Skyldig og frikendt

Skyldig og frikendt


R FOR RETFÆRDIGHED ved Ebbe Kløvedal Reich

Logo for abc

Det er vigtigt at understrege, at Guds retfærdighed er helt anderledes end vores. Men det er mindst lige så vigtigt at huske, at han tilgiver os vores fejl. Blandt andet de ufuldkomne forsøg på at skabe jordisk retfærdighed


En omstændighed ved tilværelsen, som ingen af os undgår at opdage på et tidligt tidspunkt i livet, er den uudryddelige forskel på ideen om retfærdighed - og så den retfærdighed, vi klarer os igennem med til daglig. I praksis er det ikke altid, at den, der har ret, også får ret. Der er grunde nok til forurettelse. De bliver tilsyneladende flere og flere, hvad vores fortravlede domstole kan snakke med om.

At den jordiske retfærdighed er halvvissen og ufuldkommen må selv den mest selvtilfredse byretsdommer indrømme. Derfor er der ikke noget at sige til, hvis Gud er utilfreds med os. Som i salme 7: "Gud er en retfærdig dommer, en Gud, der harmes hver dag." Gud er den fuldkomne retfærdighed selv, og selvfølgelig må han harmes over vores ynkelige efterligninger.

Men når det er sagt, kan vi sikkert også blive enige om, at det ikke ville være klogt at afskaffe straffeloven af den grund. Ligegyldigt hvor ufuldkommen den jordiske retfærdighed er, kan vi ikke klare os uden den.

Ganske vist er det lidt af en smagssag, hvor langt vores enighed på det punkt rækker. For tiden er det meget moderne i visse teologiske kredse at mobilisere Gud Herren selv imod menneskerettighederne. De bliver, hævdes det, afgudsdyrket på det mest ukristelige, og derfor må der advares imod den stadig større rolle, de spiller i verdenssamfundet.

Men affattelsen og vedtagelsen af menneskerettighederne har aldrig givet sig ud for at være andet end rent menneskeværk. Mig bekendt er der ingen, der har påstået, at de er båret ned fra bjerget Sinai på tavler, eller at der på anden måde skulle være særlig mirakuløse omstændigheder ved dem. De er såmænd ikke andet end menneskehedens første, famlende forsøg på at komme overens med sig selv om nogle leveregler, der kan gælde over hele kloden. Men det er da også noget.

Logikken i denne råben vagt i gevær over for menneskerettighederne er hverken værre eller bedre end den, der kunne få nogle af os til at mene, at siden Gud Herren aldrig har sagt noget om, at man kun må køre 110 km/t på motorvejen, så har man kristeligt set pligt til at køre nøjagtigt så hurtigt, som det passer Gud og én selv.

Den jordiske og den himmelske retfærdighed kan ikke blandes sammen på den måde. Den jordiske retfærdighed er et politisk spørgsmål, og det er teologisk bondefangeri at påstå noget andet. Den himmelske retfærdighed er udelukkende et spørgsmål om tro.


Kvinden ved brønden

Men har de to former for retfærdighed da intet til fælles? Jo, men i en helt anden dimension. I bjergprædikenen har Jesus to helt afgørende ting at sige om den sag. For det første: "Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes." - For det andet: "Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget."

Jesus slår her fast, at jordisk retfærdighed både er en mangelvare og en sekundavare. De, der mener, at de selv er retfærdige og/eller lever i et perfekt, lovmedførligt, retfærdigt samfund, taler han slet ikke til. Han taler til dem, der hungrer efter noget, som de hverken formår at modtage eller at give: Himmelsk retfærdighed. Til dem siger han dels at Himmeriget findes, dels at man ikke når derind i kraft af sine hellige, ambitioner - heller ikke hvis man sætter sig op til at vinde en eller anden konkurrence i farisæisk fromhed.

Det er tværtimod, når man indrømmer sin afmagt, at Gud træder til. Guds nåde er ikke noget, man får som diplom efter at have bestået en eksamen i retfærdighed eller gudsfrygt. Den er der bare, ligesom Guds kærlighed, hvad enten man har brug for den eller ej. Men man opdager den selvfølgelig lettest, når man har brug for den.

Ikke blot bjergprædikenen, men hele evangeliet om korsfæstelsen og opstandelsen fremhæver kontrasten mellem Guds retfærdighed og den jordiske. I Romerbrevet sætter Paulus sagen helt på spidsen, hvor han beskriver Kristus som "han, som gør den ugudelige retfærdig".

Denne retfærdiggørelse har intet at gøre med god, jordisk retspraksis - som jo kræver, at man skal frikendes, hvis man er uskyldig, og dømmes, hvis man er skyldig. Anderledes i Himmeriget. Der er man frikendt, ligegyldigt hvor skyldig man er. Sådan har det, siger Paulus, været lige siden Jesus "blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os."

Siden har vi kristne troet på, at Gud lader nåde gå for ret - hvis vi ellers kan overkomme at tro på, at det sker. Den gammeltestamentelige dommergud harmes ikke længere. Han har tilgivet os.

Blandt alt det, han tilgiver os, er mængden af ufuldkomne domsmagter, love, regler, menneskerettigheder, moralkodekser og etiske regnskaber, som vi stabler sammen og kalder jordisk retfærdighed. Den er ufuldkommen og ind imellem ligefrem parodisk. Men vi har desværre brug for en masse af den, hvis vi ikke skal ende i noget meget værre, et kaos af brutal uretfærdighed.

Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at Guds retfærdighed er helt anderledes end vores. Men det er mindst lige så vigtigt at huske, at han tilgiver os vores fejl. Også dem vi begår, når vi prøver, så godt vi nu kan, at oprette en ægte, jordisk retfærdighed.


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter



Ebbe Kløvedal Reich. Foto: Leif Tuxen
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Leif Tuxen. Tegning: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter