Som at se Guds ansigt

Som at se Guds ansigt


V FOR VELSIGNELSEN ved Johannes Møllehave

Logo for abc

Det velsignende ord er dybt virkningsfuldt. Det er den sandt opbyggende kærlighed


I de gamle fortællinger i Det Gamle Testamente er velsignelser og forbandelser realiteter. De hører hjemme i et samfund før skriften. Man indgår kontrakter og handler med mundtlige ord. Måske spiser man sig også ind i handlen eller skærer sig ind i den ved et snit, hvorpå man blander blod. At man holder måltid eller blander blod, er så at sige underskriften. Men det mundtlige ord er bindende. En mand er en mand, og et ord er et ord. Derfor er det velsignende ord for en mand også dybt virkningsfuldt. Man velsignede børnene, når de blev født. Man velsignede dem, når de skulle rejse hjemmefra, og når de vendte tilbage.

Jeg kan huske, hvor forundret jeg blev, da min mormor fortalte om, hvordan Jakob og Rebekka snød Isak til at velsigne Jakob i stedet for Esau, der var den ældste, og som velsignelsen derfor tilkom. Da det gik op for Esau, at Jakob havde snydt ham, græd han højlydt og spurgte, om Isak ikke også kunne velsigne ham. Men Isak svarede, at til Esau havde han nu kun forbandelsen tilbage.

”Din bror kom med svig og tog din velsignelse.” Isaks forbandelse over Esau lyder:

”Se, fjern fra jordens fedme skal din bolig være og fjern fra himmelens væde ovenfra; af dit sværd skal du leve, og din broder skal du tjene; men når du samler din kraft, skal du sprænge hans åg af din hals.”

Jeg kan endnu mærke den sære undren, der fyldte mig, da jeg første gang hørte historien. Men man må forestille sig et samfund, hvor et ord er som et kostbart værdipapir. Man kan ikke bare trække en velsignelse tilbage, når man opdager, at man er blevet snydt (selvom Isak var i tvivl: ”Røsten er Jakobs, men hænderne er Esaus!”).

En velsignelse kan ikke omstødes. Men hvad der er endnu værre: Der er kun forbandelsen tilbage. Jakob flygter med sin velsignelse, for at den bedragne Esau ikke skal hævne sig på ham. Nu bliver Jakob selv snydt af Laban. Efter syv års slid for Rakel får han Lea og må slide syv år yderligere for at blive velsignet med Rakel. Han kommer til det sted, han kalder Penuel, hvor han brydes om natten med den ukendte magt, som giver ham et slag over hofteskålen, så han må halte resten af sit liv.

Han får et nyt navn - han skal hedde Israel, fordi han har kæmpet med Gud. Det er en ny særegen velsignelse, som Jakob får, fordi han, da dagen gryer, siger til den fremmede, som beder ham slippe sit tag:

”Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig.”


Isak velsigner Jakob

Karen Blixen elskede denne fortælling og bruger den i ”Den afrikanske farm” om sin ungdom. Hun fortæller, at hun sagde til sin ungdom: ”Jeg slipper dig ikke, før du har velsignet mig” - men hun tilføjer, at så kunne hun til gengæld give slip, da hun følte sig velsignet af sin ungdom.

Men inden vi slipper fortællingen om Jakob og Esau, må det understreges, at mødet mellem de to i Første Mosebog kapitel 33 er et af de smukkeste steder i Det Gamle Testamente. Jakob ser op og får øje på Esau med 400 mand. Selv er Jakob uden våben og hær.

Man tænker, at nu er det ude med ham og hans velsignelse, Lea og Rakel og børnene. Nu får Esau da sin hævn. Man smiler ved synet af Jakobs forsøg på at vinde Esau ved at få hele familien til at kaste sig syv gange til jorden. Man holder vejret, så sker det ubegribelige. Esau kommer ikke med hævn. De onde dage og nætter har han strøget af sig. Der står:

”Men Esau løb ham i møde og omfavnede ham, faldt ham om halsen og kyssede ham, og de græd.” Og da Jakob vil give Esau noget, svarer Esau: ”Jeg har nok, broder, behold du, hvad dit er.”

