Julekalender: 10. december

Ahmed Akkari: Ægte venner er engle uden vinger 

Det er kun mennesker med en engels ånd, der har kunnet række ind til mig i de stunder, hvor jeg allermest har trængt til det. Netop dette er himmelens nådige omsorg på jorden, mener lærer og debattør Ahmed Akkari. Foto: Privatfoto.

Til enhver, der en dag håber på en engels håndsrækning, vil jeg gerne levere følgende budskab: Vælg venner med besjælede vinger, der har godhed og næstekærlighed som idealer, skriver lærer og debattør Ahmed Akkari

Som et fortvivlet menneske i en stor og hård verden har jeg en del gange oplevet at stå i frustrerende tvivl, i enorm ensomhed og med en stor følelse af angst, der synes at varsle mit sammenbrud. I sådan en stund har jeg gentagende gange oplevet, at et menneske besjælet med en engels ånd og lys rakte mig en stærk hånd og bragte et lyspunkt ind i min dystre tilstand.

I mange år var mine forældre der for mig og mine søskende, så vi ikke savnede hverken omsorg eller en skulder at græde ved. Men senere i livet har jeg mødt forunderlige mennesker, der agerede som engle.

I en af de stunder, hvor en dyb kærestesorg var ved at nedbryde mig totalt, rakte ikke bare én men over 10 venner både i Grønland og Danmark ud til mig for at indgyde mig tro på og håb om kærligheden. Jeg håber, at verdens veje bringer disse mennesker tilsvarende kærlighed fra Gud, for uden dem var jeg i dag endt på en kirkegård. Så voldsomt var det.

En anden meget uforglemmelig episode skete, da jeg efter udgivelsen af min bog ”Min afsked med islamismen” i 2013 sad ensom på en bænk ved Naturhistorisk Museum i Aarhus og ikke anede, hvor jeg skulle vende mig hen. For med mine udfarende meninger og handlinger var jeg blevet forkastet af både mit gamle trygge muslimske miljø og det danske samfund.

I den stund, og uden at ane andet end at Guds nærvær ville åbne en vej, trådte en dansk kristen til og bød mig indenfor i sit hjem og sine trygge omgivelser på landet. Når jeg i dag ser tilbage på den dag, og hvordan jeg bogstaveligt sad på Herrens mark og virkelig var socialt forladt, så tænker jeg, at det var Gud, der trådte til og gav dette englelignende menneske kraft og vilje til at huse mig og vise mig tillid.

Det er kun mennesker med en engels ånd, der har kunnet række ind til mig i de stunder, hvor jeg allermest har trængt til det. Netop dette er himmelens nådige omsorg på jorden.

En engels håndsrækning er et menneskes dybe og varme omsorg for et andet menneske. Gud agerer igennem os, fortalte en præsteven mig en dag og refererede til Frans af Assisi, der angiveligt sagde til sine fæller, at de skulle prædike evangeliet - om nødvendigt med ord.

I dag ved jeg, at mennesker med store næstekærlighed fortsat er en del af vores ellers kyniske, egoistiske og troløse virkelighed.

Til enhver, der en dag håber på en engels håndsrækning, vil jeg gerne levere følgende budskab: Vælg venner med besjælede vinger, der har godhed og næstekærlighed som idealer, for den slags venner ser dybere end til din jordiske status, og de bevæges dybere end blot af ritualer og dogmer.

En dag læste jeg, at filosoffen Arthur Schopenhauer med dyster mine skrev om livet som en grundlæggende lidelse, vi må lære at overkomme, og han tøvede ikke med at mene, at mennesker er hinandens himmel og helvede.

Jorden er vores at leve på, og på den jord lever vi bedre, når vi er til for hinanden. Helvede er virkeligt, når vi mennesker svigter hinanden og tror, at det er ligegyldigt, om vi virker med næstekærlighed og omsorg. For hver englehandling optøs et hårdt hjerte, der har mistet troen på menneskehedens godhed, og med hvert bløde og varme hjerte forandrer verden sig en smule mod større glæde.

Jeg har mødt engle på min vej, som har givet mig noget af sig, indtil jeg ikke kunne andet end mene, at de var engle – men engle uden vinger, som jeg drillede et par af dem.