Salige er de...

Salige er de...


S FOR SALIG ved Johannes Møllehave

Logo for abc

Evangeliet blev forkyndt af tunger, før Det Nye Testamente blev skrevet ned med penne. Det mundtlige tilsagn gør den, der har øre at høre med, salig


”Pris ingen salig, før han er død", hedder et mundheld fra oldtiden. Og i den folkelige talemåde siger man da også "min salig" mand med betydningen "min afdøde mand".

Man forbinder undertiden salig med glad eller lykkelig. Jeg husker en enke, som ønskede, at der ved hendes mands kiste skulle synges "Lyksalig, lyksalig hver sjæl, som har fred!". Hun forklarede mig, hvorfor den skulle synges, med disse ord: "Jo, den passer så godt, for lyksalig var han både onsdag og torsdag, men så døde han i fredags".

I den første af Davids salmer i Det Gamle Testamente hedder det:

"Salig den mand, som ikke går efter gudløses råd, står på synderes vej eller sidder i spotteres lag, men som har lyst til Herrens lov, og som grunder på hans lov både dag og nat".

Her er "salig" brugt om den, som lever efter loven, og som også opnår belønning for sin livsførelse - for, som der står i vers tre, "alt hvad han gør, får han lykke til".

I Det Gamle Testamente er rigdom og fremgang en fortjeneste, som følger den retsindige. Derfor er det frygtelige ved Jobs skæbne, da han mister alt, hvad han ejer, at det må være sådan, fordi han ikke var så retsindig, som man anså ham for. I bjergprædikenen i Matthæusevangeliet kapitel fem er det slet ikke de heldige og besiddende, der prises salige hele ni gange.

"Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.

Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.

Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.

Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.

Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.

Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.

Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.

Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.

Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på."


Bjergprædikenen

Har man stået i saligprisningernes kirke og set ud over det landskab ved Tiberiasøen, der ligger som på Jesu tid, og har læst saligprisningerne på ruderne, har man lært ordet salig på en ny måde. Som et vindue mod verden. Ikke ud mod verdens mægtige - men afmægtige. De fattige, de sørgende, de sagtmodige, de sultende og tørstende, de barmhjertige, de rene af hjertet, de forfulgte og forhånede og fredsstiftende.

Mærkeligt nok bliver ordet salig i sproget til ordet "sølle". Frank Jæger skriver i sit Væredigt:

"O, at være en stodder
stedt på den regnvåde vej.
Ensom fordrukken og sølle
sådan en stodder er jeg."

Der er i Den Danske Salmebog en stærk spænding mellem Ingemann og Grundtvig. Personligt var de gode venner, men deres salmetone er vidt forskellig. Når man ved begravelser foretrækker Ingemanns "Lyksalig, lyksalig", der handler om døden, frem for Grundtvigs "Lyksalig det folk, som har øre for klang her ovenfra" - er det velsagtens, fordi man anser den døde for mere (lyk)salig end den levende. Men det var jo ikke meningen med saligprisningerne i bjergprædikenen. Det er de sultende, fattige, stridende, lidende og sølle, der tales til i nutid. De er ikke døde, men ude på sidelinjen.

Kaj Thanning har gjort os en stor tjeneste ved både i sin disputats og i den mere folkelige udgave "For menneskelivets skyld" at betone 1832 som det skelsættende år i Grundtvigs liv. Grundtvig har været i England tre somre i træk og er begyndt at prædike igen på Christianshavn, og han har under arbejdet med den nye udgave af Nordens mytologi fået et nyt syn på kristendommen og menneskelivet, som han fastholder resten af livet - dvs. de 40 år, han havde tilbage. Menneskelivet er nu blevet hovedsagen, det liv, man i bodskristendommen forsagede. For det andet talte evangeliet i nutid. Det var nu, Jesus kaldte de levende salige - salige er (ikke var eller bliver), salige er de, som ikke ser og dog tror, hedder det til Thomas. Salig eller lyksalig (af tysk glück-selig), et forstærkende udtryk for salig, er den, som hører evangeliets ord. I 1852-53 skriver Grundtvig sit svar til Ingemanns "Lyksalig, lyksalig". Der er seks vers. Første vers:

Lyksaligt det folk,
som har øre for klang herovenfra!
Det nynner alt her
på den evige sang:
Halleluja

Lyksaligt det folk, som har øre for klang herovenfra.
Lyksaligt det støv
Lyksaligt det hjerte
Lyksalig den tunge
Lyksaligt det folk, som
Lyksalig hver sjæl, som i Frelserens navn af nådens hånd fik bod for sin vånde og for alt savn med liv og ånd.

Sådan er salmen bygget op som et jublende genlyds-ord af saligprisningerne. Svaret høres klarest og mest typisk grundtvigsk i strofe fire, som jeg citerer i sin helhed:

Lyksalig den tunge i menneskemund
med liv og røst,
som slår sine rødder i hjertelig

grund til evig trøst,
som skinner af lyset i livets ord,
som gløder af ilden på nådens bord
og skænker de hjerter, som græde,
Guds fred med den himmelske glæde/

Tunge, liv og hjerte - enhver kan høre, det er Grundtvigs tone. Det mundtlige får forrang for det skriftlige. Den, der sliber en pen, står lavere end den, som skabte tungerne. Både den, vi har i munden, og pinsens ildtunger. Evangeliet blev forkyndt af tunger, før Det Nye Testamente blev skrevet ned med penne. Og det er det mundtlige tilsagn, som gør den, der har øre at høre med, salig.


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter



Johannes Møllehave. Foto: Leif Tuxen
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Johannes Møllehave.
  • Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Leif Tuxen. Tegning: Gustave Doré

  • Af Johannes Møllehave
  • Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter