Klassiker

Stender advarer: Helligånden er løs!

”Kristus lod sig rokke af Guds ånd. Han var ikke fundamentalist. En kvinde kom en dag hen til ham og bad ham om at helbrede sin datter. Det ville han ikke. Men hun udfordrede han og svarede så godt for sig, at han pludselig tog et nyt standpunkt”, skriver sognepræst Poul Joachim Stender.

Vi er ved at drukne i ting og fastlåste meninger. Men livet kan ikke tæmmes, og ånden fører os konstant videre, hver gang vi mener, at vi har fundet et fast ståsted. Altid i retning mod Gud, medmennesket og mere liv, mener sognepræst Poul Joachim Stender

En fundamentalist er en, der mener, at hun eller han står så fast på et fundament, at vedkommende overhoved ikke kan flyttes en millimeter. Men kristendommen er ikke en betonklods. Helligånden, hvis komme til jorden vi fejrer i pinsen, fører os hen, hvor den vil. Derfor denne advarsel: ”Pas på Helligånden, hvis man ikke er parat til at lade sig flytte.”

LÆS OGSÅPinsesalmer er bønner til Helligånden 

Ånden er stærk, og vi beder den i bønner og salmer at komme over os, så vi kan blive rokket i vore fastlåste meninger og fordomme og blive sat i bevægelse. Kristus lod sig rokke af Guds ånd. Han var ikke fundamentalist. En kvinde kom en dag hen til ham og bad ham om at helbrede sin datter. Det ville han ikke. Men hun udfordrede ham og svarede så godt for sig, at han pludselig tog et nyt standpunkt. Han helbredte pigen.

Når Guds søn lader sig flytte, må Helligånden også kunne skubbe så meget til os, at vi kommer i bevægelse hen mod Gud, hen mod vort medmenneske eller bort fra et synspunkt eller en levevis, der har låst vort liv fast.

Pinsen handler om at leve livet nu
Igennem 40 år ledte Moses israelitterne gennem ørkenen til det hellige land. På deres vandring var de ved at omkomme af sult. Gud lod det regne med manna. Jøderne spiste af mannaen, og Moses sagde, at det eneste de ikke måtte, var at sikre sig mad til de næste dage. Men de ville ikke høre på ham. De fyldte krukker med manna. Da de senere åbnede for krukkerne, var mannaen uspiselig.

Vi har også travlt med at sikre os og lægge livet ned i krukker, for engang med tiden at ville tage det op og leve det. Men livet kan ikke spares op. Vore børn og elskede kan ikke sættes ind på en lukket konto og hæves, når vi får tid til dem. Pinsen handler om at må lade Ånden flytte os, mens tid er. I morgen kan livet være fordærvet, tiden udløbet eller dem, vi elsker, døde.

LÆS OGSÅDin guide til pinsen 

Kigger vi på det danske samfund, er vort forråd stort. Vi er ved at drukne i ting og fastlåste meninger. Hvad gør vi? Det er to muligheder. Enten fortsætter vi på den måde, som vi har vænnet os til og lader alt handle om at sikre os og havde fast grund under fødderne. Den anden mulighed er, at vi åbner os for Ånden, pinsen, og lader Guds ånd fører os derhen, hvor den vil. Livet kan ikke tæmmes.

Det er en illusion at tro, at der er noget, der hedder fast grund under fødderne. Vi kysser, græder, spiser, drikker, elsker, beder på vaklende underlag. Ånden fører os konstant videre, hver gang vi mener, at vi har fundet et fast ståsted. Men det er altid i retning mod Gud, medmennesket og mere liv.

Poul Joachim Stender er sognepræst og skriver kommentaren ved kristendom.dk.