Adventskalender: Adventstiden indbyder os til at leve vores længsel

"Maria var i sin person udtryk for hele jødefolkets længsel. Den længsel, som så ofte kommer til udtryk i Det Gamle Testamente: 'Min sjæl tørster i længsel, mit kød higer efter dig, Herre, som i en gold og vandløs ørken'", skriver forfatter og redaktør Grethe Livbjerg. Foto: Iris

I kirkens tradition er advent en fastetid, lad os forny denne tradition! Alt det, reklamerne lokker med, julekringle og juleklejner før tid, er dog kun som småsten, vi kaster ned i vor længsels dybe brønd. De kan kun svække vores ægte længsel, aldrig fylde den, mener katolsk forfatter Grethe Livbjerg

Bær julen hjem står der på hundredvis af bannere i Irma - midt i november. Og omkring nytår bliver julens succes målt i tal: Blev julehandlen større end sidste år?

Hvad har vi gjort ved julen?

Maria udtrykker hele jødefolkets længsel
Hvert år i adventstiden tænker jeg på den svenske mystiker Ruth Dahlén (1906-1976). Hun var opvokset i en pinsemenighed og havde altid betragtet Maria som en katolsk afgud. Men en dag stod hun foran en statue med Maria og barnet. Var den imprægneret af Mariadyrkelse?, spurgte hun sig selv. Den syntes så levende. Og pludselig blev Ruth Dahlén grebet af den tanke, at Maria jo havde været levende engang, en almindelig jordisk kvinde af kød og blod og dog: Gravid med Gud. Verdenshistoriens eneste absolut unikke menneske.

LÆS OGSÅ
: Hvem var Jomfru Maria?

Gravid med Gud! Bære en voksende Gud i sin egen krop! Forsøg bare i fem minutter at leve dig ind i Marias situation. Hele hendes fremtid stod på spil, hendes ægteskab med Josef. Og hvad skulle der blive af dette barn?

Maria var i sin person udtryk for hele jødefolkets længsel. Den længsel, som så ofte kommer til udtryk i Det Gamle Testamente: Min sjæl tørster i længsel, mit kød higer efter dig, Herre, som i en gold og vandløs ørken.

Vi er skabt som længsel, sagde Augustin. I adventstiden indbydes vi til at leve det, vi er skabt som: Længsel.

LÆS OGSÅ:Augustin (354-430)

Lad os forny kirkens tradition for adventsfaste!
Udtrykket julefaste er gået af mode. Men i kirkens tradition er advent en fastetid! Lad os forny denne tradition! Ikke faste som i den store fastetid før påske, men dog! Alt det, reklamerne lokker med, julekringle og juleklejner før tid, er dog kun som småsten, vi kaster ned i vor længsels dybe brønd. De kan kun svække vores ægte længsel, aldrig fylde den.

Den gravide Maria bliver fra visse teologers side uskadeliggjort: Man skal ikke opfatte det sådan bogstaveligt, men symbolsk. Det spiller jo ingen rolle, om Josef var Jesu biologiske far. Moderne mennesker kan dog ikke stille noget op med Undfanget af Helligånden. Den kristne tros realisme forarger - og så har vi gnosticismen. Men vi bekender: Jesus er sand Gud (undfanget af Helligånden) - og sandt menneske, (født af Jomfru Maria). At Jesus var de to naturer i én person var Oldtidens teologer rede til at give deres liv for.

LÆS OGSÅ:Er Jesus både Gud og menneske?

Derfor kaldte man Maria Gudsmoder. En kvinde kan ikke kun være mor til en natur, men til en person: Gud, der blev menneske.

Sartres julespil - kom han selv til tro?
I en kold og glædeforladt kz-lejr under krigen bad fangerne deres berømte medfange Jean Paul Sartre om at skrive et julespil. Han afviste med den begrundelse, at han som ateist ikke kunne skrive om julen, men gav efter.

Hans julespil blev én stor hypotese. Hvis Gud var til, ville han være så hævet over mennesker, at der ingen kontakt kunne være, men hvis og det var det store HVIS - det var sandt, at Gud var kommet til os som et menneskebarn, så ville alt være anderledes så ville livet, ja selv døden være overstrålet af glæde.

LÆS OGSÅ:Adventskalender: Lidelsen er en undertone i julen

Kom Sartre selv til tro på det, han skrev om i ønskeform? Nogle mener det. Men vi kan juble den glæde ud, som han kunne digte om.

Grethe Livbjerg er katolik, forfatter, retræteleder og redaktør.