Forskelle mellem allehelgen og halloween

På allehelgensdag mindes vi de døde, selvom dagen egentlig er ment som en dag, hvor man skal ære de mænd og kvinder, som levede et så fromt liv, at de kunne blive helgener. Men hvad er forskellen mellem allehelgen og halloween? Foto: Leif Tuxen.

Weekenden byder på allehelgensaften, halloween og allehelgensdag. Men der er tale om tre forskellige dage med hver sit indhold og betydning, selvom dagene falder tæt op af hinanden

Året går på hæld, og mørket vinder frem, når kalenderen viser omkring d. 1. november – og det er tid til allehelgen og halloween, som mange fejlagtigt forveksler og forbinder med hinanden. Men de to mærkedage er ikke det samme. Der er derimod tale om to helt forskellige højtider.

1. forskel: Datoen

Den første forskel handler om noget som simpelt som datoen. Den første af dagene er halloween, som fejres 31. oktober. Den 31. oktober er også datoen for allehelgensaften, der falder aftenen inden allehelgensdag, den 1. november. Allehelgen er altså d. 1. november, selvom allehelgen som regel fejres den første søndag i november i kirken.

Mange er også herhjemme begyndt at fejre allehelgensaften, der for langt de fleste er bedre kendt under det fra USA (og endnu tidligere fra Irland) importerede navn halloween.

Den næste dag er allesjælesdag, der er en mindefest for alle døde kristne. Dagen markeres ikke i folkekirken, men er en katolsk fejring, der falder den 2. november. Når den 2. november er en søndag højtideligholdes dagen i stedet gudstjenestemæssigt den 3. november.

2. forskel: Kristendom versus hedenskab

Den anden forskel handler om hvilken tro, som de to højtider bunder i. Allehelgen er en kristen højtid, der oprindelig handler om at fejre alle de helgener, som ikke har deres egen helgendag i løbet i året. I folkekirken er fokus dog primært på dem, der er døde i løbet af året – altså det, der i den katolske kirke hedder allesjælesdag, og som ligger lidt senere.

Halloween derimod er en højtid med hedenske rødder i den keltiske folketro, hvor man mente, at året begyndte til halloween. Senere er kristne skikke – og især mexicanske dødeskikke – dog blevet tilført den hedenske halloween.

3. forskel: Gammel fejring versus ny fejring – i Danmark

Det er de færreste, der tænker over det. Men den danske folkekirke har fejret allehelgen i århundreder, selvom fejringen i de senere år er blevet intensiveret, og vi i lighed med vore nabolande også er begyndt for eksempel at sætte levende lys på gravene til allehelgen.

Halloween er derimod en meget ny fejring her til lands, som først begyndte for små 15 år siden – og som mange danskere stadig rynker på næsen af og kalder ”amerikansk” og kommerciel. I dag har de danske børn og unge taget halloween til sig. Den er et kærkomment festligt afbræk i et efterår, som ellers er mørkt og langt og uden folkelige højtider.

Halloween kom efter sigende til USA med efterkommerne af kelterne, som netop fejrede nytår denne dag og blandt andet mente, at det også var dagen, hvor de overnaturlige og døde kunne gæste de levende. Men keltiske skikke er ikke alene om at have skabt den amerikanske Halloween. Også mexicanske dødeskikke har spillet en stor rolle.

4. forskel: Kirken versus hjemmet

Den fjerde forskel handler om, hvor højtiden fejres. Allehelgen fejres udelukkende i kirken – og på kirkegården – med lys, oplæsninger af sognets døde og gudstjenester.

Allesjælesdag fejres i den katolske kirke med forbønner for de døde i skærsilden og andagter ved gravstederne. Dagen blev indført i 998 og er en katolsk tradition, hvor man oprindeligt mindedes de kristne martyrer. Det er altså her - og ikke til halloween eller allehelgen - at den egentlige mindefest for de afdøde finder sted.

Halloween fejres derimod - primært - derhjemme, hvor de orange græskar udskæres, og der sættes stearinlys i de nu uhyggeligt udseende græskar, som stilles udenfor ved hoveddøren. Så er man klar til at modtage de udklædte børn, der kommer og banker på, mens de råber slik eller ballade.

For sådan er reglerne: Der skal hostes op med slik. Ellers garanterer de uhyggeligt klædte børn ikke for følgerne. Det er dog tilladt at skræmme tilbage, både når børnene kommer – og når de går.

5. forskel: Alder på de deltagende

Den femte forskel handler om alder. Allehelgen er – primært – en voksen-højtid, da det er de færreste, som tager små børn med i kirken og ud til gravene, selvom flere er begyndt på det.

Halloween er derimod primært en børne-højtid, selvom især de unge voksne i stigende grad også holder private Halloween-fester, eller tager på diskotek i tiden omkring d. 31. oktober klædt ud som zombier, hekse, vampyrer og så videre.

De fleste børn forbinder halloween de uhyggeligt grinende græskar - gerne med lys i - og skikken med at klæde sig ud som skeletter, hekse, spøgelser eller vampyrer for at gå fra hus til hus for at true sig til søde sager. Trick or treat, siger de amerikanske børn. På dansk er det blevet til gys eller guf, dril eller slik.

Og den lille lighed....

Endelig skal dog tilføjes, at en del kirker fejrer halloween med græskar, udklædte børn og Halloween-gudstjenester, som ikke er allehelgensgudstjenester, men noget helt andet. Samt at netop en skik som at tænde lys på gravene også for mange er en del af halloween, der i sin nuværende betydning også handler om at tænke på de afdøde. Så de to højtider er begyndt at smelte sammen, selvom der stadig er mange forskelle på dem.