Du gode Gud

Du gode Gud


G FOR GODE GUD ved Johannes Møllehave

Logo for abc

Der er temmelig stor forskel på Gudsbegrebet i Det Gamle og Det Nye Testamente


Da jeg begyndte at læse teologi, måtte jeg lære hebraisk og stødte på Gudsnavnet El. Det hebraiske ord betyder både kraft og Gud. El eller Elohim er det ene Guds navn. Det andet er det navn, som Gud røber for Moses, da han står foran den brændende tornebusk: det hellige egennavn der på hebraisk dannes af konsonanterne JHVH, som man f.eks. ser over altertavlen i Vor Frelsers Kirke. Der er en evig og uafsluttet debat om, hvordan dette ord er blevet udtalt. Jahve eller Jehova - de fleste er enige om, at det i hvert fald ikke blev udtalt Jehova.

I grunden er det en absurd diskussion, fordi navnet var så helligt, at det slet ikke måtte udtales: JHVH - kan ikke udtales, lige så lidt som man kan udtale DSB - men de færreste har problemer med det. I stedet for det forbudte ord sagde man Herre (Adonaj), og det er ifølge forskerne derfor vokalerne fra dette ord, som danner Ja - eller - Jehova.

Gudenavnet i Det Gamle Testamente har betydningen: ”Jeg er den, jeg er” - eller: ”Jeg er den, som skaber væren”.

Navnet er tabu. Noget, man nærmer sig med frygt og bæven, fordi det rummer en hemmelighed om skabelsen. Og om Guds egenskaber, fordi han i en verden af skabelse og tilintetgørelse er den eneste, der uophørligt er den samme - jeg er den, jeg er - eller som det udtrykkes: ”Den, som er, som var, og som kommer”.

Læser man f.eks. Jobs bog, møder man en Gud, som både rummer det onde og det gode. Han kan både give Job lykke og tage lykken fra ham, dræbe hans sønner, slå ham med bylder og udslette ham - såvel som han kan give ham et nyt liv. Job er i Guds hånd på samme måde, som en figur hos f.eks. Shakespeare er i en stor forfatters hånd. Forfatteren kan både skabe sin person og påføre ham alverdens lidelse og til sidst udslette ham.

Karen Blixen var meget optaget af denne sammenligning med Gud og forfatteren. Da Job, som først er føjelig og bøjelig og siger: ”Herren tog, Herren gav - Herrens navn være velsignet”, siden spørger, hvorfor Gud skabte ham, og hvad meningen med livet er? - spørger Gud ham, om han har set en flodhest? Job taler om livets mening, og Gud taler om flodheste!

Jobs bog er udtryk for en Gudsforestilling, som findes mange steder i Det Gamle Testamente - i Davids salmer og hos profeterne, nemlig at Guds veje er uransagelige, og at skabningen er her i skaberens hånd, og at pottemageren kan gøre med leret, hvad han vil. Derfor er Gudsbegrebet i Det Nye Testamente en overraskelse, og det rummer en helt ny pointe.

Der er langt fra den fjerne Gud, som både kan være god og farlig som et vulkanudbrud. Som kan udslette sine skabninger i raseri ved en syndflod og bagefter fortryde sin vrede og sætte regnbuen som pagttegn. Professor Prenter plejede at understrege, at Gud var som en fader og ikke som en far, idet der var stor forskel på at tale om en faderlig Gud og en farlig Gud. Og det havde han jo ret i.


Gode Gud

I Det Gamle Testamente er Gud en farlig Gud ("hvor frygteligt er dette sted, for her er Gud" - siger Jakob i Bethel - og ”det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder”.) I Det Nye Testamente er Fadernavnet det gennemgående tema (Fadervor - Den fortabte søn, Jesu aramæiske udtryk Abba, som er det fortrolige fadernavn, som Daddy). Gud er ikke god og ond, men både skaber og opretholderen og forsynet.

Gud er med hver spurv, der falder til jorden - og så meget mere med mennesket - ”på jer er endog hvert hovedhår talt” (et regnskab, der bliver lettere, efterhånden som vi bliver gamle og skaldede).

Hos Luther optræder den skjulte Gud over for den åbenbarede Gud. Den åbenbarede Gud er Jesus, ”den, som har set mig, har set Faderen”. Over for den fjerne, skjulte Gud står den nære Gud, som er gået ind i den menneskelige verden - ikke som den dominerende herre, men som den lidende tjener.

De gamle jødiske tænkere, som var optaget af Guds almagt, stillede et drilagtigt spørgsmål: ”Kan Gud skabe en sten, der er så tung, at han ikke kan løfte den?” Svarer man nej, er Gud altså ikke almægtig, fordi han ikke kan skabe så stor en sten, og svarer man ja, er han ikke almægtig, fordi han ikke kan løfte den sten, han selv har skabt. Lidelsen kunne være denne sten. Og evangeliet er påstanden om, at han blev menneske for at løfte den.

Hvis Gud har skabt Jesus, er Jesus mindre end Gud, derfor står der om Kristus i den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse ”Født - ikke skabt, af samme væsen som Faderen”. Og om ånden, der er det tredje led i trosbekendelsen, hedder det, at den udgår fra Faderen og Sønnen (filoque).

En tilføjelse fra år 589, som skulle betone sønnens guddommelighed:

”Kom, sandheds ånd, og vidne giv,
at Jesus Kristus er vort liv,
og at vi ej af andet ved
end ham vor sjæl til salighed!”

Eller med en anden salmelinje:

”Nu Jesu tro er al min trøst
Gud vi er i gode hænder
dine hænder gode Gud”.

Da idealisten Brand hos Ibsen i sidste akt spørger, om han har drevet det vidt nok med sin hårde religiøse vilje, spørger han:

”Svar mig, Gud i dødens gru
gælder ej et frelsens fnug
mandeviljens quantum satis?

Svaret lyder:

”Han er Deus Caritatis.”

Det vil sige den gode Gud. Caritas bliver på engelsk til care, omsorg, ømhed, pleje.

”Hold mig i din Faderhånd
så jeg dig fornemmer
fri mig ud af dødens bånd
så min frygt jeg glemmer.”

”Det er let at sige, men svært at leve det”, som den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer skriver i et brev før henrettelsen - i bønnen til den Gode Gud:

”I mig er mørke,
men hos dig er lyset.

Jeg er ensom,
men du forlader mig ikke.

Jeg er mismodig,
men hos dig er hjælpen.

Jeg er urolig,
men hos dig er freden.

I mig er bitterhed,
men hos dig er tålmodighed.

Jeg forstår ikke dine veje,
men Du ved vejen for mig.”


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter



Johannes Møllehave. Foto: Leif Tuxen
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Johannes Møllehave.
  • Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Leif Tuxen. Tegning: Gustave Doré

  • Af Johannes Møllehave
  • Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter