Den gyldne høst

Den gyldne høst

P FOR PINSE ved Johannes Møllehave

I pinsen bliver alt nu, og ingen har mere præcist end Grundtvig overskredet alle sproglige skel og fjernet skel mellem det fremmede og det fortrolige, det himmelske og det jordiske

Påske og pinse udsprang af jul, siger Grundtvig, men rækkefølgen er ikke ligegyldig. Den følger døgnrytmen, julenat, påskemorgen, pinsedag. Natten ligger bag os, så kommer morgen, og nu står vi midt i den klare dag, den signede dag, pinsedagen. "Herlig af graven opstod Guds ord, nådig fra himlen Guds ånd nedfor."

De fleste ved en del om julen og meget om påsken, men pinsen er svær at forklare. Og dog har Grundtvig gjort det lettere for os at forstå, hvad det drejer sig om, da han fyndigt udtrykker det hele med linjen: "Det ånder himmelsk over støvet." Med den malende og enkle linje fortæller Grundtvig, hvad pinsen er og betyder.

Selve ordet pinse er det græske udtryk pentékosté, som betyder 50. Pinsefesten dannede for jøderne afslutningen på kornhøsten, som begyndte med byggen og sluttede med hveden (50 dage efter, at seglen var sat til det første korn, sluttedes festen for kornhøsten).

Men i Det Nye Testamente er pinsen den fest, der falder 50 dage efter påskesøndag, opstandelsesdagen.

I Johannesevangeliet kapitel 12, vers 24, står der:

”Hvis hvedekornet ikke lægges i jorden og dør, bliver det ene, men dersom det lægges i jorden og dør, bærer det megen frugt.”

Hvis man forstår de berømte ord bogstaveligt, kan de handle om hvedekornet, men hvis de forstås i overført betydning, så er det jo pinseunderet i den kristne betydning, de dækker.

I påsketeksterne åndede Jesus på de udvalgte apostle efter sin opstandelse, men her kommer ånden over den store forsamlede skare med de mange forskellige sprog. Pinseunderet kan læses i 1. Korintherbrev 16, 8 og i Apostlenes, Gerninger kapitel 2.

Først fortælles der om Helligåndens komme. En kraftig lyd fylder huset, hvor apostlene opholder sig. Tunger af ild sætter sig på hver af dem, og de bliver i stand til at tale, så alle de fremmede nationer siger, at de forstår, hvad der siges på galilæisk.

Ildtunger kunne forlede os til at tro, at de blev en slags svovlprædikanter. Derfor understreger Grundtvig mildheden, og det er godt at synge de vers i pinsen i "Du, som går ud fra den levende Gud":

Tunger af ild og dog prædiken mild
giv dem, du salver og sender!
Saligheds ord i apost lenes spor
vandre til jorderigs ender,
så ingen menneskefod har rørt
pletten, hvor ikke dets røst blev hørt
Glæde og lys med dem komme til bys,
blomstre lad muld, hvor de træde!
Mildhed, glæde og lys.
Skin over vang som en morgen med sang,
morgen i maj, når det grønnes!

Grundtvig har gjort sit til, at vi kan se pinsen i det danske landskab. Men det store sprogmirakel - det, der er pinsens under - det har han skabt med den mest forbløffende og geniale pinsesalme: "I al sin glans nu stråler solen". Den er nemlig ikke bare en salme om pinseunderet. Den er selv et pinseunder. "Pinse" med det skarpe "i", som også lyder i ordet liv, sættes med hele tre fremhævelser i første og i sidste vers: "pinselilje-tid". Tre gange skarpe i´er og sidste vers: "dit Himmerig". Tre skarpe i´er igen. Med pinsen er dagen kommet. Alt er blevet NU.

I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nådestolen,
nu kom vor pinselilje-tid,
nu har vi sommer skær og blid
nu spår os mere end englerøst
i Jesu navn en gylden høst.

Grundtvig forbinder festen for høsten, som jøderne holdt pinse for at takke for, med den høst, ordet bærer, hvor ånden fylder det. Og hvad er så pinse?

Det er den fryd, at
Det ånder himmelsk over støvet,
det vifter hjemligt gennem løvet,
det lufter liflig under sky.

Alle udsagnsordene er pusteord - det ånder, det vifter, det lufter, og hvorfra kommer al den gennemtræk?

Den kommer fra den himmeldør, der blev lukket for Adam og Eva, men som nu står pivåben, "fra Paradis, opladt på ny". Og det er ikke den død, som Adam og Eva fik som skæbne, der er det sidste, nej:

yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.

Grundtvig skrev vel ikke i hele sit liv nogensinde noget mere beåndet værk end denne pinsesalme, som går over alle sproglige skel og fjerner skel mellem det fremmede og det fortrolige, det himmelske og det jordiske.

Andre nationer kan vel også holde pinse, men de må savne det livgivende pust fra en af kirkeårets største salmer, hvor form og indhold smelter sammen, og hvor det hele er sagt, så man får tårer i øjnene, om forholdet mellem støv og ånd. Det ene er ikke til uden det andet. I samme nu. I tidens fylde: den gyldne høsts nu.

Del artiklen med dine venner:

• Tekst: Johannes Møllehave.
• Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
• Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
• I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
• Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

• Af Johannes Møllehave
• Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
• Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
• I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
• Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Del artiklen med dine venner: