Dicte: Pinsefortællingen er Guds symfoni til verden

"De bibelske tekster er subtile og fortæller dig ikke, hvad du skal gøre. De er snarere vejledningspamfletter til livet,” siger rocksangerinden Dicte. Foto: Scanpix

Sangerinden Dicte har skrevet en pinsesang om håb, kærlighed og kommunikation. Hun er ikke selv troende, men for hende er Bibelen en samling af vejledningspamfletter i den slingrekurs, som et moderne liv med børn og bristet kærlighed sommetider er

Da sangerinden Dicte blev bedt om at skrive en pinsesang i anledning af Bibelselskabets 200-års jubilæum måtte hun gøre sig ekstra umage. For det første fordi hun kun har skrevet få sange på dansk, og for det andet fordi den skulle handle om noget så abstrakt som pinse. Den mystiske beretning fra Bibelen, hvor ildtunger daler ned over Jesu disciple, der pludselig begynder at tale på alle verdens forskellige sprog, har været en tur igennem Dictes rockunivers af lykkelængsel og hverdagsforpligtelser i livet som enemor til to. Det er der kommet en sang om håb og gensidig forståelse ud af.

”At skrive en pinsesang var en større opgave, fordi jeg skulle tage udgangspunkt i en konkret tekst, der tager emner som tilgivelse og samhørighed op til revision. Sangen handler om åbne øjne, forståelse, at lytte til hinanden på trods. Det er det største, når vi kan høre hinanden på trods af tænkemåder, køn, nationalitet og religion. Det er forfærdeligt, når man på personligt plan ikke kan høre, hvad hinanden siger.”

Lyt til Dictes pinsesang "En sang fra dig" her

Dicte har brugt pinseteksten til at skrive en sang om, hvordan begrebet håb udfolder sig i dag.

”Jeg ville gerne skrive en sang om den ekstatiske følelse af lykke og håb, som det er at komme hjem til sig selv. Jeg tror, at det sværeste for det moderne menneske er at være glad for sig selv. At komme hjem til sig selv er en grundlæggende følelse af lykke, som ikke er spredt. Jeg ser så meget utilfredshed og stræben efter ting, der skal ske i fremtiden. ’Om 14 dage-mentaliteten’ er en hård måde at leve på. Det handler om at finde en strøm, hvor du er glad, der hvor du er.”

Dicte er barnebarn af den tidligere biskop over Københavns Stift Willy Westergaard Madsen og har tilbragt utallige timer i Vor Frue Kirke med at lytte til farfarens bibelanekdoter og samtaler med andre.

”Min farfar sagde, at de ti bud handler om at hjælpe folk på vej. Religion har været en stor del af mit liv, men jeg vil ikke betegne mig selv som religiøs. Jeg har et meget kærligt forhold til religion, og kristendommen er en skidegod historie, der giver mening for rigtig mange. Der er forskellige metoder til at finde vej i livet. Hvis jeg troede på Gud, ville min gang i livet sikkert være lettere. Jeg vil egentlig gerne tro, men har lidt svært ved det,” siger Dicte.

”I pinseteksten oplever disciplene en umiddelbar glæde, men folk omkring dem tror, at de har drukket sød vin. Jeg har forsøgt at tage konkret udgangspunkt i teksten, og denne problematik er indlejret i min sang. Der er altid nogle, der er kyniske og som tvivler. Så snart der er nogle, der håber, er der også nogle, der tvivler. Alle mennesker har oplevet både håb og tvivl. Der er et stort håb i at blive set i kærligheden. Bibelen er et forsøg på at hjælpe mennesker, og teksterne handler om at finde vej.”

Hvad har vi brug for hjælp til?

”Bibelen giver os historier, hvor røveren vinder. For mig er det forsøg på at sige, at sådan er livet også. Jo mere man vil have, jo mindre får man nogle gange. Vi er rodløse og derfor søger folk svar i Bibelen. Den moderne verden er grådig, vi vil have det hele; penge, børn, karriere og kærlighed. Moderne mennesker, inklusiv mig selv, har svært ved at leve i nuet. De bibelske tekster er subtile og fortæller dig ikke, hvad du skal gøre. De er snarere vejledningspamfletter til livet.”

For Dicte er Bibelens fortællinger som symfonier, hvor mennesker har muligheden for at få indblik i kristendommens skønhed.

”Pinsefortællingen er en historie om folk, der pludselig kan høre hinanden. De får evnen til at lytte, til åbenhed, accept og tilgivelse. I pinsen møder vi alt det smukke, håbet og tilgivelsen og evnen til at lægge tvivlen væk. Jeg oplever Bibelen som et symfonisk værk med et orkester og en dirigent. Noderne er de samme, men der er stor forskel på, hvordan tilhørerne modtager den musik, der kommer fra skaberværket. Dirigenten er Gud, der hjælper dig til at forstå verden omkring dig.”