Spørg

Hvor kan jeg lære mere om 1600-tallets kirkehistorie?

Efter reformationsteologiens brogede teologiske positioner fra 1520 til cirka 1550 kom i 1500-tallets anden halvdel den såkaldte filippisme, hvor det helt store internationale navn blandt andet var danske Niels Hemmingsen, skriver Rasmus H.C. Dreyer, der er ph.d. i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. På biledes ses Niels Hemmingsens portræt fra portrætsamlingen på Frederiksborg Slot. Foto: Wikimedia Commons

1600-tallet er et virkeligt spændende århundrede i dansk kirkehistorie, svarer ph.d.-stipendiat Rasmus H.C. Dreyer og guider til godt læsestof

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg elsker historie, specielt 1600-tallet, og jeg kunne rigtigt godt tænke mig at vide meget mere om kirkeritualer, kirkelige handlinger og gnidningerne mellem katolikker, protestanter, reformister og jøder etcetera i 1600-tallet - specielt i København, hvor der åbenbart var plads til dem alle. 

Det jeg efterlyser er gode bøger, jeg kan studere, og mennesker jeg kan besøge og tale med. Hvert spørgsmål medfører bare flere nye.

Med kærlig hilsen 
Martin

Svar:

Kære Martin

1600-tallet er et virkeligt spændende århundrede i dansk kirkehistorie, hvor alt det, kirken og teologerne brugte tid på at indføre i 1500-tallet, bliver sat på formel og lov. 

Efter reformationsteologiens brogede teologiske positioner fra 1520 til cirka 1550 kom i 1500-tallets anden halvdel den såkaldte filippisme, der er en teologisk retning opkaldt efter Luthers nære medarbejder i Wittenberg, Filip Melanchthon, hvor det helt store internationale navn blandt andet var danske Niels Hemmingsen. 

LÆS OGSÅ: Hvorfor blev der ødelagt så mange billeder under reformationen?

Hans teologi lå dog nær ved Calvins og den reformerte lære. Det kostede ham også stillingen som professor i København i 1579. Hemmingsen og filippismen søgte den næste generation et opgør med. De ville vende tilbage til Luther. Og så er vi inde i 1600-tallet. Teologien kalder vi den lutherske ortodoksi: den lutherske rettroenhed. 

Her var bestemt ikke plads til afvigere. Jesuitter og katolikker var strengt forbudt. Det samme var calvinister og andre retninger. Man kunne som borger kun få ophold i riget, hvis man tilhørte den augsburgske trosbekendelse. 

Der var undtagelser (for eksempel diplomater eller Amager-hollænderne, som kom til i 1500-tallet), men eksempelvis i 1618 blev alle disse indkaldt til møde i Vor Frue Kirke i København af biskop Hans Poulsen Resen for at sværge på de såkaldte Fremmedartikler af 1569, der udelukkede alle, der troede anderledes, end hvad disse danske og lutherske artikler nævnte. 

LÆS OGSÅ: Hvordan lykkedes Reformationen så hurtigt?

Selvfølgelig skete der også en udvikling igennem 1600-tallet. Men på mange måder bød den på meget mere stram luthersk teologi. I Christian IV’s dage var der flere læresager mod præster, der lærte efter calvinsk forbillede. Der blev indført en art menighedsråd, hvor en række fromme mænd i hvert sogn skulle hjælpe præsten med at føre en streng kirketugt og opretholde en høj moralsk standard. 

Endelig blev lovgivningen strammet. Danmark blev officielt konfessionelt: Den augsburgske bekendelse i den uforandrede udgave blev indfældet i lovgivningen. I 1683 kom Christian V’s Danske Lov, der indoptog væsentlige elementer fra reformationen danske lovgivning, men også definerede den danske kirkes bekendelse. 

LÆS OGSÅ: 
Hvorfor frygtede vi de hollandske calvinister?

Endelig kom i 1685 det første autoriserede Kirkeritual for Danmark og Norge. En ritualbog, der én gang for alle ensrettede gudstjenesterne i hele den dansktalende del af monarkiet. Som bekendt har vi stadig en Ritualbog, der regulerer, hvordan der holdes gudstjeneste i hele Danmark. 

Christian V’s Danske Lov gælder også stadig for kirkens konfession og bekendelsesskrifter. I øvrigt også de bestemmelser, der står heri, om præsters tavshedspligt – og prædikeners varighed: Ikke over en time! 

Det religiøse landskab ændrer sig selvfølgelig hen imod slutningen af 1600-tallet. Og i 1700-tallet kommer både pietismen og oplysningstiden. Der bliver friheden større. Andre trosretninger bliver tilladt i begrænsede områder: Altona i Holsten, Fredericia i kongeriget og Frederiksstad i Slesvig.

En detaljeret fremstilling, som alle kan læse, af Danmarks kirkehistorie er det store gamle værk ”Den Danske Kirkes Historie”. Bindene III-IV handler om 1500-1699. 

Her er mange detaljer, men kun få henvisninger desværre. Men de er godt skrevet. Vil du læse om for eksempel jødernes stilling i Danmark, så kan jeg anbefale dig Martin Schwarz Laustens store seksbindsværk om jødedom og kristendom i Danmark. Den findes også i en sammendraget etbindsudgave: ”Jøder og kristne i Danmark, fra middelalderen til nyere tid” fra 2012.

Med venlig hilsen
Rasmus H.C. Dreyer
Ph.d. i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.