Kan man bede for de døde?

Gravkirken i Jerusalem. Benjamin og Johanne tænder lys tæt ved korsets kappel. Uploadet af Morten Hørning ...

Gravkirken i Jerusalem. Benjamin og Johanne tænder lys tæt ved korsets kappel. Uploadet af Morten Hørning Jensen Foto: Foto: Morten Hørning Jensen

Beder I for de døde? Det spørgsmål har vi stillet præster fra folkekirken, den katolske kirke og den ortodokse kirke

I folkekirken er det ifølge præst Peter Birch fra Vor Frelsers Kirke i København ikke tradition at bede specifikt for de døde udover til allehelgen og til en begravelse eller bisættelse.

- I den almindelige kirkebøn fokuserer vi mere på de levende og på dem, som skal til at dø, siger han og fortsætter: Men man kan selvfølgelig godt sige, at vi alle også de døde er omfavnet af Guds levende hånd. Men deciderede bønner for de døde, nej det har vi kun til allehelgen og til en begravelse eller bisættelse.

I folkekirken beder man også lige så meget om troens nådegave som man siger tak for den afdøde og vedkommendes liv. En typisk bøn ved en begravelse kan for eksempel være:

Barmhjertige Fader. Tak for menneskelivet, du har givet os, med dets glæde og sorg. Tak, at vi ved, at alle ting må tjene dem til gode, som elsker dig. Hold os nu i vor sorg fast hos dig. Mind os om, at du ved din Søns død og opstandelse har båret vore smerter og fornyet os til et levende håb. Hold os for øje, at du i dåben har gjort os til dine og tilsagt os syndernes forladelse og evigt liv. I denne tro takker vi dig for alle gode gaver, du har givet os gennem hans/hendes liv, som nu er gået bort, og overgiver hans/hendes legeme og sjæl i dine hænder og beder dig bevare ham/hende til en glædelig opstandelse på den yderste dag. Send os din hjælp, at savnet må lindres. Styrk os i håbet om dit kommende rige, hvor du fører alle dine børn hjem til dig for at prise og takke dig til evig tid. Amen.

Vi beder for de døde ved hver messe
At bede for de døde er helt almindelig praksis i den katolske kirke, siger præst Torsten Jortzick fra den katolske Sankt Hans Kirke i Køge.

- Vi gør det faktisk ved hvad eneste messe. At bede for de døde er nemlig en fast del af forvandlingen, altså forberedelsen til nadveren. Her beder man altid for kirken, paven, biskoppen og de døde, fortæller han og siger, at der i den katolske kirke er fire sådanne eukaristiske bønner, siger han.

Den eukaristiske bøn er en lovprisnings- og takke bøn, hvor menigheden takker Gud for sin kærlighed til menneskene, især for Jesus Kristus, og beder om, at Helligånden må forvandle brød og vin til Jesu Kristi legeme og blod.

Blandt de faste katolske bønner er en bøn for de afdøde, som lyder:

Herre, giv dem den evige hvile, og lad det evige lys lyse for dem. De hvile i fred.

En anden fast bøn er bønnen til en værne-helgen, der lyder:

Hellige ...! I dåben modtog jeg dit navn. Bed til Gud for mig om en stærk tro, et fast håb og en brændende kærlighed. Stå mig bi, så jeg ligesom dig kæmper den gode strid og engang må modtage livets sejrskrans hos Gud. Amen

Denne bøn kan bedes både til allehelgen og når som helst en katolik har brug for hjælp fra en helgen. For katolikkerne er det nemlig således, at en helgen kan gå i forbøn for et menneske hos Gud. De helliges samfund, som ikke kun rummer helgener og afdøde, men også levende og dem, som endnu venter på at komme ind i Guds rige, sprænger nemlig ifølge præst Torsten Jortzick tid og rum og alle, der således er en del af den katolske kirke, hvad enten de er i himlen, skærsilden eller på jorden, forbindes via bønnen.

Man kan også bede til en værne-engel. Her lyder en fast bøn således:

Guds engel, du som våger over mig, og i hvis varetægt den guddommelige barmhjertighed har betroet mig. Oplys og beskyt mig, styr og led mig. Amen.

For ligesom en helgen kan gå i forbøn for et menneske, død eller levende, kan en engel også bringe bud både fra himlen til jorden og den anden vej.

Ortodoks "parastos"
I den ortodokse kirke beder man ifølge præst Poul Sebbelov fra Gudsmoders Beskyttelses menighed i Lyngby regelmæssigt for de døde.

- Det foregår på den måde, at der læses de såkaldte "parastos" for den enkelte hensovne på henholdsvis tredje-, niende - og fyrretyvendedagen for døden, og derefter på årsdagen. Foruden den personlige parastos læses også regelmæssigt almen parastos for et større antal hensovne. Man kan altså sige, at der i den ortodokse kirke er bønner både for den enkelte for en gruppe.

En af de bønner, som læses for de døde, er:
Alle ånders og alt køds Gud: Du har overvundet døden og besejret djævelen og skænket verden liv. Giv hvile til din(e) hensovne tjener(e) (her læses navnene op) på lysets, vederkvægelsens og fredens sted, hvorfra al sorg, alle suk og al sygdom flygter bort. Tilgiv ... alle overtrædelser, i gerning, i ord og i tanke. For Du er god og elsker menneskene. Intet menneske lever uden at synde. Du alene er uden synd. Din retfærdighed er i al evighed. Og Dit ord er sandhed
Udråb: For Du, Kristus, vor Gud, er Opstandelse, Liv og Hvile for din(e) hensovne tjener(e) , og Dig opsender vi ære, tillige med Din evige Fader og Din alhellige, gode og levendegørende Ånd, nu og altid og i al evighed.