LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Klassiker

Tre adventssalmer, du skal kende

Adventssalmerne handler om håb og forventning om Jesu komme. Således bliver længslen tydelig i salmen O kom, oh kom Immanuel, som er en bøn om, at vejen til Himmelen må blive beredt for den kristne. Billedet er taget til en julegudstjeneste i Holmens Kirke, 2008. Foto: Mette Frandsen

Adventsalmer vidner om ventetiden frem mod den kristne jul og forventningen om Jesu komme. Samtidig byder de et nyt kirkeår velkomment. Her følger en introduktion til tre adventssalmer

Det store tema i adventssalmerne- og sangene er Jesu komme, både i fortiden, da han blev født julenat, i nutiden, hvor han kommer til den troende, og i fremtiden, hvor han efter de kristne helligtekster skal komme igen.

Adventssalmen "Vær velkommen, Herrens år"

Den nok mest kendte og elskede adventssalme er Vær velkommen, Herrens år, som knytter sig til kirkeårets nytårsdag, 1. søndag i advent. Den står som nr. 74 i Den Danske Salmebog (DDS).

Salmen er skrevet i 1556, men i 1849 bearbejdede Grundtvig den til den version, vi kender i dag.

Salmen hilser i hvert vers det nye kirkeår velkomment, og den gennemgår kirkeårets højdepunkter. De tre første vers knytter sig til de tre store, kristne højtider: julen, hvor Jesus blev født, påsken, hvor han døde og opstod og pinsen, hvor de første kristne modtog Helligånden. I fjerde vers lyder det: "Herrens år med vor Guds velbehag nu bringer os glæde hver Herrens dag" - kirkeåret med dens højtider giver glæde til hverdagen.

Tilværelsens modsætninger: lys/mørke, liv/død og kraft/skrøbelighed behandles i salmen. Og døgnets faser: nat (julenat), morgen (påskemorgen) og dag (pinsedag) bruges til at skildre udviklingen fra Jesu fødsel til Helligåndens komme. Udover denne version af Vær velkommen, Herrens år, som er kirkeårets nytårssalme, findes der en anden udgave af salmen, som knytter sig til kalenderårets nytår (DDS nr. 712).

Adventssalmen O kom, o kom Immanuel

Adventssalmen O kom, o kom Immanuel (DDS nr. 77) er en af de nye salmer i den nye salmebog fra 2003, for den blev først oversat til dansk i 1980 af Beate Højlund. Salmen er oprindeligt skrevet på latin i 1710, og i engelsk oversættelse hører den hjemme blandt de særlige engelske julesange christmas carols. Salmen rummer et rigt og smukt billedsprog og det kan umiddelbart være svært at finde forbindelsen til den kristne adventstid, fordi salmen henviser til beretninger og profetier, det vil sige forudsigelser fra Det Gamle Testamente. Flere af disse profetier forbindes i Det Nye Testamente med Jesus.

Salmen tager udgangspunkt i israelitternes fangenskab i Babylon, hvilket i denne salme kan læses som et billede på kirken, der venter på Kristus. Israelitternes håb om udfrielse kædes sammen med den kristne adventstid. Salmen er en bøn om forløsning, befrielse, fred og lys i mørket, og den beder om, at vejen til Himlen må blive beredt for den kristne.

Navnet Immanuel stammer fra Esajas' Bog, og det bruges i Matthæusevangeliet om Jesus. Hvert vers slutter med den håbefulde forsikring: "O fryd! O fryd! Immanuel vil komme til dig Israel". Kort sagt handler salmen om ventetiden frem til Kristi komme, og den hører derfor hjemme i adventstiden. Men salmen viser flere dimensioner i adventstidens forventning. Den kristne venter ikke blot på julens fejring af Jesu fødsel, men også på Jesu genkomst.

Adventssalmen Det første lys er ordet, talt af Gud

AdventssalmenDet første lys er ordet, talt af Gud(DDS nr. 87) er også en af de nye i salmebogen fra 2003. Salmen er skrevet i perioden 1963-74 af Johannes Johansen, som har været biskop i Helsingør. Salmen er en fortolkning af de fire lys i adventskransen, som kædes sammen med verdens skabelse og kirkens tre store højtider: jul, påske og pinse.

Det første lys i adventskransen sammenlignes med Guds skaberord: "Der skal være lys!", som findes i skabelsesberetningen i 1. Mosebog. Det andet lys sammenlignes med Jesus selv, som skabte lys i mørke, da han blev født. Det kan også referere til Betlehemsstjernen, som blev tændt julenat. Det tredje lys er lyset fra påskemorgen, hvor Jesus stod op af graven, og det fjerde lys stammer fra Pinsedag, hvor tunger af ild satte sig på disciplene, og de blev fyldt med Helligånden.

Dette lys skal ifølge salmen være i vores hjerter, så vi kan tænde lys for andre. Salmen gennemgår kristendommens centrale hændelser og kirkeårets højtider, og den bruges ved indgangen til et nyt kirkeår, nemlig i adventstiden. Salmen kan fint synges i hjemmet, når adventskransens fire lys tændes.