De ti vigtigste ting om dåben

Omkring 70 procent af danskerne bliver døbt. Men hvad er den teologiske baggrund for dåben egentlig? Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Jesus befalede sine disciple at gå ud og døbe folk i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Men hvad er dåbens indhold og betydning? Her kan du blandt andet læse om dåben i Det Nye Testamente, og om dåben luthersk forstået

I Jesu dåbsbefaling hedder det: "Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."

Ordene er fra Matthæusevangeliets kapitel 28, 18-20, og de kaldes også Missionsbefalingen.

Men hvad betyder dåben? Hvad er dens indhold og betydning?

Her er et bud på et svar i 10 punkter.

Dåben i Det Nye Testamente

1. Jesus blev selv døbt

Det skete ifølgeevangelierne i Jordanfloden, hvor Johannes Døberen opfordrede jøderne til at lade sig døbe for dermed at tilkendegive deres skyld og så lade sig rense for at være parat til at modtage Guds Messias. Jesus ville døbes, og modstræbende døbte Johannes så Jesus. Og Jesus selv så dåben som en indvielse til sin egen gerning. Men Johannes'dåb er i sig selv ikke enkristen dåb.

2. Dåben er en bekendelse

Fra kristendommens allerførste begyndelse opfattede de kristne grupper dåben som en bekendelse til Jesu død og opstandelse. Som sådan er dåben forudsat overalt i Det Nye Testamente. Dåben er begrundet i Jesu egen gerning, død og opstandelse og til Helligåndens virkelighed i den kristne menighed.

3. Dåb og oplæring hænger sammen

Jesus selv har ifølge Mattæusevangeliets kapitel 28 sagt, at man skulle døbe - og lære de døbte at holde alt det, han havde befalet sine disciple. Derfor blev dåben opfattet som en optagelse i menigheden og omfatter oplæring i den kristne tro. Voksendåb var det normale i den tidlige kristendom. Men efterhånden vandt barnedåben frem, idet dens forudsætning var, at barnets forældre selv var døbte.

Dåben luthersk forstået

4. Dåben forkynder evangeliet

Luthers selv understregede, at dåben er en forkyndelse af evangeliet, hvor ordene ved døbefonten forkynder menneskets bestemmelse til et nyt liv. Korstegning og vand siger: Et nyt liv er begyndt. Det forgangne er vasket væk. Dåbens indhold kan kun ses i den umiddelbare og ureflekterede tro. Derfor er dåben altid en barnedåb.

5. I dåben bliver man medlem af kirken

Dåben er en optagelse i de kristne menighed og en indbydelse til et liv i troen på Jesus Kristus, sådan som dette liv i troen fejres og styrkes i gudstjenesten, og som det leves i hverdagen.

6. Dåben er en genfødsel til nyt liv

Dåben er et udtryk for og en garanti for menneskets tilhørsforhold til Kristus. Dette tilhørsforhold gælder også ind i døden. Det kommer til udtryk i dåbsritualets indledende lovprisning fra 1. Petersbrev1,3 , som også er de sidste ord, der lyder, før jordpåkastelsen:

”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde”.

Dåben til den treenige Gud (efter Gerd Theissen: ”Tro og tanke”)

7. Dåben i Faderens navn

Dåben sker i Faderens navn, fordi det er godt, at dette menneske blev født. Vi giver det dåben som en uudslettelig forsikring om, at det er skabt og døbt i Hans navn, som har skabt alt – ”Jeg kalder dig ved navn, du er min” (Es 43,1)

8. Dåben i Jesu navn

Dåben sker i Jesu navn, fordi tro er mod til det liv, der bliver korsfæstet og begravet, og igen og igen opstår, så vi kan arbejde for kærligheden.

9. Dåben i Helligåndens navn

Vi døber i Helligåndens navn, fordi Gud vil være os nær i livet, være til stede med sin Ånd i vort sind, så vi mærker modet til livet. ”Hvor Herrens Ånd er, dér er der frihed” (2 Kor 3,17)

10. Dåben sker i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn

Det gør den, fordi Gud blev menneske og stadig er den troens energi iblandt os, der hjælper os og alle børn på vores vej til at blive mennesker. Dåben i den treenige Guds navn forsikrer os om vores uendelige værdi og dermed om vores identitet som Guds børn.