Den lykkelige afmagt

Den lykkelige afmagt


U FOR UNDER ved Ebbe Kløvedal Reich

Logo for abc

Er troen stærk nok, behøver den ikke historier om undere til at afstive sig med. Til gengæld kan troen selv udvirke undere, når det virkelig gælder


Vi kalder et fænomen eller en begivenhed for et under, når det hensætter os i den største forundring, fordi vi ikke har nogen fornuftig forklaring på det.

Men sagen er jo bare, at det for så vidt gælder det hele. Blandt de sager, som vi ikke har nogen fornuftig forklaring på, er tilværelsen, livet og skaberværket. Der er ganske vist mange, der i tidens løb har prøvet at regne sådan en forklaring ud. Det har givet mange interessante resultater, men det er ikke lykkedes. En gigantisk eksplosion i ingenting for nogle milliarder år siden er f.eks. en fantastisk ting at forestille sig. Men nogen fornuftig forklaring er det ikke.

Alligevel er der ingen af os, der tilbringer hele livet i måbende forundring over tilværelsesmiraklet. Mange af os har nok en idé om, at det på en eller anden måde ville være det rigtigste at leve sådan. Det er bare umuligt. Hvad enten vi vil indrømme det eller ej, er vores liv fuldt af trivialiteter, besværlige forpligtelser og ubønhørlige naturlove, som indimellem får livet til at ligne en trædemølle mindst lige så meget som et under. Derfor bruger vi normalt kun betegnelsen under om det, vi mangler en fornuftig forklaring på, hvis det også er noget, som kun sker meget sjældent.

Jesus forretter en hel del undere i evangelierne. Man plejer at dele dem op i tre kategorier. Der er naturunderne, f.eks. stilningen af stormen og bespisningen i ørkenen. Der er dødeopvækkelserne (Lazarus). Og der er helbredelsesunderne, som er de hyppigste. Fælles for dem er, at de aldrig sker blot som en manifestation af guddommelig almagt. De er alle sammen begrundet i medlidenhed og omsorg for mennesker i en bestemt situation.

I forbindelse med flere af dem understreges det, at Jesus forretter dem med en vis modvilje. Sagen er jo, at de - netop fordi de er sjældne og sensationelle - afleder opmærksomheden fra det store under: Gudsriget og skaberværket. Jo mere folk hidser sig op over, at en lam har taget sin seng og er gået, des sværere bliver det for dem at se underet i dagligdagen. Og des svagere er troen. Derfor siger han til farisæerne og saddukæerne: ”En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet.” (Matt. 16, 1)

Om profeten Jonas er det vigtigste at huske, at han tilbragte tre døgn i hvalens bug og vendte tilbage til livet, og at han profeterede om Ninives undergang for dens borgere. Ligesom Jesus profeterede om Jerusalems undergang og vendte tilbage til livet efter tre døgn. Tegnet på gudskraften er, siger Jesus, hans samlede budskab, liv, død og opstandelse. Ikke at han indimellem gjorde blinde seende og opvakte døde.

Det var han i øvrigt ikke alene om, hverken i samtiden eller i eftertiden. Blandt hans samtidige kolleger inden for undergørende helbredelser kan nævnes Appolonius af Tyana og Simon Magus. Navnlig den første kunne prale med en serie af undere, der godt kan konkurrere med evangeliernes. Og fra Apostlenes Gerninger over den katolske pater Pio og til i dag har de kristne kirker, ligesom så mange andre trossamfund, været spækket med helbredelsesundere. For mange af de troende er hele tiden så tilpas utro, at de kræver tegn for at blive ved med at tro.


Miraklet på søen

Angående undere er det helt afgørende at skelne kategorisk mellem den, som underet helbreder eller frelser - og dem, der kun hører om det. Det er de sidste, der bekymrer Jesus. Til de mennesker, han helbreder, har han en næsten fast udgangsreplik. ”Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred”, siger han f.eks. til den kvinde, hvis blødninger han har standset. Og til den blinde i Jeriko: ”Bliv seende, din tro har frelst dig!” Hvor han kan komme til det, understreger han, at det er troen på den gode Gud hos den syge og nødstedte selv, der helbreder og frelser - ikke en omvandrende prædikant, der kan nogle magiske tricks.

Men i nyhedsspredningen - både dengang og nu - bliver det jo alligevel til, at det er Jesus (eller hans efterfølgere i kunsten), der udfører underet. Hos den, der hører nyheden, bliver underet flyttet helt uden for vedkommende selv til en person med guddommelige evner. Som man så stimler sammen omkring, enten af nyfigenhed, eller fordi man har en sygdom, man gerne vil helbredes for. Og i samme takt, som det sker, vil skeptikere og fornuftsmennesker af forskellig slags se det som en hellig pligt at afsløre underne som svindel og humbug - eller i det mindste finde frem til en naturlig forklaring på dem.

Det teater, der kan udspille sig i den anledning, kan være underholdende og finurligt på mange måder. Men hvis man leder efter en mening med livet, er det jo alligevel en blindgyde. Først og fremmest fordi både de nyfigne, de søgende og de skeptiske beskæftiger sig med noget, de i virkeligheden ikke aner noget om. Før den dag, de selv erfarer, at der sker et under med dem. Først da ved de noget om troens kræfter, som de udenforstående ikke ved.

Men det paradoksale og mærkværdige ved det hele er jo, at den erfaring gør vi i grunden alle sammen, lige fra den dag, vi bliver født. Guds rige og skaberværk er det store under, vores liv foregår i. Det er det grundlæggende livsvilkår, alle mennesker er fælles om, men som vi hverken har nogen fornuftig forklaring på eller nogen særlig magt over.

Hvis troen på den gode Gud er stærk nok, behøver den ikke historier om undere til at afstive sig med. Til gengæld, siger Jesus, kan troen selv udvirke undere, når det virkelig gælder.


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter



Ebbe Kløvedal Reich. Foto: Leif Tuxen
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Leif Tuxen. Tegning: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter