Kommentaren

Dyremose: Religion er tæt på at være tabu på Christiansborg

”Mens Christiansborg neddrosler den religiøse dimension, spirer en ny åndelig interesse for den danske kulturarv blandt folkekirkens græsrødder. Særligt kvinder finder svar på deres søgen i netop kristendommen. Det er en trend ikke alene i Danmark, men også i England, Tyskland og Sverige,” skriver folketingsmedlem (K) Charlotte Dyremose. Foto: Kristian Djurhuus.

Den udbredte berøringsangst blandt politikerne over for religion står i skærende kontrast til den udvikling, som folkekirken oplever i disse år, mener folketingsmedlem (K) Charlotte Dyremose

Danmark er et kristent land. Uanset om vi vil være ved det eller ej, er vores historie og kultur præget af kristendommen. Men kun omkring 80 procent af befolkningen er medlem af folkekirken, og derfor er vi et multikulturelt samfund, vil nogen indvende? Hertil er mit svar entydigt ”nej”.

Nok har vi borgerne med baggrund i forskellige religioner og kulturer. Men det rokker ikke ved, at det danske samfund er bygget på og omkring de kristne værdier. Hele opbygningen af vores velfærdsstat hviler på kristne værdier, der kan føres tilbage til middelalderen. Nok har man på venstrefløjen yndet at lade den socialdemokratiske bevægelse stå fadder til velfærdsstaten. Men det er fejlagtigt at tro, at grundlaget for vores samfund først opstod i 1800-tallet.

LÆS OGSÅ: Et samfund uden Gud er inhumant

Hele tankegangen om, at vi skal støtte hinanden, og de stærke støtte de svage, går tilbage til middelalderen. Til klostrene, til ideen om, at man skal modtage gæster, som var de Kristus selv. At man skal tage sig af de fattige og de syge, er en arv, som hverken er protestantisk eller katolsk, men fælles kristen, har professor emeritus i middelalderhistorie, Brian McGuire for eksempel påpeget.

Alligevel er der i dag en mur mellem tro og politik. På Christiansborg er religion tæt på at være tabu. Hvor der tidligere var flere præster valgt til Folketinget, er der i dag kun få med teologisk baggrund. Faktisk er politikernes seksualitet mere eksponerede end deres tro. Og den manglende erkendelse af den kristne arv og troens betydning i menneskers liv er et stort tab.

Politikerne mangler føling med græsrødderne
Det manglende fokus på – og den udbredte berøringsangst blandt politikerne over for religion – står i skærende kontrast til den udvikling, som folkekirken oplever i disse år. Mens Christiansborg neddrosler den religiøse dimension, spirer en ny åndelig interesse for den danske kulturarv blandt folkekirkens græsrødder. Særligt kvinder finder svar på deres søgen i netop kristendommen. Det er en trend ikke alene i Danmark, men også i England, Tyskland og Sverige.

Folk søger ud i verden efter et ståsted for at opdage, at det allerede eksisterer herhjemme. Mange, som har forsøgt sig mest østlige religioner som hinduisme og buddhisme, finder i kristendommen den ro og mening, de søger i livet. I dag bruger folk i højere grad deres krop til at give udtryk for, hvem de er, og hvad de tror på. Pilgrimsvandringer er populære. Vi tænder lys for de døde på allehelgensdag, og går oftere end tidligere til alters.

LÆS OGSÅNuværende ordning beskytter ikke kirken mod statens indblanding

Mange har også taget kristendommens meditationspraksis og tradition til sig. Man er ikke længere passiv tilskuer, der sidder på kirkebænken og hører ordet. Tro er med andre ord ikke længere skjult eller privat – kun på Christiansborg.

Der skal også være plads til andre religioner
Det er, som om politikere ikke tør vedkende sig, at de har brug for Gud. Og dermed mister de også forståelsen for, hvad andres religiøse behov er. Det ser man, når politikere på stribe vasker deres multikulturelle hænder, når de for eksempel indfører multireligiøse rum på sygehusene og helt glemmer, at det, patienterne har brug for, er kendte og trygge rammer, som bedst skabes med vores religiøse symboler som ramme.

Vi er et kristent land, og det skal vi turde stå ved. Heldigvis har dronning Margrethe heller ikke følt sig foranlediget til at ændre sit motto: Gud bevare Danmark. Anerkendelsen af vores kristne baggrund betyder langtfra, at der ikke er plads til andre religioner. Naturligvis skal også muslimer, hinduer og buddhister have lov at dyrke deres tro.

Men kristendommen har en særlig status – og gennemsyrer hele vores samfund. Uanset om vi er bevidste om det eller ej.

Charlotte Dyremose er folketingsmedlem (K) og skriver kommentaren ved kristendom.dk.