Spørg

Har pinsekirkens præster tavshedspligt?

"Frikirkesamfundene herhjemme har formuleret en række etiske retningslinjer om blandt andet tavshedspligt, som samfundene forventer, at de tilknyttede præster overholder", forklarer Mikael Wandt Laursen, der er frikirkepræst i Kirken i Kulturcentret.

"Frikirkepræster er ikke pålagt tavshedspligt ad lovens vej på samme måde, som folkekirkepræster er det", svarer frikirkepræst Mikael Wandt Laursen

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Har pinsekirkens præster tavshedspligt?

Venlig hilsen
Sarah

Svar:

Kære Sarah

Frikirkepræster er ikke pålagt tavshedspligt ad lovens vej på samme måde, som folkekirkepræster er det, men de fleste frikirkepræster praktiserer dog fuld tavshedspligt alligevel. 

Frikirkesamfundene herhjemme har formuleret en række etiske retningslinjer om blandt andet tavshedspligt, som samfundene forventer, at de tilknyttede præster overholder.

LÆS OGSÅ: Hvad er forskellen på Pinsekirken og Apostolsk Kirke?

Der er derfor i praksis stort set ingen forskel på tavshedspligten, hvad enten du benytter dig af en folkekirkepræst eller en frikirkepræst, hvis denne er tilknyttet et frikirkesamfund. 

LÆS OGSÅ: Hvad er en frikirke?

Som alle andre i Danmark er frikirkepræster pålagt vidnepligt, hvis andres liv og velfærd eller store samfundsinteresser er på spil.

Jeg håber, at det svarer på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at spørge igen.

Kærlig hilsen
Mikael Wandt Laursen
Frikirkepræst i Kirken i Kulturcentret

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.