J for Jesus

Frelser og forsoner

Frelser og forsoner

J FOR JESUS ved Johannes Møllehave

Skilles Jesus fra Kristus, bliver han ikke frelseren og forsoneren, som han tegnes i evangelierne, som ikke ville være skrevet, hvis evangelisterne havde troet, at Jesus ikke var Kristus

I min barndom og tidlige ungdom gik det aldrig op for mig, at der kunne være forskel på Jesus og Kristus.

Men det gik op for mig i min studietid, hvor vi lærte om Jesu liv-forskningen, som begyndte med Herman Reimarus, der døde i 1768, og hvis skrifter først udkom i 1774-78. Her hævdes det, at Jesus var en mislykket Messias-figur. Det oprør, han ville have gennemført, blev slået ned, og han endte som en fiasko på et kors - selv dybt skuffet med udråbet ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Reimarus så ikke selv den epokegørende ide på tryk, at det var Jesu tilhængere, som efter nederlaget gjorde taberen til Kristus - det græske ord for det hebraiske ord Messias, som betyder den salvede.

Fra Reimarus går der en linje til et helt bibliotek om på den ene side Jesus, på den anden side Kristus. I dansk sammenhæng må det være nok at nævne Vilhelm Grønbech og Villy Sørensen. Vilhelm Grønbech skrev to bøger, den ene hedder ”Jesus”, og den anden hedder ”Kristus”, og pointen er, at de ikke har det fjerneste med hinanden at gøre.

Ebbe Kløvedal Reich har med sin bog om Jesus-billeder vist, hvor stor indflydelse Grønbech fik på maleren Niels Larsen Stevns, som netop fremstiller en hverdags-Jesus fjernt fra Thorvaldsens Kristus.

Når jeg i min barndom og tidlige ungdom ikke drømte om et skel mellem Jesus og Kristus, var det uden tvivl, fordi familien gik i kirke hver søndag, og teksterne fra epistlerne og evangelierne aldrig sætter skellet. Tværtimod lægger Paulus vægt på, at selv om han havde kendt den historiske Jesus, er det den korsfæstede og genopstandne Kristus, han forkynder.

Og i Lukas´ beretning om de to skuffede disciple, som på vejen til Emmaus møder en fremmed, som ud fra profeten Esajas kapitel 52-53 lærer dem, at Kristus jo netop skulle lide og dø - er Jesus og Kristus den ene og samme eller bliver det, da han bryder brødet ved deres aftensmåltid og sekundet efter er usynlig.

Evangelierne var ikke skrevet, hvis evangelisterne ikke troede, at Jesus var Kristus, og hvad Johannesevangeliet understreger, ”dette er skrevet, for at I skal tro”, kunne de alle have understreget.

Ja, Markus - det ældste af evangelierne - begynder med ordene: ”Dette er begyndelsen på historien om Jesus Kristus, Guds søn”.

Sådan begynder ingen biografi, men et frelsesbudskab. Som Kløvedal understreger i sin bog om Jesus-billeder, er der både den sejrende og den lidende Kristus i billedkunsten gennem tiderne. Man ser en næsten triumferende vikingehøvding, som befrier fangerne i Helvede mellem korsfæstelsen og opstandelsen.

Thi er det på jord
nu en saligheds sag
Guds søn haver Helvede gæstet

som Grundtvig oversætter: ”I kvæld blev der banket på Helvedes port”.

Men man ser også den lidende, som både fremhæves af Dostojevskij (Holbeins billede af den torterede, lige nedtaget fra korset med et frygteligt skamferet ansigt) og af Søren Kierkegaard, som mente, at kun den, der vover at være samtidig med Jesus, tør kalde sig discipel. For Kierkegaard er det paradokset, der er det afgørende - at denne hjemløse, fattige skikkelse er Gud.

For Dostojevskij er det visionen af Kristus (Dostojevskij siger Kristus og ikke Jesus). Dostojevskij skriver i et brev, at han ikke kender noget mere fuldkomment og dragende og vidunderligt end billedet af Kristus - hans lige vil aldrig kunne findes på jorden.

”Ja, hvis nogen ville bevise, at sandheden ikke er hos Kristus, ville jeg vælge Kristus frem for sandheden.” For Dostojevskij var Johannesevangeliet det første og største af alle bibelske skrifter, og i Johannesevangeliet lyder bekendelsen: ”Og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne har den fra Faderen fuld af nåde og sandhed.”

Det er jo ikke altid, sandheden er nådefuld - sommetider er den frysende og forfærdende - derfor sagde Dostojevskij, at han ville vælge Kristus frem for sandheden - givetvis fordi nåden i ham er sandhed, og sandheden er nåden.

Dostojevskij var også optaget af, om det lod sig gøre at skildre Kristus i en roman - det var romanen ”Idioten” - men det viste sig for ham at være en umulighed. Og han skrev, at kun evangelierne kunne gøre det.

Jesus skrev aldrig selv - eller den eneste gang, vi hører, at Jesus skrev, skrev han i sandet eller i jorden. Det var, da de førte en kvinde, der var grebet i hor, frem for ham og fremførte deres anklager mod hende. Det hedder her, at Jesus bøjede sig, mens de rasede over hendes synd, og skrev med fingeren i jorden.

Hvad mon han skrev? Det nytter ikke at rejse til Israel og lede efter stedet, hvor han skrev, for det, han skrev, er slettet. Når et menneske føres for en dommer, skrives alle anklagepunkterne op. Men da kærligheden eller nåden blev sat til at være dommer, var alle anklagepunkter skrevet i sand og slettet.

Det enestående og geniale ved Jesusbilledet i evangelierne er, at den lidende er den sejrende, og den sejrende den lidende, og Jesus er Kristus, og Kristus er Jesus, sand Gud og sandt menneske.

Med den enbårnes herlighed
blev ordet kød til visse
end skønt Guds søn kom ej herned
med kronen på sin isse
men fødtes som en drot i vrå
og døde under skyer grå
på kors som en misdæder

(Grundtvig)

Skilles Jesus fra Kristus, bliver han ikke frelseren og forsoneren, som han tegnes i evangelierne. Han, hvis lignelser er liv, og hvis liv er en lignelse.

Del artiklen med dine venner:

• Tekst: Johannes Møllehave.
• Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
• Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
• I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
• Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

• Af Johannes Møllehave
• Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
• Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
• I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
• Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Del artiklen med dine venner: