Af jord er du kommet, til (muld)jord skal du blive: Amerikansk firma tilbyder kompostering som alternativ til begravelse og bisættelse

Et amerikansk firma vil tilbyde at kompostere afdøde som et miljøvenligt alternativ til begravelse og bisættelse. Ifølge bedemand Michael Ørskov, der sidder i hovedbestyrelsen for Danske Bedemænd, er det ikke usandsynligt, at praksissen også kan vinde frem i Skandinavien. Foto: Gabriel Jimenez/Unsplash

Det amerikanske firma Recompose i delstaten Seattle, Washington, tilbyder som de første i verden at kompostere afdøde menneskekroppe som et bæredygtigt alternativ til begravelse og bisættelse. Recompose arbejder på at kunne få lov til at kompostere det første menneske allerede i 2021

Det amerikanske firma Recompose har taget patent på en metode, som går ud på at kompostere afdøde. Den afdøde lejres på et lag af træflis og placeres i en særlig beholder, hvor en nøje afstemt mængde af luft vil udvikle varme og sætte en hurtig formuldingsproces i gang.

Hele processen tager kun 30 dage og firmaet Recompose betoner, at det er en naturlig og økologisk reduktion. Dertil kommer, at der kun bruges en ottendedel energi når man sammenligner processen med en kremering, og på denne måde kan der spares et helt ton udledning af klimagasser per person. Endelig optager processen også langt mindre plads end en almindelig kistebegravelse. Sådan skriver Politiken.

Michael Ørskov har været bedemand i mange år og har, som medlem af hovedbestyrelsen for Danske Bedemænd, en indsigt i hvilke nye tendenser, der opstår på området. Han ser umiddelbart nogle klare klimavenlige fordele ved det nye amerikanske tiltag, hvor en afdød efter kompostering bliver til en kubikmeter muldjord.

”Hvis man går op i at afsætte et så lille CO2-aftryk som muligt, så er dette en enkel metode. Det eneste, man tilsyneladende har brug for, er en beholder, varme og luftfordeling. Der bruges ikke unødvendige ressourcer,” siger han.

Michael Ørskov oplever jævnligt familier, der efterspørger alternative begravelsesformer, men processen der skal til, førend alternative begravelsesformer kan iværksættes, er lang. Det er en proces, der skal gennemarbejdes, juridisk såvel som etisk.

I Sverige findes et firma ved navn Promessa, der arbejder med en proces, de kalder ’promission’, hvor den afdøde bliver frysetørret for i sidste ende at blive til granulat. Promesa har haft held med at få ændret lovgivningen i Sverige, således at alternative muligheder nu også er lovlige, fortæller Michael Ørskov. Derfor mener han, at den amerikanske komposteringsmetode muligvis kunne blive aktuel der:

”Den amerikanske løsning ville have mulighed for at komme i høring i Sverige. Og hvis den bliver godkendt i Sverige, så er der stor sandsynlighed for, at den også kunne godkendes i Danmark, hvor Kirkeministeriets beslutning om tilladelse blandt andet hviler på, hvad man gør andre steder i verden”.

Michael Ørskov kan sagtens forestille sig, at kompostering af afdøde kunne vinde indpas i Danmark som et miljøvenligt alternativ.

”Jeg har ingen problemer med hverken frysetørring eller kompostering, bare det foregår etisk forsvarligt og anstændigt,” siger Michael Ørskov. Men han mener dog, at for at kompostering kan vinde indpas her i landet, skal der være mulighed for, at familien efterfølgende kan etablere et gravsted.

”Det er fint nok, at man bliver komposteret, og at man bruger den jord, der er fra den afdøde, men det er måske ikke noget for alle. I en sorgbearbejdning kan der godt være behov for et gravsted. Så kirkegårdene skal også være gearede til, at man kan begrave det muldjord, man får udleveret. Det betyder, at også kirkegårdene skal udvikle sig.”

”Det kan blive en udfordring at håndtere en kubikmeter muld”
Firmaet Recompose skriver på deres hjemmeside, at de vil bruge den jord, der ikke bliver hentet eller genanvendt af familien, som næring i fredede landområder i det vestlige USA.

I USA har man generelt en helt anden og noget mere liberal lovgivning omkring, hvordan man forholder sig til afdøde, fortæller Michael Ørskov, og betoner en række juridiske og etiske overvejelser, der ville være nødvendige at forholde sig til, hvis komposteringsprocessen en dag bliver efterspurgt i Danmark.

De juridiske overvejelser, mener Michael Ørskov, handler om godkendelse og lovgivning ved rette myndigheder samt en række overvejelser over, hvem der skal udbyde eller tilbyde denne form for alternativ begravelse.

”Er det folkekirken? Eller er det også frikirker? Er det bedemænd? Er det også godsejere, hvoraf flere i dag har skovkirkegårde?” spørger Michael Ørskov retorisk.

”Hvad angår de etiske spørgsmål handler det om, hvorvidt det hele foregår på en sømmelig måde: At man udtager implantater såsom kunstige hofter eller metal fra operationer på en sømmelig måde fra mulden, og at man kan få udleveret mulden på en sømmelig måde.”

”Det kan måske også blive en udfordring at håndtere en kubikmeter muld. Det er temmelig meget jord”, tilføjer Michael Ørskov eftertænksomt og ser frem til at følge den nye komposteringsproces, der tager ordene ”til jord skal du blive” så ganske bogstaveligt.