Gud hævet over teksten

Gud hævet over teksten


Q FOR QUMRAN ved Eva Holmegaard Larsen

Logo for abc

Med fundet af de bibelske tekster i Qumran i 1947 blev der sat fokus på, hvad det er, vi bygger vores kristne tro på


Historien om tekstfundene ved Qumran nær Det Døde Hav er en spændende historie. Spændende, som det selvfølgelig er for enhver nygerrig sjæl, når der pludselig dukker ældgamle tekster op, som måske kan kaste nyt lys over nogle af fortidens mange løse ender og dunkle punkter. Og disse tekster viste sig da også at være en guldgrube til forståelsen af den antikke jødedom og dens samtid – man har kaldt det et af det 20. århundredes vigtigste arkæologiske fund overhovedet.

Men undervejs var der også røster fremme om, at man måske nu stod ved indgangen til en ny æra af kristendommens historie. For hvorfor tog det så lang tid at få teksterne oversat og offentliggjort? Hvorfor nølede man. Var det mon, fordi der afsløredes forhold i dem, som var til fare for kristendommen? Modsagde de evangeliets fortælling?

Bogstavet Q for Qumran bliver således anledning til en refleksion over, hvad vi bygger vores kristne tro på. Hvad er det for en sandhed, vi sætter vores lid til som kristne?

Men først: en ung hyrde ved navn Muhammed ed-Djiib gik en dag i 1947 og vogtede får, da han uforvarende dumpede ned i en hule, der viser sig at rumme nogle gamle manuskripter. Det blev begyndelsen til en sand skattejagt på gamle skrifter i området fra slutningen af 1940'erne og op i 1950'erne. De lokale beduiner lugtede penge, og desværre for videnskaben var de langt bedre til at opspore skjulte huler end de udsendte forskere. Og de overdrog ikke gerne deres fund til arkæologerne, men solgte dem simpelthen i småbidder på markedet i Jerusalem for store summer. Det er helt Indiana Jones-agtigt at forestille sig disse utroligt værdifulde tekstfund gå skødesløst fra hånd til hånd for ussel mammon på de frie marked, for måske kun for nogle enkeltes vedkommende at blive reddet af en samvittighedsfuld person med lidt omtanke i hovedet.

Denne ukontrollerede skattejagt kom til at betyde, at selvom man fik reddet en betydelig tekstsamling - så har man den dag i dag ikke det fulde overblik over, hvor mange Dødehavstekster - som de kaldes - der egentlig findes, og hvor resten evt. må befinde sig. Men man har meget, man har dele af omkring 900 skriftruller. Der er nogle enkelte hele, velbevarede ruller - som har fået lov til at ligge sikkert og uberørte i deres forseglede lerkrukker. Andre er delvist intakte. Men for størstedelens vedkommende drejer det sig om fragmenter af mere eller mindre ødelagt karakter.

Teksterne er på hebraisk, nogle på aramæisk, og der er vist også et enkelt græsk. Og det drejer sig om bibeltekster – det meste af det, vi forstå ved Det Gamle Testamente er med - og bibelfortolkninger. Der er også nogle hymner, nogle apokalyptiske tekster, noget om englelære, horoskoper og regelsamlinger.


Jesus i Gethsemane

Hvem har skrevet alle disse tekster? Det er der nok mange, der har gjort. Men hovedteorien går ud på, at de er blevet til i et slags klostersamfund – eller religiøst parti - der hed essæerne. De blev jo fundet i nærheden af en gammel ruin, Khirbet el-Qumran - som man egentlig havde troet var resterne af et gammelt fort. Men udgravninger viste, at det kunne det ikke være. Og så faldt tiøren. Man kom i tanker om en gammel romersk beskrivelse af et mærkeligt folkefærd, der kaldte sig essæere, og som holdt til lige netop dér, hvor den gamle ruin ligger. Dér må dødehavsrullerne stamme fra. Det er i hvert fald den mest udbredte opfattelse.

