Udfriet af fangeskab

Udfriet af fangeskab


Z FOR ZION ved Johannes Møllehave

Logo for abc

For de kristne har Zion en anden betydning end for jøderne. Hos Grundtvig handler det om friheden fra synden, vreden, døden og djævelen


Vi kan vel ikke være uvidende om, hvad Zion er? Dagligt læser vi i aviserne eller hører i tv om zionisme og anti-zionisme. Zion vil egentlig sige Jerusalem, men er også synonymt med Israel. I et par tusind år har jøderne overalt, hvor de holdt påske, løftet deres glas og sagt: ”Næste år i Jerusalem”. Og jævnligt hører man den bemærkning, at den, som er anti-zionist, også er anti-semit.

Zion har for de kristne en anden betydning end for jøderne. Det kan bedst illustreres ved 339 i Den Danske Salmebog: Grundtvig staver Zion med S - men det er det samme ord.

Op dog, Sion, ser du ej
Sejrens palmestrøede vej

Med den stærkeste selvbevidsthed moddigter Grundtvig Brorsons digt. Brorsons digt handler om den lidende Kristus. Det handler om den palmestrøede vej til Golgata, den korte vej fra palmesøndag til langfredag. Den onde og lange fredag. Brorsons digt handler om, hvor hurtigt den menneskelige stemning skifter fra hyldest til had, fra Hosianna til: Korsfæst ham. Grundtvig digter ikke om nederlaget, men om sejren.

Korset vel for øje står,
langs med svælget vejen går,
men hvor Herren har sin gang
der er englevagt og sang.

Klippegrund gør troen fast,
frygten flyr for håb i hast,
troen står, hvor tvivlen faldt
kærlighed forsøder alt.

Troen kan flytte bjerge og klipper. Også klippen Golgata?

Troens ord med sandheds ånd
os ledsager hånd i hånd;
Åndens glød og Herrens røst
skænker os en evig trøst.


Palmesøndag

Hvordan kan Grundtvig i sin moddigtning vende en langfredagssalme så meget på hovedet? Fordi Grundtvigs salme er en jubelsang og ikke en passionssalme. Allerede i ”Nytårsmorgen” fra 1824 skriver Grundtvig om sin fremtidige salmedigtning:

Om sang eller sukke
sad næst ved min vugge
det vidste jeg end ikke selv.

Jeg tror ikke, hans usikkerhed er på skrømt. Det, som gør den spændende, er, at han faktisk ikke anede det: ”sang” eller ”sukke”? Det vil sige lovsang eller lidelsesdigtning. Han skulle først prøve sig frem, hvilken af disse to genrer der ”sad næst ved hans vugge”. Jeg tror, vejen for ham gik over Johannesevangeliet, som blev ved at være hans yndlingsevangelium.

I en anmeldelse af Ingemanns morgen- og aftensalmer bebuder Grundtvig i 1837, at Herren snart vil stemme Davis harpe til den rette Zions (Sions) sang. Ordene sigter til fangenskabet i Egypten, ”ved Babylons floder, der sad vi og græd”. Jøderne kunne ikke synge, mens de var i fangenskab. ”I har hængt vores harper op i træerne”, klagede de.

Men da de kom tilbage til Zion - Sion (læs: Jerusalem) - vendte lovsangen tilbage. Grundtvig ser i Kristus-forkyndelsen, at den kristne menighed er udfriet af et fangenskab, der ikke står tilbage for det babylonske - friheden fra synden, vreden, døden og djævelen. Og hvordan skal den frihedsglæde udtrykkes bedre end i en lovsang. Man taler om Grundtvigs pinsesalmer fra 1850'erne - og ”Op dog Sion” er fra 1851:

Åndens glød og Herrens røst
skænker os en evig trøst.

”Åndens glød”, det er pinsen. Herrens røst er vel som altid de ord, der lyder ved dåb og nadver, men her vel også Johannesevangeliets korsord:

”Det er fuldbragt.”

I femte strofe af ”Op dog Sion” (Zion) sammenfattes nadveren i to linjer:

Paradisets vin og brød
styrker os i liv og død.

Og så følger de meget omdiskuterede linjer:

Kæmpeskridt vi går opad
til den hellige Guds stad.
(Guds stad læs: Zion, det nye Jerusalem, Paradiset.)

