Hvorfor gør det så ondt?

Hvorfor gør det så ondt?


L FOR LIDELSE ved Ebbe Kløvedal Reich

Logo for abc

Mange er i tidens løb holdt op med at tro, fordi de ikke kunne få et tilfredsstillende svar på, hvor Gud er henne ulykke, lidelse og død. Blandt andet derfor er en løsning på lidelsens problem uomgængeligt for troen


Hvis man spørger folk, der ikke tror på den gode Gud, hvorfor de ikke gør det, vil deres svar ofte være en eller anden variation af dette: ”Hvis der fandtes en god Gud, ville han ikke tillade så megen lidelse.”

Det sker selvfølgelig også for folk, der bekender sig som kristne, at de, stillet over for brutal ulykke, smerte, lidelse og død, spørger sig selv og hinanden, hvor Gud er henne i alt det. Hvis de ikke kan få et overbevisende svar, holder de op med at være kristne. Blandt andet derfor er en løsning på lidelsens problem uomgængelig for troen.

Op igennem kristendommens historie har vi forsøgt os med flere forskellige løsninger. Fælles for dem er, at de bestemmer lidelsen som en uorden i skaberværket, der er opstået på grund af synd. Men hvem er da den skyldige?

I Det Gamle Testamente er der sjældent nogen tvivl om det. Mennesket og/eller hele folket er skyldigt. Lidelsen er Guds retfærdige straf for frafald og afguderi. Gennem den skal synderne sone og lutres. Denne enkle løsning på problemet passer fortrinligt til den fromme troende, der ikke selv er lidende og finder det mere overkommeligt at være skadefro end at være med-lidende. Derfor er den aldrig gået af brug i den kristne verden (f.eks. over for kønssygdomme fra 1500-tallet og til i dag).

Men i Jobs Bog fortælles en helt anden historie. Her er det Gudfader selv, der indgår et væddemål med gudesønnen satan. Gud udpeger Job som et mønster på retfærdighed og gudsfrygt. satan påstår, at han let kan få Job til at forbande Gud, hvis han berøver ham alt, hvad han har. Gud spiller på Job og giver satan lov til at påføre ham alverdens lidelser.

Det er jo lidt af en smagssag, om man vil regne Gud eller Satan for ansvarlig for Jobs lidelser. Han er det i hvert fald ikke selv. Da han til sidst sidder ensom og fattig på en mødding og skraber i sine bylder med et potteskår, kalder han over for sine venner Gud selv til vidne på, at Gud er uretfærdig. Men han holder ikke op med at tro på ham af den grund. Gud har med andre ord holdt på den rigtige hest - og belønner til sidst Job ved at give ham alt det, han ejede, tilbage i dobbelt mål.

Jobs Gud er almægtig, og hans veje er uransagelige for os almindelige dødelige. Det slår han selv fast i en lang tale til Job. Men det behøver ikke at forhindre os i at finde hans væddemål med satan moralsk anløbent. Han gør det i hvert fald ikke lettere for os at løse lidelsens problem.


Lidelse

I den ældste kristne kirke forsøgte gnostikerne at løse det problem en gang for alle. Skylden er, sagde de, hverken Guds eller menneskets, men ene og alene satans. Guds skaberværk er fuldkomment, men det er blevet forvansket af satan, som gnostikerne ofte kaldte Demiurgos.

Det er ham, der ved sin perverse ”anden skabelse” har frembragt vores verden med alle dens lidelser og andre fejl og mangler. Han er denne verdens fyrste.

Selv om oldkirken bortdømte gnostikerne som kættere, groede ideen om denne verdens fyrste fast i den kristne lære. Når lidelsen rammer uskyldige og derfor ikke kan være Guds straf, må den være satans værk. Det er stadig gængs, kristen logik.

Men evangeliet om Kristus gør i virkeligheden alle den slags overvejelser overflødige. Det fortæller den samme historie som Jobs Bog, bare med rollerne byttet om. Nu er det Gud selv, der bliver trukket gennem alle tænkelige lidelser. Fordi menneskene har en slags væddemål gående om, hvem han er. Satan spiller kun en birolle.

Gud påtager sig ikke skylden for lidelsen, men selve lidelsen. Han viser, at ingen er nærmere ved ham end det lidende menneske. Han sprænger problemet - ikke ved at ophæve lidelsen, men ved at gå gennem den.

Hvis den er Guds straf, rammer den også ham selv. Hvis den er satans værk, besejrer han den. Hvis den er menneskets værk, tilgiver han det. Dermed gør han alle strafferetslige spekulationer over, hvem der er skyld i lidelsen, ret ligegyldige.

Denne løsning på problemet har affødt en lang, ubrudt tradition i kristenheden for at opsøge og glædes ved lidelsen. Fordi den bringer den troende nærmere Gud. Hvad enten det er flagellanten, der på en eller anden måde pisker og piner - eller ligefrem korsfæster - sig selv for at komme tæt på Kristus. Eller det intense, hellige menneske, der kan fremvise stigmata som bevis på sin længsel efter at lide med Kristus.

De fleste af os ville nok finde det lovligt masochistisk eller ambitiøst at gå til de yderligheder. Når lidelsen indfinder sig, er det til gengæld godt at huske på, at Gud har været det samme sted. Han er med hele vejen igennem, når det gælder ensomhed og smerte. Men først og fremmest står han på den anden side af alle fortrædeligheder og lidelser og fortæller os, at de går over. At det ender i salighed. Hvis man ikke lider særlig meget, kan det måske lyde som en løs påstand. Men hvis det virkelig gør ondt, kan det være vitalt at få at vide.


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter



Ebbe Kløvedal Reich. Foto: Leif Tuxen
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Leif Tuxen. Tegning: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter