De to regimenter

De to regi-
menter


Ø FOR ØVRIGHED ved Ebbe Kløvedal Reich

Logo for abc

Det er umuligt at leve som et kristent menneske uden at have bestemt sig for, hvad man synes, henholdsvis Gud og kejseren kan forlange af én


Kristendommen bærer på mange måder præg af, at den blev til i det romerske imperium. Det land, Jesus gik rundt og forkyndte i, var underlagt to øvrigheder, den romerske besættelsesmagt og det begrænsede selvstyre med det store råd eller synedriet som den højeste myndighed. Utilfredsheden murrede. Oprøret mod Rom eller mod begge øvrigheder var lige om hjørnet.

Da farisæerne i påskeugen febrilsk leder efter noget, de kan anklage Jesus for, er det mest oplagte derfor at prøve at få ham til at afsløre sig som oprører. De spørger ham, om han går ind for, at man skal betale skat til Rom. Hvis han svarer nej, er anklageskriftet i orden. Hvis han svarer ja, har han afsløret sig som ven af besættelsesmagten. Han svarer som bekendt ingen af delene. Han viser dem kejserens mønt og siger: ”Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!”

Det er jo mere et ja end et nej. Ingen kan beskylde ham for at være zelot. Men i grunden er det ingen af delene. Han siger udtrykkeligt, at det, der er Guds, er ikke kejsermagtens og omvendt. Det er stik imod den romerske kejserideologi.

Jesus lægger her grunden til den lære om de to øvrigheder eller regimenter, der siden kom til at spille en afgørende rolle i den kristne kirkehistorie, ikke mindst i den lutherske del af den. Der er Gudsriget, og der er verdensriget, og de hverken må eller kan blandes sammen.

Men det bliver de jo alligevel ustandseligt, både i samfundet og inde i hovedet på hver enkelt af os (hvis vi ellers giver os af med at spekulere over Gudsriget). Under kristendomsforfølgelserne var sammenblandingen dramatisk og kunne være dødsensfarlig for de kristne. Paulus, oldkirkens arkitekt, anviser i sine breve den form for sammenblanding, som ikke er farlig for nogen. Som når han til romerne skriver: ”Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud.”

Selv om Paulus er den mest ihærdige, er han ikke den eneste, der prædiker denne lære. I Peters første brev kan man f.eks. læse, at ”I, som er tjenestefolk, skal underordne jer under jeres herrer med ærefrygt, ikke kun de gode og milde, men også de urimelige”.

Jesus' underfundige skelnen mellem de to regimenter er her blevet til et krav om total, fidel lydighed over for verdensmagten. Det skete af kirkepolitiske grunde. For at de kristne og deres tro skulle overleve.


Farisæernes spørgsmålmom kejserens mønt

I begyndelsen af 1500-tallet stod Luther og hans nye kirke i en situation, der på flere måder mindede om Paulus'. Reformationen af kirken var ved at blive opslugt af et socialt bondeoprør, som fyrsterne før eller senere ville gøre det af med.

Luther reagerede på samme måde som Paulus. Han betonede meget kraftigt, at de to regimenter begge er indsat af Gud, og at mennesket derfor har pligt til ubetinget lydighed mod dem begge. Ja, han skrev oven i købet til de tyske fyrster, at de skulle slå bondeoprørerne ned ”som de gale hunde, de er”.

Men han understregede lige så kraftigt forskellen på Guds øvrighed og menneskenes: ”En klog fyrste er en meget sjælden fugl, og endnu mere en from og retfærdig fyrste. De er i almindelighed jordens største tåber eller værste slyngler.”

I vore dage er det adskilligt lettere og mere omkostningsfrit at bekende sin kristne tro, end det var på Paulus' og på Luthers tid. Men den kirkepolitik, som de begge anså for nødvendig i situationen, er ikke desto mindre visse steder blevet noget nær et kristent dogme. Mange regner det for kristent og Gud velbehageligt at være konservativ og holde med øvrighedens lov og orden imod alle slags kritikere og opviglere.

I det regnestykke glemmer man meget. F.eks. Johannes' Åbenbaring og dens eksplosive fordømmelse af verdensmagten.

Men først og fremmest glemmer man alle de sider af Jesu forkyndelse, der er klart oprørske imod den herskende orden. Som når han siger, at sabbatten er til for menneskenes skyld og ikke omvendt. Som når han afviser den rige unge mand. Som når han jager kræmmerne ud af templet. Der er absolut ingen opfordring til betingelsesløs underkastelse under de verdslige magter i det, han fortæller os. Han skelner skarpt mellem Gudsriget og verdensriget.

Det, Jesus gav os med sine ord om kejserens mønt, er ret beset en vittig gåde, som enhver kristen er nødt til at prøve at løse på en eller anden måde: Hvad er det præcis, jeg skylder kejseren? Og hvad er det, jeg skylder Gud?

Det kan jo ikke nytte noget, at man til det sidste spørgsmål bare svarer: alt. For så bliver der ikke noget tilbage til kejseren. Og hvis man besvarer begge spørgsmål med alt, bliver det hele til rent pjat.

Der er ingen patentløsning på den gåde. Men det er umuligt at leve som et kristent menneske uden at have fundet sin egen løsning. Eller i det mindste at have bestemt sig for, hvad man synes, henholdsvis Gud og kejseren kan forlange af én. Det eneste, der står helt fast, er, at de to regimenter er adskilt, og at de forlanger helt forskellige ting af os.

Kejserens mønt kan aldrig nogensinde blive Guds mønt. Det gælder, ligegyldigt hvad kejseren kalder sig, og hvor from eller grusom han er. I vore dages hæsblæsende, gigantiske pengeomløb er det vigtigere end nogensinde at huske på. Ellers ender det med, at vi taber Gudsriget helt af syne.


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter



Ebbe Kløvedal Reich. Foto: Leif Tuxen
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Leif Tuxen. Tegning: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter