmationen er Guds bekræftelse af den unge konfirmands dåb. Der findes syv salmer i Den danske Salmebog, som står under kategorien ”konfirmation”. Men salmer, hvis tema tangerer denne glædelige festdag, kan også sagtens synges i den anledning. Det kunne være lovsange eller salmer, som omhandler Guds kærlighed, omsorg og tilgivelse, gudstjenesten, kirken, fællesskabet eller årstiderne.

Her er en liste over 10 strålende salmer, man kan synge ved konfirmationen:

1. Vi kommer til din kirke, Gud (DDS 478)
Salmen er skrevet af Johannes Johansen i 1974 og 2001. Salmen kan synges på den kendte melodi til ”Op, al den ting, som Gud har gjort” og handler om dåbsbekræftelsen og tilhørsforholdet til Gud, som konfirmanden fik ved dåben. Her er blandt andet reference til selve dåbsritualets ord fra Markusevangeliets kapitel 10, vers 15-16, hvor Jesus siger: ”Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det”.

2. Lad denne dag, o Gud, vor Gud (DDS 480)
Denne salme er skrevet af Johan Nordahl Brun i 1786 og bearbejdet i 1798 og 1844. Den kan synges på den kendte melodi til ”Vor Gud han er så fast en borg.” Kort og godt handler den om dåbens pagt og konfirmationen. Den favner således konfirmanden i troen på, at nåden aldrig vil svigte og i håbet om, at Gud altid vil være der.

3. Løgnenes fader vi forsage (DDS 481)
Digterpræsten N. F. S. Grundtvig skrev denne salme i 1843 og 1845. Den står under kategorien ”konfirmation” og er relevant i den forstand, at den er bygget op om trosbekendelsen – først med forsagelsen af Djævlen, ”Løgnens fader” og dernæst med troen på Gud fader, som ”gav sin Søn til broder” og ”sin Ånd til trøster”. I vers fire synges der om ”din pagt med os”, som er en direkte henvisning til dåbspagten. Der bedes om, at den skal bekræfte og besejle, det vil sige bekræfte og stadfæste dåben, hvilket historisk refererer til en oldkirkelig opfattelse af konfirmationen som Guds segl på dåben.

4. Du, som vejen er og livet (DDS 484)
Christian Richardts salme fra 1885 rummer to vers som sammenfatter det ”håndslag” og den gestus, hvormed konfirmanden udtrykker tilsagn om sammenhold. Dermed sættes ord på det led i konfirmationsritualet, hvor konfirmanden efter velsignelsen giver hånd. Når der i andet vers står, at ”dit navn” skal brændes i hjertet, hentydes der til Jesu navn, som betyder ”Gud frelser”. Brændemærket er den tatovering, der aldrig kan slettes, og som skal minde om vores dåb og vores tro.

5. O kristelighed! (DDS 321)
Dette er nok en af de største salmer fra N. F. S. Grundtvigs hånd, skrevet i 1853. I syv vers beskriver han Guds rige. Kristeligheden antyder ligheden med Kristus og er en livslighed, både når det gælder det at være et dødeligt menneske, men også når det gælder at være Guds barn. Kærligheden er at leve livet i samtidighed med den evighed, der forkyndes og skænkes i ordet og sakramenterne. Den handler også om alt det, vi får gennem dåben, når vi døbes i lighed med Guds egen søn og ”gudbroder”. Alt det, vi umiddelbart ikke forstår, men som alligevel lever i os i form af et håb, en tro og et løfte. Løftet fortæller, at vi har del i det land, hvor kærligheden bor, milevidt fra forfængeligheden. I vers fem beskriver Grundtvig dåbens evighedsperspektiv, idet den giver den døbte en dragt med vinger, så man ”kan flyve til landet bag hav”, til gudsriget, kærlighedens land og evighedens levende land.

6. Spænd over os dit himmelsejl (DDS 29)
Denne tilhører en af Salmebogens nyere salmer, skrevet af Leif Rasmussen i 1988. Tematisk handler den om troen på Gud Fader, skabelsen og forsynet. Gud er himmelbuens, underets og fællesskabets Herre. Særligt associeres talen om kilden og det klare kildevæld i andet vers til dåben, men omfatter også alt det livgivende, vi møder på vores vej, eller som vi drømmer om, ja, alt det, som ”skaber liv i strømmen”. Billedsproget er sanseligt, moderne, bæredygtigt og visionært blandt andet i sin beskrivelse i vers tre af ”vor klode som en blomstereng.”

7. Alle mine kilder skal være hos dig (DDS 441)
Denne dåbssalme fra 1856-60 er digtet af N.F.S. Grundtvig. Den lader klart og poetisk dåben tolke hele Guds frelseshistorie. Grundtvig lader gudsordet være Guds tale, der både har været historisk, i gammeltestamentlig tid og i nytestamentlig tid, og samtidig er nutidigt, når det lyder i kirken i dag. På den måde levendegøres fortiden ved at lyde i nutid, og ”ordet skaber, hvad det nævner.”

8. Den signede dag (DDS 402)
Salmen er oprindeligt en nordisk dagvise fra det 14. århundrede, som N.F.S. Grundtvig har gendigtet i 1826 og 1846. Den handler om gudstjenesten, og er den første salme i et hæfte, som Grundtvig selv udgav som særtryk, efter han var blevet idømt livsvarig censur. Alligevel stråler lyset nærmest ud af salmen, som det første forårslys, der er blevet til sommer – ”med stråler i krans om tinde”. Lyset er solen på himlen, men også symbol på Ordet – Guds ord, Jesus og evangeliet – ja, på det ord, der lyder i kirken, når der er gudstjeneste, eller når vi synger salmen sammen. Udtrykket ”Guld i mund” i vers syv er den glæde, der forløses i morgensangen og dermed i salmen selv, så alt kommer til at stå lyslevende.

9. Det dufter lysegrønt af græs (DDS 725)
En poetisk årstidssalme, som er skrevet af Johannes Johansen i 1985 og 1996 efter C. D. Wirsén, 1889. Her bruges alle sanser til at indfange den tidlige sommer med naturens billeder hentet fra det danske skærsommerlandskab med grøft, mark, enge, klit og næs. Med lys og varme. Salmen er en lovsang til skaberkraften og minder os samtidig om vores forgængelighed. Det er kun ”Ordet”, der er Kristus selv, som blomstrer evigt, og som skaber liv af døde, så himmel og jord kan blive nye, ligesom det står beskrevet i Johannes Åbenbarings kapitel 21, vers 1. Skønmaleriet af en frydelig og smuk sommer er samtidig en spejling af den evige sommer hos Gud.

10. I østen stiger solen op (DDS 749)
Denne salme er en ægte klassisker. Det er en af B. S. Ingemanns mest berømte morgensangssalmer, hvor morgenen og dagen bydes velkommen. Det er en lyssalme, hvor Guds lys både er solen og Betlehemsstjernen, som østens vise mænd fandt, og hvor Guds sol endvidere er billedet på Jesus. Ingemanns lyriske sprog og nærmest eventyrlige billeder appellerer til både store og små og forener en kosmisk verden med en bibelsk.

Mange kender salmen. Det er nemlig en vigtig del af en konfirmationsgudstjeneste at alle bidrager med sang, så man ikke bare går hen og bliver passiv tilskuer, men også selv aktivt bidrager til fællesskabet med selve salmesangen. Salmesangen går således hen og bliver det usynlige, men hørbare fælles bånd ved konfirmationen.

Så rigtig god konfirmation!

Kilder: Den danske Salmebog online