"Julen er lidelsens tid"

Julens mange lys og erindringer og drømme og håb og længsler og lykkebilleder udstiller alt det mislykkede, skriver korshærspræst Søren Nielsen Foto: Søren Palmelund/Tilsted.com

Julen er for nogle mennesker den værste af alle tider. December er en modbydelig mørk tid for socialt udsatte, skriver korshærspræst Søren Nielsen

"Jeg hader den forbandede jul! Jeg hader den forbandede jul!" råbte han, så det rungede mellem ejendommene. Det var min ven fra Korshæren. Dagen var den 23. december, og han havde set mig, korshærspræsten, komme gående for som aftalt at mødes med ham i Varmestuen for at snakke lidt midt i årets værste tid tiden ind under jul. Jo tættere på den 24. december, jo værre.

Jeg husker min vens smerteråb
Og mens han som et menneske i opløsning og i kamp mod det umulige sprang hen ad fortovet, og jeg til sidst så ham småløbende forsvinde rundt om hjørnet ind mellem alle de handlende på den oplyste gågade med butikkerne, der bugnede af julevarer, og granguirlanderne, der hang og dinglede over menneskenes hoved, råbte han stadig sit erfaringsbårne budskab ud til hele folket:

"Jeg hader den forbandede jul!"

Hans råb kunne jeg stadig høre i det fjerne, da jeg nåede frem til varmestuen og gik indenfor i varmen for at være sammen med de mennesker, der lige nu sad der med deres juletanker af mange slags.
 
Jeg fik ikke min korshærsvens historie og fortælling om julesmerte den dag. Jeg fik den siden, og den skal ikke fortælles her eller til noget menneske. Men hans råb har jeg hørt. Og jeg har hørt på den lige siden hvert år i december. Og jeg har hørt hans råb gentaget af andre i mange forskellige variationer.

Fattige mennesker lider mere i julen
Julen er for nogle mennesker den værste af alle tider. December er en modbydelig mørk, men oplyst ørken at komme igennem for nogle mennesker i Danmark. Mennesker, der er ramt, gør december og advent og jul ondt på.

Fattige forældre lider mere. Fattige børn lider mere. Fattige mennesker lider mere. Udstødte mennesker lider mere. Hjemløse mennesker lider mere. Mennesker, der er misbrugere, lider mere. Psykisk syge mennesker lider mere. Ensomme mennesker lider mere. Sårbare og sarte mennesker lider mere. Mange sørgende og ramte mennesker lider mere end ellers ind under jul - som om det ikke var nok i forvejen.

For julens mange lys og erindringer og drømme og håb og længsler og lykkebilleder udstiller alt det mislykkede. Al det fattige og mislykkede og umulige ved et menneske stilles til juleskue.

Mens julelysene brænder og brænder ned, og vi igen og igen siger glædelig jul i munden på hinanden, bliver glæden til et måske mere og mere fjernt punkt i et helt andet univers, og smerterne kan for nogle bare vokse og vokse og indimellem kan det hele blive så uudholdeligt, så smerterne bliver til råb i sind og gader:

"Jeg hader den forbandede jul!"

Gud flytter ind i menneskers liv
I Kirkens Korshærs oplever vi alle vegne igen og igen den slags almindeligheder i form af levende mennesker, der lider og kæmper med liv og fattigdom og misbrug og de sværeste vilkår og med en enestående evne til at overleve selv i december.

Indimellem kan jeg undre mig over, hvorfra mon fattige og udsatte og udstødte mennesker får håbet og kræfterne til at holde ud selv under de sværeste vilkår igennem en hel lang advents- og juletid. Og da kan jeg tænke: Mon ikke det kan være fra selve julens inderste, fra julens egentligste og afgørende kristne budskab?

Julens egentlige gave og glæde er jo Gud hos os. Gud hos sit menneske. Julens inderste er forkyndelse af, at Gud selv i Jesus bliver menneske. Gud blev kød og blod. Med Jesus flytter Gud ind i menneskers liv. Med Jesus født af fattige forældre, født langt ude i en stald på en mark blandt de udsatte og fattigste er det selve Gud, selve Kærligheden, der flytter ind lige i centrum af fattige menneskers nød og sårbarhed.

Lille og sårbar som et foster blev han. Fattig og udelukket fra starten fra hoteller og herbergers varme blev han en udstødt. Et flygtningebarn jagtet af magthaverne blev han. Stald og krybbe. Siden kors og død og Helvede. Så aldeles blev Jesus, Gud selv, ramt, så alverdens ramte og fattige og fortabte i ham har en solidarisk bror med indsigt og nærvær, og en frelsende og befriende kærlighed til os alle.

Og de første til at høre nyheden var de fattige hyrder på natholdet. De blev ikke regnet for rigtige mennesker, men af Gud blev de regnet med, elsket og agtet så højt, så de som de første hørte budskabet om glæden for hele folket.
"Fattig du gjorde dig med flid
rige blev vi til evig tid."

(Salmebogen nr. 108 v. 5)

"Jeg hader den forbandede jul!"

Det råb i gader og sind må vi tænke med.

Søren Nielsen
Sogne- og korshærspræst ved Holstebro Kirke