Kommentaren

”Den åbne skole er lukket over for folkekirken”

”Jeg synes, der er al mulig grund til at tage denne debat op igen. Især i lyset af, at skolen i dag kalder sig åben. Men den åbne skole er altså ganske lukket over for kristendommen,” skriver folketingsmedlem (DF) Marie Krarup Foto: Leif Tuxen

Oplysende konfirmationsundervisning kunne sagtens være del af folkeskolens understøttende undervisning, mener folketingsmedlem (DF) Marie Krarup

Den nye folkeskolereform har åbnet skolen for de omkringliggende foreninger og virksomheder. Kommunen er nu ansvarlig for, at der kommer et samarbejde i stand imellem de lokale idræts, kultur - og musikforeninger, samt erhvervslivet.

Samarbejdet kan udføres i den forlængede skoledags ekstra timer, der mest består af de såkaldte ”understøttende undervisning”, men kan også indgå i den fagopdelte undervisning. Kommuner, lærere og skoleledere står famlende overfor det nye tiltag, og derfor har Undervisningsministeriet bedt konsulentfirmaet Deloitte om at udarbejde en rapport om emnet, der skal støtte og inspirere aktørerne på området.

Da jeg fra private kontakter og pressen ved, at der er bøvl med at få plads til konfirmationsundervisningen efter at skoledagen er blevet længere, lavede jeg lige en hurtig søgning i Deloitte-rapporten på ordene kirke, kristendom, konfirmation og præst. Ordene findes ikke i rapporten. Deloitte har ikke interesseret sig for, hvordan skolen kan åbne sig for Danmarks største forening med 78,4 % af befolkningen som medlemmer, nemlig folkekirken. Og der er ikke nogen forslag til, hvordan samarbejdet kan gøres mere smidigt. Er det ikke grotesk? Det synes jeg.

LÆS OGSÅSkoler vil flytte konfirmationsforberedelsen

Men jeg har ikke tænkt mig at kritisere Deloitte, for jeg ved jo godt, at de på forhånd har fået at vide fra Undervisningsministeriet, at konfirmationsforberedelse ikke må indgå som en del af den understøttende undervisning. Det har jeg nemlig allerede spurgt Undervisningsministeren om (Spørgsmål 104-107 fra Undervisningsministeriet, 12. maj 2014). Og jeg har også fået at vide i svarene fra undervisningsministeren, at konfirmationsforberedelse ikke må indgå, fordi der ikke må foregå en ”ensidig holdningspåvirkning af eleverne” og fordi man ikke må ”søge at påvirke eleverne i retning af bestemte livsanskuelser eller politiske opfattelser”.

Disse bestemmelser bygger på forarbejderne til loven om folkeskolen fra 1975, der sagde, at ”der ikke fremtidig bør være holdepunkt i loven for at lade kristendomsundervisningen i folkeskolen antage karakter af en forkyndelse eller bevidst religiøs påvirkning af børnene.” (Ibid, spg 105.)

Jeg kan sagtens selv skrive under på disse kønne hensigtserklæringer, når det drejer sig om politiske holdninger. Men når det det drejer sig om kristendommen, der jo har en privilegeret stilling i det danske samfund, burde man være mere åben.

§4 i Grundloven siger jo: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.” Det ville være meget let at give folkekirken adgang til den understøttende undervisning med henvisning til denne paragraf. Og måske med en understregning af, at undervisningen skal være oplysende og ikke tvinge børnene til at deltage i ritualer eller afgive bekendelser.

Min egen konfirmationsundervisning var kun oplysende
Jeg husker min egen og mine børns konfirmationsundervisning som udelukkende oplysende. Det var ganske enkelt undervisning i kristendom, der først til sidst afsluttedes med et ritual på selve konfirmationsdagen. Den form for konfirmationsundervisning kunne sagtens være del af folkeskolens understøttende undervisning, eftersom der jo allerede er et fag, der hedder kristendom.

LÆS OGSÅStår der noget om konfirmation i Bibelen?

Forskellen mellem skolens almindelige undervisning og præstens kunne ideelt set alene være, at alle ved, at præsten tror på den kristne Gud.

Desværre er det ikke alle steder i folkeskolens kristendomsundervisningen udelukkende er oplysende. Her har jeg oplevet, at det nærmest er anti-kristen forkyndelse, der bedrives, hvor der lægges mere vægt på at beskrive korstog, imperialisme og gammel snævertsynethed, end på at fortælle historierne fra Det Nye og Det Gamle Testamente.

Er logikken, at negativ fremstilling af kristendommen af en lærer, der ikke tror på Gud, IKKE er forkyndelse, mens neutral eller positiv fremstilling af kristendommen af en person, der tror på Gud ER forkyndelse?

Jeg synes, der er al mulig grund til at tage denne debat op igen. Især i lyset af, at skolen i dag kalder sig åben. Men den åbne skole er altså ganske lukket over for kristendommen. Man kunne måske begynde med at få Deloitte til at lave en rapport om, hvilke muligheder, der ligger i et samarbejde mellem folkeskolen og folkekirken!

Marie Krarup er folketingsmedlem (DF) og skriver kommentaren ved kristendom.dk.