Da svarede Jakob:

”Nej, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så tag imod min gave! Da jeg så dit åsyn, var det jo som Guds åsyn, og du har taget venligt imod mig.” At møde et menneskeligt velsignende ansigt er som at se Guds ansigt. Den kendte velsignelse, som lyder i hver gudstjeneste - Arons velsignelse - har da også rødder i den gamle høvdingekult.

Hvis man kom ind på en fremmed høvdings område og blev ført frem for høvdingen, så var det afgørende, om høvdingen så ned mod jorden med formørket ansigt, eller han så direkte på den fremmede med et lysende ansigt. ”Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig - Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.”

Det er nemlig sådan, Esau handler mod Jakob. Han lader sit ansigt lyse på ham og giver ham fred. Derfor er fredshilsenen, der stadig bruges i Israel i vore dage, også en velsignelse.

Gabriel siger i Lukasevangeliet kapitel et til Maria: ”Vær hilset, du benådede, Herren er med dig (du velsignede blandt kvinder).” Ordene i parentes mangler i nogle af de ældste håndskrifter. Der er langt mellem Det Gamle Testamentes velsignede Jakob og Det Nye Testamentes velsignede Maria. Først skal Maria som alle andre mødre i verden bære barnets liv - men bagefter skal hun som nogle andre mødre bære barnets lidelse og død.

I Todd Fields film ”In the Bedroom” har en mor mistet en søn. Hun går ofte på kirkegården og sidder i timevis ved sønnens gravsted. Hun kan ikke komme over tabet, men endnu mindre over bitterheden. Hendes søn blev myrdet i jalousi.

Præsten, som begravede hendes søn og kender familien, sætter sig en dag ved hendes side og fortæller hende en historie. Han fortæller om en fælles bekendt, en kvinde, som mistede et barn, og som i sin smerte drømte sig væk fra jorden. Men en dag havde hun en drøm i sin drøm. Hun så jorden ligesom fra et sted ude i verdensrummet, og pludselig så hun en uendelig lang kø af kvinder på jorden. I drømmen sluttede hun sig til den lange kø. En del af køen svingede til højre, en del til venstre. Hun fulgte den, der gik til højre, og opdagede, at de alle havde én ting tilfælles, at de havde mistet et barn. Præsten gør en pause og siger: ”Hun har fortalt mig, at hun følte trøst ved det.”

Som dansker kommer man til at tænke på H.C. Andersens ”Historien om en moder”, hvor kvinden, der har mistet sit barn, oplever tornene, der river og nager, mister sine øjne og får grå hår, men til sidst ser to skæbner, en lykkelig og en frygtelig og derfor - da hun ikke ved, hvilken skæbne der er hendes barns - accepterer, at barnet måtte berøves hende. ”Hør mig ikke, når jeg beder mod din vilje.”

Maria ville ikke sige det samme. Idet Maria siger: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde, mig ske efter dit ord”, accepterer hun også, at hendes barns skæbne skulle blive, som den blev. Pint, foragtet, korsfæstet.

Og dog til evig velsignelse.

Hvor forskellig er ikke Marias velsignelse fra Jakobs?

I Det Gamle Testamente er velsignelse ikke mindst det at få børn. Det er vi vel stadig nogle stykker, der mener er den største velsignelse. Og hver gang vi har fået et barn eller barnebarn, har vi tænkt og bedt: ”Vær velsignet og vær til velsignelse.”

Men i Det Nye Testamente er den hovedhjørnesten, bygmestrene vragede, blevet den eneste sandt opbyggende kærlighed og den sande velsignelse - han, der bad for sine fjender og bødler. Hvo vover at forbande, når du velsigne vil?

Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele arme jord!


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter



Johannes Møllehave. Foto: Leif Tuxen
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Johannes Møllehave.
  • Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Leif Tuxen. Tegning: Gustave Doré

  • Af Johannes Møllehave
  • Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter