Troen på det ubegribelige

Troen på det ube-
gribelige


O FOR OPSTANDELSE ved Ebbe Kløvedal Reich

Logo for abc

I det kristne kernepunkt, opstandelsen, bliver alting levende på en måde, som vi slet ikke kan forestille os


En hel del mennesker tror på sjælevandring eller reinkarnation. Mange af dem bekender sig også som kristne og bliver ofte forundrede eller ligefrem fortørnede over den bastante afvisning, de møder hos andre kristne, især af den månedslønnede slags. De henviser jævnligt til, at der højt og tydeligt står i Det Nye Testamente, at Elias reinkarnerede som Johannes Døber. Når der nu er bibelsk belæg, hvorfor vender troende kristne sig så aggressivt imod den yderst rimelige forestilling, at vores sjæle er til genbrug og stiger ned i flere kroppe/engangsemballager? - spørger de.

Svaret er, at opstandelsen er et kernepunkt i den kristne tro. Og opstandelsen er ikke en rimelig forestilling. Den er tværtimod aldeles ubegribelig. Især når den, som i den apostoliske bekendelse, bliver specificeret som kødets opstandelse.

På Jesus' egen tid troede de fornuftige saddukæere ikke på den slags. De henvender sig til ham (Matthæus, 22) med et helt fornuftigt spørgsmål. Hvis en kvinde efter tur har været gift med syv brødre, der efterhånden døde, hvem skal hun så være gift med ved opstandelsen? Jesus svarer: ”I er på vildspor, for I kender hverken skrifterne eller Guds magt ... Han er ikke Gud for døde, men for levende.”

Opstandelsen foregår langt hinsides al slags ægteskabsjura, og den er meget mere konkret end forestillingen om usynlige, (næsten) vægtløse sjæles vandring fra kassabel oldingekrop til splinterny spædbarns-krop. I opstandelsen er det alting, der bliver levende. På en måde, som vi slet ikke kan forestille os.

B.S. Ingemann var en af de mange, der i tidens løb har prøvet på det. Og han væmmedes i den grad ved at forestille sig, hvad han kaldte ”ligets opstandelse”, at han var lige ved at blive uvenner med Grundtvig, der holdt fast på, at det virkelig er kødet, der skal opstå fra døden, når tiden kommer.

Men hvornår kommer tiden så? I den sidste del af Det Gamle Testamente introduceres opstandelsestanken et par gange. Tydeligst i de sidste ord i Daniels Bog, som er Herrens egne: ”Men du, Daniel, skal gå bort, indtil enden kommer. Læg dig til hvile, og stå op til din lod ved dagenes ende!”

Det er ved tidernes ende, på Dommens Dag, at de døde kroppe skal genopstå. Men kun Daniel og de øvrige retfærdige med den rette tro, vel at mærke. Resten er dømt til evig fortabelse.

Denne gammeltestamentlige forestilling om Dommedag, hvor de gode skilles fra de onde, og de godes lig står op fra deres grave, gentages med fynd og klem i Johannes´ Åbenbaring. Og den har lige siden været en af hjørnestenene i de fleste kristne kirker. Men spørgsmålet er, om det er det, der fremgår af beretningen om Jesus´ egen opstandelse.

Som bekendt var der ingen, der bevidnede den. Der var kun den tomme grav som bevis, og den er siden blevet forklaret på mange andre opfindsomme måder. Men han havde selv flere gange (hos Markus) forudsagt, at han skulle dø og opstå efter tre dage. Han havde (hos Lukas) sagt til røveren på korset, at de skulle mødes i paradis. Og han viste sig i den næste tid mange gange for kvinderne og apostlene, indtil han for til himmels, mens de stod og så på det.


Kvinderne ved graven

Mange (blandt andre Vilhelm Grønbech og Villy Sørensen) har hævdet, at denne sidste del af evangelisternes beretning er ren fiktion, skrevet flere generationer efter den påståede begivenhed. Den skal tjene til at grundfæste den vigtigste del af kirkens mysterielære: at Kristus har besejret døden på alle kristnes vegne.

Paulus - som skrev før evangelisterne, men hverken bevidnede opstandelsen eller himmelfarten - er af en anden mening. I det første Korintherbrev skriver han f.eks.: ”Nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske (Adam), er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske” (Jesus).

Det er en frivillig sag, om man vil tro på Paulus og evangelisterne. Der er ingen tvingende grund til at gøre det. Men hvis man kalder sig kristen, tror man naturligvis på dem. I den forstand, at de er vores kilder til Kristusbegivenheden. Den enestående og urimelige begivenhed, at Gud selv lod sig føde, levede og døde som et almindeligt menneske. At han stadig - på en evig måde, der langt overgår vores forstand - lever. Og at han har lovet os andre det samme evige liv efter døden.

Intet af dette er fornuftigt eller bare begribeligt. Nok er det et glædesbudskab, men det er for stort til at tyde i detaljer. Man kan kaste sig ud i endeløse spekulationer om, hvorvidt opstandelsen sker hele tiden, lige nu eller på en ganske bestemt dato i fremtiden. Man kan opstille alle hånde regnskaber over, hvem der opstår, og hvem der er fortabt. Man kan gruble sig en hovedpine til over, hvilken udgave af kødet, der opstår, og hvordan alt det kød dog skal omgås hinanden på samme tid. Det kan ikke give andet end ufornuftige resultater.

Kødets opstandelse er en dimension i vores kødelige, dagligdags virkelighed, som vi ikke kan fatte. En evighedsdimension, som vi en dag vil lære at kende - ikke kun med vores tågede, længselsfulde sjæle, men med hele kroppen. Hvordan det skal gå til, er ikke godt at vide. Men det er værd at tro på.


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter



Ebbe Kløvedal Reich. Foto: Leif Tuxen
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Leif Tuxen. Tegning: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter