Troens grundstof

Troens grundstof


F FOR FRELSE OG FORSONING ved Ebbe Kløvedal Reich

Logo for abc

I Jesu kærlighed ligger både forsoning og frelse, og i det omfang, vi kan modtage og leve med den kærlighed, er gudsriget en realitet - ikke som en fjern forjættelse om en kommende, himmelsk retshandling, men lige her og nu


Der er noget galt. Med mig selv. Eller med verden. Eller med begge dele.

Den opdagelse gør vi alle sammen meget tidligt i livet. Der er en uoverkommelig afstand imellem det liv i kærlighed, skønhed, glæde og fred, som man kan drømme sig til - og så de barske realiteter i virkelighedens verden.

Den afstand kan være helt ubærlig i livets sorte øjeblikke. Når lidelse og død rammer dem, vi elsker - eller når vores eget liv forekommer os aldeles misbrugt, formålsløst eller pinefuldt. Men den kan også være mere abstrakt. En frustreret undren over, at vi mennesker bruger så mange kræfter på destruktion, had og uretfærdighed - og så få på det, der gør livet værd at leve.

Vi er med andre ord skabt med evnen til at forestille os en større og bedre virkelighed end den, vi er skabt til. Hvis vi er kristne, kalder vi denne anden virkelighed for gudsriget.

Myten om Adam, Eva, slangen og kundskabens træ fortæller om det brud mellem Gud og mennesket, der fandt sted i skaberværkets allerførste dage. Fordi mennesket var (og er) nysgerrigt og ulydigt. Lige siden har først de gamle israelitter og siden mange andre slags troende mennesker på mange forskellige måder forsøgt at sone (på hebraisk: udviske) denne ursynd. For at genoprette det fortrolige forhold mellem Gud og mennesket, så gudsriget og virkeligheden kan smelte sammen.


Lad de små børn komme til  mig

Det særlige ved os kristne er, at vi tror på, at Jesus med sit liv og sin død faktisk har udvisket Adams og Evas ursynd. Derimod tror vi ikke, at mennesket - ligegyldigt hvilke fromme tricks det finder på - kan frelse sig selv fra ursynden. Gud har for længst (for to tusind år siden) forsonet sig med os. Det er os selv, der som regel er for tungnemme til at opfatte det - og derfor synder videre, som om intet var hændt.

Denne forsoningslære bliver sommetider fremstillet som en slags kølig, højhellig, juridisk logik: Gud har gjort sig til menneske. Som menneske tog han alverdens synder på sig og lod sig korsfæste og henrette for at sone dem en gang for alle. Ergo har Gud tilgivet alle syndere til evig tid.

I sit alderdomsværk "Sagnet om Jesus" gjorde Georg Brandes tykt nar af denne idé om "vikariatslidelsen", som han mente karakteriserede folkeslag med en uudviklet social og intellektuel kultur. Eksempelvis kan man i Tredje Mosebog læse om den gedebuk, som på forsoningsdagen skal belæsses med alle folkets synder og derpå jages ud i ørkenen. På denne sære, primitive facon skaffede hele folket sig god samvittighed.

Men Jesus Kristus er ingen syndebuk. Hans død på korset er hverken først eller sidst et stykke simpel forsoningsmekanik. Han selv taler ikke i evangelierne om soning eller forsoning. Det nærmeste, han kommer, er hos Markus: Menneskesønnen er kommet for "at give sit liv som løsesum for mange". Men han gennemgår alle tænkelige lidelser, fordi han vil tale til alle mennesker. Ingen er så nødstedt, at den lidende Jesus taler hen over hovedet på vedkommende.

Det, Jesus siger, inden han lider og dør, handler altid - med en mangfoldighed af variationer og lignelser - om frelsen og om gudsriget. Ordet frelse bliver også hyppigt anvendt i Det Gamle Testamente. Det hebraiske ord betyder egentlig "at skaffe plads", og det bruges om Guds indgriben, som skaffer sejr over Israels fjender og fred. Frelsen er kollektiv og konkret. Den gælder hele folket. Jesus udvider begrebet. Hos ham gælder det også - ja, først og fremmest - det ensomme, nødstedte menneskes sjæl: "Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte."

På dansk hænger ordet sproghistorisk sammen med begrebet "frihals", som var, hvad man fik, når man blev sat fri for trældommen ved, at jernringen omkring ens hals blev fjernet. Den frihals, Jesus forkynder, ligger i indbydelsen til det store gæstebud - det gudsrige, hvor vores egne og den virkelige verdens fejl og mangler ikke findes længere.

Men det bliver hverken vi eller verden jo fejlfri af. De fleste af os har mange vigtigere sager at tage sig til end at komme til den slags gæstebud. Den kristne kirke har derfor knæsat en lære om, at gudsriget først kommer med brask og bram ved tidernes ende, hvor Guds retfærdige dom udrydder ufuldkommenhederne. Jesus selv er flertydig på det punkt. Han understreger gang på gang, at frelsen kommer som en overraskelse og kan komme når som helst. Den er hele tiden til stede som en mulighed. Alle kan få del i den, hvis de vil.

I Jesus Kristus fortæller Gud os, at han elsker de mest nødstedte og fortabte dele af sit skaberværk - ja, han elsker dem frem for alle andre dele. I den kærlighed ligger både forsoningen og frelsen. Den er den kristne tros grundstof. I det omfang, vi kan modtage og leve med den kærlighed, er gudsriget en realitet - ikke som en fjern forjættelse om en kommende, himmelsk retshandling, men lige her og nu.


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter



Ebbe Kløvedal Reich. Foto: Leif Tuxen
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Leif Tuxen. Tegning: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter