Spørg

Må præsten afgive stemme iført præstekjole?

I gamle dage gik præsten i kjolen hele dagen, og det fortælles, at han endog kunne have den på, når han pløjede præstegårdens jord, svarer pensioneret præst Peter Grarup en læser.

Præstekjolen er præstens uniform. Derfor går det nok, at præsten på vej til kirke - iført tjenestedragt - hilser på fru Sørensen og den bekendte fra børnehaven eller sætter et kryds, selv om det ikke lige er embedspligt, svarer pensioneret sognepræst Peter Grarup

Spørgsmål:

Er der regler for, hvor præsten må bære præstekjole? Vores præst mødte op søndag den 25. maj 2014 klokken 9.20 på valgstedet og afgav sin stemme iført præstekjole.

Jeg mener, at stemmeafgivelse er en personlig handling og ikke en embedshandling. Har jeg, og andre, ret til at være "forargede"?
 
Venlig hilsen 
Kaj

Svar:

Kære Kaj
 
"Er der regler for, hvor præster må bære præstekjole?" Det er et af den slags spørgsmål, som burde stilles til en jurist i kirkeministeriet. Juristens svar ville sikkert komme til at fylde flere sider og være temmelig uforståeligt. Sagen er jo, at alle har "ret til at være 'forargede'".

Det har sådan set ikke noget med regler at gøre, men med indstilling. Der findes regler for, hvor og hvornår en præst SKAL bære tjenestedragt, som det hedder. Det skal præsten ved gudstjenester og kirkelige handlinger i kirken samt ved vielser og begravelser uanset, hvor disse handlinger finder sted. Det er ikke så indviklet.

Der findes mindst en afgørelse fra Højesteret, der siger, under hvilke omstændigheder en præst IKKE må bære sin tjenestedragt. Det drejede sig om en demonstration imod fri abort. Altså en politisk tilkendegivelse, som præsten var en del af. Heraf kan vi slutte, at en præst ikke må gå på gader og stræder og dele valgmateriale ud iført tjenestedragt.

Men om præsten på vej til kirke (søndag kl. 9.20!) må smutte indenom valgstedet og afgive sin stemme iført sin tjenestedragt, det er der vist ikke truffet nogen afgørelse om. Og stemmeafgivelsen i sig selv er ikke en politisk tilkendegivelse, så her kan vi ikke bruge Højesterets afgørelse til noget.

Lad os antage, at præsten plejer at iføre sig sin tjenestedragt i præstegården og derefter begive sig til fods eller i bil til kirke. Det er slet ikke sikkert, at en kirke har et sted, hvor en præst kan klæde om i fred og ro, så det lyder meget troværdigt. Det er jo uomtvisteligt sandt, at stemmeafgivelsen ikke er en embedshandling.

Det er heller ikke en embedshandling, hvis præsten på vej til kirke hilser på fru Sørensen og veksler et par ord med hende om hendes roser, der står så flot, eller hvis præsten i gadekrydset møder en anden far/mor fra børnehaven og minder om forældremødet på onsdag. Sådan noget er helt personligt.

Og hvad så? Hvis nu byen foruden en kirke med en præst også har en kaserne med en officer, så har vi mindst en til, der har en tjenestedragt. Den kaldes uniform. Præstekjolen er præstens uniform. Må officeren heller ikke afgive sin stemme iført tjenestedragt, hvis det lige passer med at han/hun er på vej til parade? Og sådan er der så meget.

Noget foruroliger mig dog - bortset fra det lidt beklemmende ved, at man skulle have "ret til" at lune sig selv og andre ved at være forargede. Det er, at der bag spørgsmålet måske ligger den skjulte tanke, at præstekjolen skulle være en særlig hellig klædning. Det er den ikke. Den er præsten uniform, som præsten skal bære ved bestemte lejligheder. Den er dyr, men ikke hellig.

I gamle dage gik præsten i kjolen hele dagen, og det fortælles, at han endog kunne have den på, når han pløjede præstegårdens jord. Derfor går det nok, at præsten på vej til kirke - iført tjenestedragt - hilser på fru Sørensen og den bekendte fra børnehaven eller sætter et kryds, selv om det ikke lige er embedspligt. Så jeg synes, man skulle finde noget andet at være "forarget" over.

Venlig hilsen
Peter Grarup,
pensioneret sognepræst