Opskrift: Mexicanerne spiser "helgenknogler" til allehelgen

Helgenknogler, allehelgen, konfekt, slik, alle

Helgenknogler, allehelgen, konfekt, slik, alle helgen Foto: Lise Lotz

Panellets, kager til allehelgen, spansk,

Panellets, kager til allehelgen, spansk, Spanien Foto: Lise Lotz

Lad os prøve at gøre allehelgensdag og dens indhold meningsfyldt, relevant og måske ligefrem sjovt, skriver teolog Lise Lotz, som her offentliggør sine egne opskrifter på "helgenknogler" og spanske panellets

Når jeg tænker på allehelgen, så tænker jeg på det besynderlige i, at vi har beholdt og bruger navnet allehelgen, som jo i høj grad er et katolsk fænomen. Alle helgenerne altså, som fejres enten i løbet af året eller "restgruppen" på allehelgensdag.

Allesjælesdag, som ligger dagen efter, og som mere indholdsmæssigt svarer til det, som praktiseres i stigende grad i danske kirker - nemlig markeringen af de almindelige, ikke-helgenkårede personer, som er døde i det forløbne år - er der næsten ikke nogen der taler om. Allesjælesdag. Det lyder ellers så smukt! 

Jeg kan godt forstå fascinationen ved og det meningsfyldte i at have en højtid, som er helliget døden. Allehelgen - eller Halloween - får tydeligvis tag i den almindelige dansker via amerikansk påvirkning. Det er måske fristende at afvise fænomenet som kommerciel og fastelavnsfjollet, men det synes jeg ville være en skam. Lad os endelig bruge en enkelt dag om året til at tænke over døden, og gerne på en måde, så vi holder fast i glæden ved livet.  

Jeg har de seneste dage også læst om festlighederne i for eksempel Mexico, hvor der holdes flere dages fest, Day of the Dead, 1. og 2. november, hvor døden i høj grad er tematiseret. Måske er mexicanske skikke også på vej hertil?

I hvert fald fandt jeg for et par uger siden i Inco nogle ret makabre skeletfigurer, som jeg ikke har set før i Danmark. Det er ikke bare anonyme skeletter, som har eksisteret i mange år, også hos Fætter BR, men "personer" med rester af deres før-døden personlighed intakt. En gennemgående figur ved den mexicanske Day of the Dead er La Calavera Catrina. Cavalera betyder skelet/kranium og Catrina betyder elegant kvinde, og figuren minder enhver om, at uanset elegance, rigdom eller status i levende live, så skal alle dø.  

I Mexico fejres Day of the Dead tilsyneladende med en skønsom blanding af blandt andet masser af knokkelmænd og -kvinder, opmærksomhed på vores menneskelige dødelighed og anden dyb alvor kombineret en overstrømmende livsglæde, der viser sig ved den overdådige brug af farver, stearinlys og blomster og ikke mindst kulinariske lækkerier. Masser af sukkergodt - formet som kulørte, afpillede kranier, Pan de muerto - Dødens Brød - dekoreret med korslagte knogler og lækker mandelkonfekt, Huesos de santos - "helgenknogler", og visse steder i den spansktalende verden panellets.

Festen hedder Day of the Dead, men det er livet der fejres. Lad os bare få noget mere af den slags! Kirke med både alvorlige tanker og velsmagende pædagogik. 

Jeg er af den faste overbevisning, at man IKKE blive katolik, selvom man tager skikke, der florerer i den katolske kristendom til sig. Og når nu dagen alligevel stadig hedder allehelgen(s søndag), så lad os inspireres og lad os prøve alt hvad vi kan bruge til at gøre dagen og dens indhold meningsfyldt, relevant og måske ligefrem sjovt.

Opskrift på helgenknogler
Nu har jeg nørklet med helgenknogler; det er jo lidt sjovt, når man ikke har nogen anelse om, hvordan de er, der hvor de kommer fra. Men jeg tror faktisk, at det blev nogle ret gode knogler med "marv" - selvom det helt klart er blevet en dansk variant: 

Jeg brugte ca.: 

300 g marcipan som jeg rullede temmelig tyndt ud (pudrede bordet med flormelis), skar i firkanter på ca. 5x6 cm. Firkanterne rullede jeg omkring en lillefingertynd rulle af bagepapir. Jeg bagte rullerne ved 200 grader i ca. 10 minutter. De blev en lille smule gyldne - og hårde/tørre nok til at kunne trækkes af bagepapirrullen efter et par minutters afkøling. 

Det klassiske fyld er en æggeblommecreme, men den fik jeg ikke til at virke. Den opskrift, som jeg prøvede, var vist maskinoversat, og nej, det fungerede ikke. Jeg har fundet en anden opskrift, men nu havde jeg ikke flere æggeblommer. I stedet lavede jeg en lækker nougatmarv af: 

1 dl piskefløde
100 g blød nougat 

Jeg varmede fløden op i mikroovnen og smeltede derefter nougaten i den varme fløde. Det blev rørt sammen til en jævn blanding og kom i køleskabet et par timer. Da det var helt koldt piskede jeg det stift. Nougatcremen kom i en sprøjtepose - med stjernetylle, som ikke er nødvendig, men når man nu har den - og hver lille knoglestump blev fyldt af creme. 

Ret nemt. Ret lækkert. Og en ret god undskyldning for at kaste sig over julesortimentet allerede i oktober.

Opskriften kommer fra Spanien. Panellets må stadig være at regne for delikatesser og ikke hverdagsmad, for ingredienserne er dyre. Og på den måde får man markeret, at der er tale om en særlig festdag, hvor det bedste, som husmoderen, årstiden og egnen har at byde på, må på bordet. Desuden kan man få brugt noget af græskarkødet fra de udhulede græskar. Opskriften kalder på hokkaidogræskar, men jeg er ret sikker på, at kæmpegræskarrene også kan bruges. I nogle spanske opskrifter er det mosede kartofler, der skal i. 

700 g saltede mandler, fintmalede
500 g hokkaidogræskar
400 g sukker
1-2 æggeblommer
fintrevet skal af 1 citron

200 g pinjekerner til at rulle kagerne i

Der bliver ca. 70 panellets.

Start med græskarrene: skær dem over og fjern kernerne. Bag græskarrene i ovnen ved 200 grader i 1-2 timer. Når de er helt møre, skrabes kødet ud af skallen og køles HELT af i en skål. Mos græskarkødet med elpiskeren.

Bland de finthakkede saltmandler og sukkeret i græskarmosen. Rør æggeblomme i og til sidst citronskallen. Dejen bliver temmelig klistret, men den bør kunne holde formen nogenlunde.

Form dejen til små kugler med to (te-)skeer eller i håndfladen. Dyp evt. i koldt vand; så klistrer det lidt mindre. Rul dejkuglerne forsigtigt i hele pinjekerner eller fx en blanding af hakkede pinjekerner og (perle-)sukker.

Bag kagerne i ca. 15 minutter ved 200 grader.

Ifølge opskriften bør man lade kagerne trække i et døgn, inden de spises...

Lise Lotz er teolog og akademisk medarbejder i Studentermenigheden i København.