"Advent rimer på Kristi død og blodige sår"

Brorsons salme om "Jesu død og blodig sår" giver den syngende et betryggende grundlag til at stå ansigt til ansigt med Gud, skriver sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed Foto: Wikimedia Commons

Kristi fødsel og komme til vores verden er i salmedigteren H. A. Brorsons optik blottet for sentimentalitet. Det er blodig alvor, skriver sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed

Den folkelige jul eller rettere den kommercielle begynder længe før advent, og når vi kommer til selve højtiden, er julen brugt op. I det perspektiv reduceres adventstiden til en langtrukken hygge-pygge-nygge jul, hvor moderne versioner af jul i Nødebo præstegård forsøges solgt som livets højeste lykke.

I adventstiden vandrer man trøstigt frem
På den baggrund kan velvalgte biskoppelige ord være velgørende. Jeg tænker i dette tilfælde på den salme, Brorson som nyudnævnt biskop i Ribeskrev i 1742,På Jesu død og blodig sår, nr. 75 i Den danske Salmebog. Begyndelseslinjen har fortsættelsen: begynder jeg mit kirkeår, hans rejse til Jerusalem, gør, at jeg vandrer trøstig frem.

LÆS MERE OM: HANS ADOLPH BRORSON

Første søndag i advent har som sit ældste evangelieafsnit beretningen om Jesu indtog i Jerusalem. Så kort den var, ikke desto mindre verdens vigtigste rejse!

Den sætter for Brorson overskriften ikke blot over de næste tre-fire uger, men over hele kirkeåret, som afspejler hele den menneskelige tilværelse.

Hverdagen er en daglig frydefest
Kristi fødsel og komme til vores verden er i Brorsons optik blottet for sentimentalitet. Det er blodig alvor, som en guddommelig action-thriller i forhold til sødladen adventskransidyl og basunkindede englebasser.

Jesus holdt sig konstant Jerusalem og korset for øje som målet for sin vandring. Dette anslås i begyndelsen af adventssalmen og er hele dens bærende fundament. På ordet om korset beror min tro og salighed (v.2).

Ved redigeringen af den forrige salmebog (1953) fandt man det lige lovlig meget at tage det fjerde vers med, hvori Brorson reklamerer for den daglige hyldest af Jesus, hosianna-råbet fra indtoget, som det foregår gennem det kristne hjems andagtsliv.

Han kaldet det ligefrem daglig kirkegang, og denne stadige fordybelse i, hvad Jesu død og blodig sår indebærer, omskaber hverdagen til mit hjertes daglig frydefest.

Det vers syntes Salmebogskommissionen, at man dårligt kunne undvære og tog det derfor med i den nuværende salmebog.

Kristi komme er en verdensbegivenhed
Men det er bemærkelsesværdigt, at Brorson har ambitioner om, at Jesu Kristi menneskevorden ikke blot kan klinge med glædens toner i gudfrygtige kristne hjem og selvfølgelig i den kristne gudstjeneste, men også burde give genlyd overalt på jord. Kristi komme er og bliver ganske enkelt en verdensbegivenhed:

O, måtte dog den ganske jord nu blive til et syngekor, al verden til en helligdom, fordi Guds søn til verden kom! v. 6.

Så store linjer kan trækkes, når man som Brorson ikke idylliserer, men kommer til sagens kerne fra starten. Kirkeår rimer på Jesu sår. Meningen med kirkeåret er, at dets forskellige tekster og perspektiver skal belyse hele tilværelsen i dens omskiftelighed.

Det rimer kun med de færrestes virkelighed, hvis billedet males alt for rosenrødt og romantisk. Fordi Brorson i øvrigt uden udpenslinger i stil med Mel Gibsons Kristusfilm "The Passion of the Christ" fra 2004 tager sit udgangspunkt i Jesu død og blodig sår og giver den syngende et betryggende grundlag til at stå ansigt til ansigt med Gud, er den slags adventssalmer langtidsholdbare også for dem, der må synge den med friske sår.

Niels Jørgen Kobbersmed er sognepræst og har været med i Salmebogskommissionen