Billedserie: Jesus og Maria på gademalerier af blomsterblade og vulkansk jord

Kunstnere arrangerer et gadetæppe af blomster for at markere Kristi Legems- og Blodsfest i byen La Orotava på Tenerife den 26. juni 2014.

Festen Kristi Legems- og Blodsfest markeres med farverige gademalerier på Tenerife

I byen La Orotava på øen Tenerife er gaderne i disse dage kunstfærdigt udsmykket.

Det er en tradition at fejre Jesus i form af en Kristi Legems- og Blodsfest (latin: Corpus Christi) med gadefest på øen. Heri indgår store gadebilleder med bibelske motiver, skabt af blomsterblade og vulkansk jord.

Kristi Legems- og Blodsfest er en fejring af nadveren, og den fejres af katolikker verden over - mange steder med gadefester.

Se de kunstfærdige gadebilleder i billedserien nedenfor.

Det er blomsterbladene, der anvendes til dekorationen.
Mange kunstnere er i gang, og tilskuere følger tilblivelsen af Jesus og Maria.
La Oratova, 26. juni 2014.
Det er et møjsommeligt arbejde at arrangere blomsterbladene.
Andre kunstnere arbejder på en stor gade-tegning, som tegnes med vulkansk jord. Anledningen er Kristi legems- og blodsfest, som fejres af katolikker verden over. Det foregår i La Orotava i Spanien den 26. juni 2014.
Der bruges cirka 3000 kilo jord til tegningen, som fylder 912 kvadratmeter.
Et luftfoto viser den 912 kvadratmeter store gadetegning med vulkansk jord.