Essæerne var en udbryderbevægelse fra templet i Jerusalem. Et parti, ligesom farisæerne - som de minder mest om - og saddukæerne. Grundlæggeren kaldes "Retfærdighedens Lærer", mens hans modstander hedder "Den onde præst". Det var en religiøs bevægelse, som var opstået i protest mod den måde, ypperstepræstemagten havde udviklet sig på. De har så haft deres hovedsæde langt ude i ørkenen, langt fra templets mafia - og her har de siddet og skrevet og samlet sig et imponerende bibliotek.

Den kommission, der blev nedsat til at oversætte og udgive dødehavsteksterne, kom godt fra start, men gik så i stå undervejs. I hen ved 20 år skete der ikke noget. Det fik nogle sensationstørstige journalister til at gisne om, hvad der mon kunne være gemt i disse tekster, som verden ikke måtte få nys om. Man spekulerede i forskellige komplotteorier med kirken som bagmænd, fordi præster og andre kirkefolk sikkert følte sig truet af teksternes angiveligt sprængfarlige indhold.

Hvad hvis nu Jesus i virkeligheden var denne "Retfærdighedens Lærer"? Og hvad hvis de kristne bare var et nyt og andet navn for essæere? Essæernes lære og menighedsdannelse minder nemlig om den tidlige kristendom: ejendomsfællesskab, bordfællesskab, kritisk forhold til den herskende jødedom og endelig troen på de dødes opstandelse. Og så var der også det, at essæerne ikke er nævnt med ét ord i evangelierne, mens både saddukæerne og ikke mindst farisæerne optræder hyppigt!

Men for det første - så vidt man har kunnet regne ud, er dødehavsteksterne blevet til længe før Jesu fødsel, formodentlig 100 år før. Jesus kan ikke være essæernes grundlægger. Essæerne er af rent jødisk oprindelse. Desuden er der mange ting, der adskiller essæersamfundet fra de kristne menigheder. Det var f.eks. ikke streng lovoverholdelse og skrappe optagelsesbetingelser, der kendetegnede de tidlige kristne menigheder - tværtimod. Men måske er der mange essæere, der har fundet det indlysende at gå over til kristendommen - specielt da bevægelsen opløstes omkring år 70 i forbindelse med romernes totale nedkæmpelse af det jødiske oprør og ødelæggelsen af templet i Jerusalem. Det er formodentlig i den forbindelse, man fik gemt sine skrifter af vejen i lerkrukker skjult i huler rundt omkring.

For det andet – hvad er der at frygte fra nye historiske vidnesbyrd? Grunder vores tro på en historisk sandhed? Vi ved jo godt, at evangelierne er skrevet af mennesker - længe efter Jesu død i øvrigt. Vi ved godt, at evangelierne og Paulus' breve er nogle gamle tekster, som er blevet til i et specielt miljø i en tid langt fra vores egen. Vores evangelier er ikke i sig selv "bevis" på, at Jesus virkelig var Guds søn, død og opstanden påskemorgen. De er vidnesbyrd fra nogen, der har erfaret noget med denne Jesus fra Nazaret - og det vidnesbyrd kan vi tage imod - til tro. Vores kristendom bygger selvfølgelig på de nytestamentlige skrifter, men ikke på dem alene. Også på tradition og fortolkning. Den bygger på, at nogen troede på Jesus som opstanden - og gav det videre til os på deres måde.

Hvad sker der, hvis vi pludselig finder et skrift, der siger det stik modsatte af, hvad evangelierne fortæller os? Hvis der nu dukker en nøje beskrivelse op af begivenhederne natten til påskemorgen? Ingenting. For nogen så ét. Nogen så noget andet. Men ikke alt går lige til hjertet og rører os på en måde, vi ikke kan sige hvorfor. Hvad skal vi med beviser? I forvejen bygger vi vores håb på verdenshistoriens dårligst bevidnede mirakel. Troen er en overbevisning om det, der ikke kan ses. Det er der, Gud kommer på banen.


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter



Eva Holmegaard Larsen.
Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Eva Holmegaard Larsen.
  • Født 1963, sognepræst og forfatter.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen. Tegning: Gustave Doré

  • Tekst: Eva Holmegaard Larsen.
  • Født 1963, sognepræst og forfatter.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter