Synspunkt

Bispekandidat: Helt afgørende, at en biskop er nærværende og tilgængelig

”Biskoppen kan på mange måder betragtes som en ekstra præst i stiftet. Han eller hun er en samtalepartner for menighedsrådene, provstiudvalgene og stiftsrådet, og er samtidig præsternes præst,” skriver valgmenighedspræst og bispekandidat i Viborg Stift Peter Hedegaard.

Hvis jeg bliver biskop, vil jeg arbejde for, at der står respekt om det grundlæggende arbejde, der foretages i sognene og den sammenhængskraft, der dermed skabes i vores samfund. Her har folkekirken sin store styrke, mener skriver Peter Hedegaard, der er valgmenighedspræst og bispekandidat i Viborg Stift

En biskops opgave er på mange måder tosidet. På den ene side er der arbejdet med at sikre gode vilkår for sognene og menighedernes mulighed for at udbrede evangeliet. På den anden side er der den vigtige opgave at være repræsentant for stiftet udadtil. Mit motto for denne valgkamp "Frihed til forskellighed" går både på folkekirkens indre liv i stiftet og på de rammebetingelser, som folkekirken må arbejde under.

LÆS OGSÅHistoriens 10 mest markante biskopper

Biskoppen kan på mange måder betragtes som en ekstra præst i stiftet. Han eller hun er en samtalepartner for menighedsrådene, provstiudvalgene og stiftsrådet, og er samtidig præsternes præst. Det helt afgørende er derfor, at biskoppen er nærværende og tilgængelig.

En ting er stiftsadministrationen, der skal passes, men det allervigtigste er, at biskoppen kommer ud af bispeboligen og besøger sognene. Jeg vil arbejde for, at det store arbejde, som gøres af menighedsråd, præster, kirkebetjeninger og frivillige bliver fremhævet. I vores medietid er der en tendens til at glemme dette vigtige arbejde til fordel for skandaler eller stridigheder, der sælger.

Jeg vil arbejde for, at der står respekt om det grundlæggende arbejde, der foretages i sognene og den sammenhængskraft, der dermed skabes i vores samfund. Her har folkekirken sin store styrke, da den er repræsenteret helt ud i det yderste led i vores samfund. Sognet er derfor udgangspunktet, og der findes ikke noget alternativ til dette. Der skal derfor ikke lukkes kirker, som den tidligere kirkeminister Manu Sareen foreslog. Sognene skal derimod udvikles og ikke afvikles, og et lille sogn kan have stor berettigelse og være med til at holde dåbsprocenten og dermed medlemsprocenten høj.

Jeg vil særligt arbejde for udvikling i sognene
I en tid, hvor sognene i Viborg stift er under pres: ungdommen søger mod de store byer, og antallet af fødsler falder, er det vigtigt, at vi rykker og holder sammen. Ved siden af videreudviklingen af små som store sogne er det vigtigt, at kirken bygger bro til folket. Denne brobygning kan være med til at bevare skoler, at sørge for, at bosætningen bevares i de små samfund, og gøre, at vi bevarer glæden og optimismen i stiftet.

Ved at række hånden ud til de folkelige kræfter uden for det kirkelige miljø kan vi sikre, at folkekirken virkelig er folkets kirke. Løsningen er derfor ikke en koncernkirke eller øget topstyring. Løsningen er ikke at skabe storpastorater med 8-10 sogne eller at gøre stiftsrådet til omdrejningspunkt. Løsningen er, at indbyrdes selvstændige sogne - store som små - i frivilligt samarbejde finder veje til at forny sig igen og igen.

LÆS OGSÅ: Sådan vinder man en bispevalgkamp

Med hensyn til biskoppens arbejde uden for stiftet er det på tide, at der bliver iværksat en gennemgribende revision af hele folkekirkens administration. I samarbejde med de øvrige biskopper, med Landsforeningen af Menighedsråd, kirkeministeriet og alle andre interessenter, må det være muligt at se på de byrder, der pålægges de enkelte sogne og deres menighedsråd.

Jeg tænker blandt andet på de flere og flere administrative byrder, som gør, at mange menighedsrådsformænd bæver, hver gang de skal åbne computeren. Det vil jeg særligt arbejde for udadtil, hvis jeg bliver biskop. Det er ikke nok at sige det ved festlige lejligheder og i skåltaler. Det må være muligt i fællesskab at mindske de byrder, der pålægges sognene, og som gør, at mange menighedsrådsmedlemmer giver op efter en 4-årig periode.

Folkekirken skal blive bedre til at formidle sine tiltag
Folkekirken får danskerne i tale først og fremmest ved det helt grundlæggende arbejde med dåb, konfirmation, bryllupper og begravelser. Men vi kan blive bedre til at fortælle om alle de tiltag, der foregår selv i de mindste sogne. Og det er biskoppens opgave at hjælpe til med at formidle dette, så godt som muligt.

Først og fremmest skal vi alle med stolthed fortælle om det nærvær, der skabes igen og igen i det daglige arbejde. Om det solide arbejde, som præster, kirkebetjening og menighedsråd udfører, når de følger vore kære fra vugge til grav. Supplerer vi dette vigtige arbejde med at bygge bro til de stærke folkelige kræfter, der er i vores stift, kan vi ranke ryggen og sige: Der er meget at være stolte af og taknemmelige for her i stiftet.

Når jeg har sagt ja til at stille op, er det netop fordi, en række personer fra både det kirkelige og det folkelige miljø mener, at jeg kunne være den biskop, der kan tale med alle - i øjenhøjde og med respekt for vores evangelisk-lutherske kirke og vores tradition - og sikre fornyelsen og sørge for, at folkekirken i Viborg Stift kan stå som et samlingspunkt i en presset tid.

LÆS OGSÅ: Sådan fungerer folkekirken

Min tro med én sætning?
Det er en stor opgave for en præst, men et forsøg skal gøres. I Bibelen står der: "Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses."

Det er min barnetro, og suppleret med en salmelinje: "Vor tro er den forvisning på, at vi Guds nåde have", dækker det i kort form og i en nøddeskal min tro. Men det blev så to sætninger.

Peter Hedegaard er valgmenighedspræst i Holstebro og bispekandidat i Viborg Stift.