Adventskalender: Lidelsen er en undertone i julen

"Der er en spænding i teksterne i advent. Hosianna-råbet i dagens evangelium er fuld af triumf og gentages som sådant i vort nadverritual: Hosianna, Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Men hyldestråbet er i virkeligheden en bøn: Frels os dog!," skriver missionspræst Ole Skjerbæk Madsen i første afsnit af adventskalenderen "Hellig uro".

1. afsnit: Den lilla farve og adventstidens tekster kalder os til omvendelse og faste, selvom vi bruger tiden til julefrokost og hygge, skriver missionspræst Ole Skjerbæk Madsen i første afsnit af adventskalenderen "Hellig uro"

I adventstiden begynder juleforberedelserne for alvor, selvom forretningerne allerede har været i gang længe. Julestemningen fuld af gløgg, gran, æbleskiver og hygge er i fuld gang, men under hyggen lurer krisen.

Adventskransens lille bånd peger hen på messehaglens lilla farve, og det er omvendelsen og bodens farve. Den lilla farve og adventstidens prædikentekster kalder os til omvendelse og faste, selvom vi bruger tiden til julefrokost og hygge.

BAGGRUND: Kirkeårets farver

Denne og de følgende adventsuger vil jeg med hjælp i søndagenes tekster afdække adventsuroen.

LÆS OGSÅ: "Vi går ind i en tid med anger og bod"

Første adventssøndag begynder juleforberedelsen med en ganske særlig tekst en tekst, som vi ellers forbinder med optakten til langfredag og påske. Vi hører, at Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel og hyldes som Messias, frelseren der bydes velkommen i Herrens navn. Men vi glemmer ikke, når vi hører denne beretning, at hyldestråbene ændrede sig til et krav om henrettelse. Triumfen blev til lidelsen på korset.

LÆS OGSÅ: Teksten til 1. søndag i advent

Denne beretning lader os ane, at lidelsen er en undertone i julen. Guds Søn lod sig føde af Maria i en stald. Dette er ikke et romantisk krybbespil; men handler om Guds lidelse og om Guds ønske om at være sammen med os i lidelsernes, smertens og syndens verden.

Vi ønsker at forbruge verden og vore medmennesker til egen succes, men Gud viser os i Jesus Menneskesønnen, at livets sande indhold er selvhengivelse i tjenende kærlighed.

SE OGSÅ:
Adventskalender: Julen uden filter

Advent betyder komme eller ankomst. Vi forbereder os på Guds Søns komme julenat, for at han gennem sit liv og sin forkyndelse kan åbne vore hjerter og gøre os til hans efterfølgere i tjenende kærlighed.

Uroen under juleforberedelsen handler dels om den situation, som verden befinder sig i, og som vi ikke kan eller må glemme sult, borgerkrig, økonomisk krise, klimaforandringer, og dels om, at Gud i Jesus kalder os til et anderledes liv, nye prioriteringer, hellighed og tjenende kærlighed.

LÆS OGSÅ:Det vigtigste at vide om advent

Derfor er der en spænding i teksterne i advent. Hosianna-råbet i dagens evangelium er fuld af triumf og gentages som sådant i vort nadverritual: Hosianna, Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Men hyldestråbet er i virkeligheden en bøn: Frels os dog!

Og når kirkerne i middelalderen jublede Hosianna, bad den jødiske menighed under pogromer og forfølgelse sin klagende litanier med samme omkvæd i sin oprindelige betydning: Frels os dog fra deres hånd, som kalder os Jesus-mordere og som lyver os alt ondt på.

Bønner
Tilgiv os Gud, den forfølgelse vi har udsat dit folk for, skønt Jesus kom til os som en af dem!

Tilgiv os korstogenes rædsler og den manglende kærlighed til de fremmede!

Tilgiv os vor forbrugeriske holdning til jorden og dens ressourcer!

Tilgiv os at vi glemmer vor uro! Om vend os til dig, og ligedan vore hjerter med din Søns, Jesu Kristi hjerte!

Ole Skjerbæk Madsen er missionspræst i organisationen Areopagos