Hvedekornets frugt

Hvede-
kornets frugt


M FOR MENNESKE ved Johannes Møllehave

Logo for abc

Menneske, mængde, masse, menighed, møde, miskundhed, mening, mirakel, Messias, menneskesønnen, mysterium og medfølelse


I påsketiden møder vi i Det Ny Testamente både det enkelte menneske isoleret med sin personlige skyld og skam - Peter efter fornægtelsen, da han græder over sig selv. Judas, efter at han har forrådt Jesus og kaster pengene fra sig og går hen og hænger sig. Thomas, da han flovt ønsker at føle sårmærkerne med sine hænder.

Og man møder mængden af mennesker, menneskemassen, som hylder Jesus palmesøndag, og menneskemassen, som skriger, at han skal klynges op på et kors (en del af de mange må have været de samme, ligesom det var den samme Peter, der både var den bekendende og den fornægtende).

Det virker som om, evangelierne er lige så rystede over menneskemængden eller menneskemassen efter langfredag, som Shakespeare er i sine værker; den Shakespeare, som nærede den dybeste forståelse for den jævne mand, frygtede den store masse af menige mænd, der var farligere end uhyrer.

Søren Kierkegaard havde den samme skræk for hoben og den samme agtelse for den enkelte og den ”menige mand” (jeg gætter på, Kierkegaards rædsel for mængden og massen stammer fra hans barndoms langfredagsoplevelser).

Men ligesom mængden kan hylde Jesus palmesøndag og kræve ham pint til døde på korset om fredagen, sådan kan en del af de hadefulde, forfærdede over sig selv, føle skyld og skam et sted mellem Peters gråd og Judas' trang til at dømme sig selv til døden og slutte sig sammen i den masse, man kalder menighed. Mødet med Jesus var et omdrejningspunkt, så de fortsatte med møderne overalt, hvor der var menigheder og til alle tider.

Og for at ingen skulle glemme det smertefulde, fastholdt menighederne ved nadveren at møde ham ”i den nat, hvor han blev forrådt”. Der mødte og møder menighederne det, de gamle kaldte hans miskundhed, et ord, der er sat sammen af ”mis” og ”kendskab”, eller ”kundskab”, dvs. glemsel.


Jesus forsvarer den prostituerede

Han tog vor skyld og bar vor skam, sang menighederne allerede i oldkirken. Alene i den miskundhed finder de kristne, både når de er enkelte, og når de er sammen som menighed, meningen. ”Hvis hvedekornet ikke dør, bliver det ene, men dersom det lægges i jorden og dør, bærer det megen frugt.” Det er mottoet for Dostojevskijs sidste store roman, ”Brødrene Karamasov”, men præcis de samme ord fra Johannesevangeliet kap. 12, vers 24 står på Dostojevskijs grav.

På græsk betyder ”doxa” både mening og herlighed. Det er et centralt begreb i den græske ortodokse kristendom, som var Dostojevskijs forudsætning.

Meningen er, hvor herligheden er. Både for den enkelte og for den mængde, der kaldes menigheden. Paradoksalt nok er det ofte folk, der frygter menneskemassen, der sætter pris på, at der var en masse mennesker i menigheden.

Jeg ved ikke, hvor man trækker grænsen mellem en menneskemasse og en masse mennesker.

Den mening, man kan finde i at danne menighed om ham, om hvem det hedder, at ”vi så hans herlighed” - og her tænker Johannesevangeliet ikke på den til himlen ophøjede, men på den på korset ophøjede - den mening, man finder i, at ”hvedekornet måtte dø for at bære megen frugt”, den er i kristendommen ikke så enkel for den menneskelige hjerne. Den støder nemlig altid sammen med to andre m-ord: miraklet og mysteriet.

Chesterton siger vittigt, at det mirakuløse ved mirakler er, at de undertiden sker. Blandt andet sker de i nadveren ved det mysterium, at én måtte dø for, at alle skulle leve ved ham: ”Kærligheden, hjertegløden, stærkere var her end døden, heller giver du end tager.”

Det er Grundtvigs udsagn om hvedekornet eller om det, han kalder korsets gåde, mysteriet og miraklet af Messias og Menneskesønnen - at han byttede plads med os og tog skylden og bar skammen og med nåden og miskundheden dækker både den enkelte og menneskemassen og menigheden. Kingo udtrykker det sådan i sin langfredagssalme: ”Han først for sine fjender bad” - altså mængden og folkemassen – ”O, Jesus bed du og for mig”. Altså den enkelte, helt isoleret og subjektivt, men ikke mindre fjendtlig.


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter



Johannes Møllehave. Foto: Leif Tuxen
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Johannes Møllehave.
  • Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Leif Tuxen. Tegning: Gustave Doré

  • Af Johannes Møllehave
  • Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter