Hovmodets mange forklædninger

Hov-
modets mange forklæd-
ninger


Y FOR YDMYGHED ved Ebbe Kløvedal Reich

Logo for abc

Den sande ydmyghed kender hverken til klasseskel, kulturkløfter eller snobberi. Men den kræver mod til at undsige hovmodet, der ofte majer sig ud som ydmyghed


Den klareste historie om ydmyghed er den, Jesus hos Lukas (18,10) fortæller til nogle folk, der mener, at de - i modsætning til så mange andre - er rettroende. Det er den om farisæeren og tolderen. Den første stiller sig op midt i templet og takker Gud, fordi han ikke er som andre mennesker. Han er hverken røver eller ægteskabsbryder eller beskæftiget med noget så usselt som at opkræve told. Tværtimod faster han og betaler tiende, som han skal. Og det er han glad for.

Tolderen står i en mørk afkrog og tør ikke løfte blikket med himlen. Det eneste, han beder om, er: »Gud, vær mig synder nådig. ”Og, siger Jesus, det var ham og ikke den selvretfærdige farisæer, der blev retfærdiggjort af Gud, ”for enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

Det er jo ved første øjekast en nyttig historie med en klar og anvendelig morale, og sådan er den også blevet flittigt brugt i kristendommens historie. Men der er en hel del faldgruber i den, når man ser nærmere efter. Hvordan bærer man sig f.eks. ad med at ydmyge sig?

Hvis farisæeren, der har viet sit liv til at følge Guds lov og vilje, blev kristen, ville han naturligvis tage højde for, hvad Jesus mener om selvophøjelse og selvretfærdighed. Han ville stille sig i en mørk afkrog, som han skulle, og så ville han takke Gud, fordi han - modsat de fleste mennesker - ikke troede, at han var andet end en arm synder, der havde behov for Guds tilgivelse. Det ville han ikke blive mindre farisæer af.

Det ville heller ikke hjælpe, hvis han gjorde sig til en ordentlig synder ved at opgive sit farisæerkald og blive tolder eller rakkerknægt eller alfons eller noget andet usselt. Eller hvis han holdt op med at faste og betale tiende. Så længe hans motiv er at gøre sig selv retfærdig og indynde sig hos Gud frem for andre mennesker, hjælper det ikke noget.

Tolderen har ikke det motiv. Han tror overhovedet ikke, at han er eller duer til noget. Derfor bønhører Gud ham.


Farisæeren og tolderen

Det er den dimension i Jesu forkyndelse, der fik bl.a. Friedrich Nietzsche til at bekæmpe kristendommen, fordi den indpoder en ”kvindagtig slavemoral” i menigheden. Det er først, når man - under kyndig præstelig vejledning - har ydmyget sig selv ned under gulvbrædderne, at man er værdig til at modtage Guds kærlighed.

Der er jo slet ingen tvivl om, at Nietzsche har ret så langt, at den kristne kirke og dens gejstlighed op gennem historien mange gange har ageret den almægtige Gud selv for at gøre menigheden ydmyg, lydig og from. Men der er heller ingen tvivl om, at en kirke eller en præst, der agerer sådan, er og bliver farisæisk. Og at de ikke gør menigheden ydmyg ved at prøve at terrorisere den til at være det. De gør den kun bange, eftersnakkende og ufri.

Den farisæiske ærkesynd er hovmodet. Men den sande ydmyghed kan ikke bestemmes som det modsatte af hovmod, for det er netop slavemoral. Den sande ydmyghed er snarere fra-vær af hovmod, og den har intet med slavemoral at gøre. Det ydmyge menneske, som Jesus taler om, er ydmygt over for Gud. Han eller hun føler sig hverken hævet over eller undertrykt af sine medmennesker, men derimod fælles med dem. Både om jordelivets velsignelser og strabadser og om afmagten og udueligheden, stillet over for Guds fuldkommenhed og kærlighed.

I Romerbrevet formaner Paulus - som jo i det hele taget elsker at formane - sine læsere til at blive ydmyge, bl.a. med disse ord: ”Glæd jer med de glade, græd med de grædende. Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab. Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt for alle mennesker.”

Farisæere og andre moderne, selvbevidste mennesker bliver hidsige eller sarkastiske, når de læser sådan noget. Det er jo fordummende ligemageri og lammefrom jantelov af den værste skuffe. Modsat vil stræbsomme kristne reagere ved at specialtræne deres ydmyghed og gøre den til et reglement om enshed, gode, hellige manerer og mangel på klogskab. Hvilket vil bestyrke de første i deres fordømmelse, hvilket vil afstedkomme endnu hårdere specialtræning - og så fremdeles. Det første dødsoffer i den slags kappestrid er ydmygheden.

Paulus' formaninger handler frem for noget andet om at samle sig om og lægge hele sin kraft i det liv, vi mennesker er fælles om - og lade være med at spilde tiden med at prøve at gøre sig mere hellig eller klog, end man er. Og det er jo et godt råd, som vi alle af og til har brug for at blive mindet om.

Der står ingen steder skrevet, at ydmyghed er det samme som lydighed mod andre mennesker. Eller at den ydmyge har pligt til at være høflig over for den hovmodige. Det er en udbredt misforståelse, at et ydmygt menneske nødvendigvis er nemt at håndtere for andre mennesker. Tværtimod kræver sand ydmyghed mod til at undsige hovmodet. Den kender hverken til klasseskel, kulturkløfter eller snobberi.

Men sand ydmyghed er også et flygtigt fænomen. Så snart man synes om sig selv, at man i al ydmyghed kæmper for en retfærdig sag, er der kun et lille skridt til den selvretfærdighed, der opsluger ydmygheden. Eller sagt på en anden måde: Hovmodet har mange forklædninger. Sommetider majer det sig ud som ydmyghed, og så er det næsten ikke til at kende.


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter



Ebbe Kløvedal Reich. Foto: Leif Tuxen
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Leif Tuxen. Tegning: Gustave Doré

  • Tekst: Ebbe Kløvedal Reich.
  • Født 1940, død 2005. Historiker, forfatter og politisk debattør.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter