Derfor beder katolikker til ærkeenglen Michael

Ifølge katolsk tro var ærkeenglen Michael den, der efter krigen i himlen nedstyrtede Satan - i en drages skikkelse. Her ses et scenen i et loftsmaleri af Agnolo Bronzino (1503-1572) i Palazzo Vecchio, Toscana, Italien.

Pave Leo XIII havde et syn, hvori han så Satans forfærdelige tilstedeværelse i verden. Det fik ham til at udforme en bøn til ærkeenglen Michael om beskyttelse, som katolikker stadig beder i dag

Pave Leo XIII (1810-1903) havde omkring år 1886 en vision, hvori han så Satans tilstedeværelse blandt mennesker. Bagefter skrev han en bøn til ærkeenglen Michael om hjælp til at bekæmpe det onde.
 
Ærkeenglen Michael
Ærkeenglen Michael betyder på hebræisk ”Hvem er som Gud”, og Michael er navnet på en af de ærkeengle, der omtales i Bibelen.

Ifølge katolsk tro var ærkeenglen Michael den, der efter krigen i himlen nedstyrtede Satan - i en drages skikkelse, hvilket er omtalt i Johannes Åbenbaring 12.7. Og netop denne bibelske beretning er baggrunden for, at ærkeenglen Michael betragtes som den engel, der i særlig grad bekæmper det onde. Og det er baggrunden for den særlige bøn til ærkeenglen Michael, som pave Leo XIII skrev.

I middelalderens billedkunst ser man ofte ærkeenglen Michael med et sværd i hånden træde på djævelen, der har skikkelse som en drage, og i den katolske verden er der mange kirker og kapeller på højtliggende steder, der er indviet til denne engel.

Mellem år 492-496 fik en række katolikker visioner af ærkeenglen Michael på Monte Gargano i Syditalien, og siden den tid har grotten, hvor han viste sig, været pilgrimsmål. Frans af Assisi (1182-1226) og andre helgener har således i perioder boet nær denne grotte, og i nyere tid boede den stigmatiserede kapucinermunk pater Pio (1887-1968) i et kloster ikke langt fra grotten.
 
Det er også berettet, at ærkeenglen Michael skulle have vist sig på Mont Saint Michel i Nordfrankrig, hvorefter der blev bygget en kirke og et kloster på stedet, og bjerget blev opkaldt efter denne engel.

Der er således en lang tradition for at ære ærkeenglen Michael, og fordi han regnes for den, der nedstyrtede Satan, betragtes han også som den, der i særlig grad bekæmper det onde.

Baggrunden for bønnen til ærkeenglen Michael
I forbindelse med en taksigelsesmesse i Peterskirken fik Pave Leo XIII en vision. Han stirrede ubevægelig uden at blinke på visionen, og hans udtryk var præget af skræk og ærefrygt. Hans ansigtsudtryk ændrede farve og udtryk, og det var klart for alle, at han havde en vision.

Efter en tid kunne man se, at visionen var slut, og paven rejste sig op og gik ind i sit private kontor. Efter en halv times tid kaldte han på sin sekretær og gav ham et stykke papir, idet han sagde, at det skulle trykkes og sendes til alle katolske bispedømmer i hele verden.

Hvad var det for et stykke papir? Det var en bøn til ærkeenglen Michael om at bekæmpe det onde på jorden. For paven havde i sin vision set, hvorledes det onde arbejder på at ødelægge mennesker og kirken. Han havde set de destruktive kræfter, som kom til syne i det 20. århundrede. Derfor skrev han en bøn til ærkeenglen Michael for at få hjælp i kampen mod det onde.

Franciskanerpateren og chefeksorcisten Gabriele Amorth beskriver bønnen til ærkeenglen Michael således: ”Det er en indtrængende bøn til Maria og en glødende bøn til den himmelske hærskares fyrste [ærkeenglen Michael] om at bønfalde Gud om at kaste Satan tilbage til helvedet”.

Bønnen lyder således:
Hellige ærkeengel Michael, forsvar os i striden.
Vær vort værn imod djævelens ondskab og efterstræbelser.
Gud kue ham, derom beder vi ydmygt.
Og du, de himmelske hærskarers fyrste, nedstyrt ved Guds kraft til helvede
Satan og alle onde ånder, der færdes i verden, til sjælenes fordærv!
Amen.

Paven gav instruktion om, at denne bøn skulle bedes i alle katolske kirker i hele verden efter hver hverdagsmesse, og den skulle bedes knælende. Det skete i 1886. Men efter Andet Vatikankoncil 1962-65 blev det besluttet at ophøre med at bede denne bøn efter messerne.

Bønnen bedes dog i dag af mange katolikker – både lægfolk og gejstlige.

Kilder til artiklen: Gabriele Amorth: An exorcist tells his story. Ignatius. 1994. Den katolske kirkes katekismus. Ansgarstiftelsens forlag. 2006. Helgenleksionn. Katolsk Forlag. 1998. www.denstoredanske.dk