Men kæmpeskridt? Det er her, venner kan blive uvenner. Er kristenlivet en vækst? Går det frem eller tilbage? Er det menigheden, der kæmper eller gør kæmpeskridt? Er det frelserens kæmpeskridt?

De kæmpeskridt, han tog fra at være Gud til at blive menneske. De kæmpeskridt, han tog ved at udfri alle fangerne fra Helvede (Grundtvig gendigtede i 1837 det angelsaksiske digt ”I kvæld blev der banket på Helvedes port”).

Vers to lyder i Grundtvigs gendigtning:

Fra Himlen jeg melder
nu Helvedes kryb;
fra jorden nedstigen en kæmpe,
han springer i gry over svælgende dyb
for gråd selv i Helved at dæmpe

og vers 18:
Fra Helvede steg nu
den herre så bold,
ham fulgte så faver en skare

og vers 20:
Så herlig opstod på den tredie dag
Vor Frelser uskyldig korsfæstet,
thi er det på jord nu en saligheds sag
Guds søn haver Helvede gæstet.

Skulle det ikke kaldes kæmpeskridt? Og er det ikke det digt, Grundtvig henviser til i ”Op dog Sion”?

I Brorsons digt om langfredag er der udelukkende langfredagsstemning, smerte, lidelse, død.

I Grundtvigs moddigt er langfredag ikke isoleret. Den er en sat ind i hele kirkeårets sammenhæng, jul, påske, pinse, Kristi himmelfartsdag. Himmelfesten er også kæmpeskridt, også opad.

I Paradis, i det nye Zion, er der ikke mere gråd og smerte jf. Johannesåbenbaring kap. 21 - i Grundtvigs sprog:

Der er gammen, fred og ro
der skal vi for evigt bo,
gå som under grønne lind
til vor Herres glæde ind.

Så kom de grønne linde med fra Udby præstegård, som ”op under de grønne linde” i ”Den signede dag”. Grundtvig havde ikke været i Paradis, men Udby var i hans barndom hans himmerig.

Zeloterne nævnes i Lukas 6,15 og i Apostlenes Gerninger kapitel 1 vers 13 i forbindelse med apostlene. Zelot betyder en ivrig, vel nærmest en fanatiker, som ville sejre med vold. Om apostlen Simon hedder det, at han var zelot. Der ser ud til altid at have været zeloter i Zion.

Johannes Døberens far, som havde tabt mund og mæle, da han hørte, at han skulle være far - han hed Zakarias. Da han ved Johannes Døberens fødsel fik stemmen tilbage, profeterede han, at: Solopgangen fra det høje vil besøge os for at skinne for dem, som sidder i mørke og dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.

Profetien gik på ham, der gjorde kæmpeskridtene.


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter



Johannes Møllehave. Foto: Leif Tuxen
Tegninger: Gustave Doré

  • Tekst: Johannes Møllehave.
  • Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.


Logo for abc
Foto: Leif Tuxen. Tegning: Gustave Doré

  • Af Johannes Møllehave
  • Født 1937, præst, forfatter og foredragsholder.
  • Kristendom fra A til Å er skrevet af af præst og forfatter Johannes Møllehave, sognepræst Eva Holmegaard Larsen og forfatter og foredragsholder Ebbe Kløvedal Reich
  • I 28 korte tekster sætter tre af vores mest velskrivende kristendomsformidlere nogle af kristendommens ord og begreber under lup. Fra A til Å – fra arvesynd til åbenbaring.
  • Teksterne blev oprindelig bragt i Kristeligt Dagblad i 2002 og bringes her for første gang på avisens søter-site kristendom.dk.

Prøv Kristeligt Dagblad i fire uger gratis

Kristeligt Dagblads logo



rubrik PC tablet rubrik small and mobile
arvesynd barmhjertighed cølibat dommedag evighed frelse og forsoning gode Gud helligånd israel jesus kors og kærlighed lidelse menneske nadver opstandelse pinse qumran retfærdighed salig tro og treenighed under velsignelse xenofobi ydmyghed zion ære øvrighed åbenbaring


Del artiklen med dine venner:

Facebook Twitter