Et år med Trump: Sådan ligger landet for USA's kristne
Donald Trump fik ikke 80 procent af de hvide evangelikales stemmer på grund af hans tro og livsstil - snarere på trods af dem. Professor i teologi Kurt E. Larsen skriver kristendomsanalysen i anledning af, at det lørdag er et år siden, Trump tiltrådte som præsident
Den amerikanske præsident Donald Trump er ikke som tidligere præsidenter. Han kom som en havkat ind i hyttefadet og splittede det republikanske parti. Han har i løbet af sit første år som præsident fortsat med at splitte USA. Får det også følger for kirkelivet? Svaret afhænger af hvilken af USA’s fire religiøse hovedgrupper, der er tale om.
Hovedgrupper af amerikanske kirker
En stor – og voksende - fjerdedel af amerikanerne er ikke knyttet til nogen kristen kirke.
En lille fjerdedel hører til de gamle, mere liberale protestantiske kirker. Her hører ledelseslaget i det amerikanske samfund typisk til, men der har samtidig været en stor tilbagegangen igennem de senere årtier. De fleste herfra vil i forvejen have sympati for Demokraterne, så her vil Trump næppe gøre nogen forskel.
Den romersk-katolske kirke omfatter en fjerdedel af USA's befolkning. Historisk set har katolikker stemt på Demokraterne, men den katolske kirkes modstand mod fri abort har kunnet knytte katolikker mere til Republikanerne og dermed Trump, som er en slags republikaner.
En stor fjerdedel af befolkningen i USA er de evangelikale protestanter. Her er udfordringerne ved Trump som præsident størst.
De evangelikales udfordring med Trump
80 procent af de hvide evangelikale stemte på Donald Trump. Derfor forbinder medierne nu ofte de evangelikale med Trump. De hvide evangelikale giver ofte udtryk for følelsen af, at USA har været ved at miste sit kristne-protestantiske præg. Hans relation til abort, hans støtte til Israel og hans indvandringspolitik har kunnet give ham opbakning i den trængte hvide arbejderklasse. Trump fik ikke de evangelikale stemmer på grund af sin tro og livsstil, men snarere på trods af den. Hans personlige stil ligger langt fra de evangelikales traditionelle vægt på Bibelen, personlig tro og kristen moral.
Den evangelikale retning vandt særligt frem fra 1970’erne, og de oplevede efterfølgende støt politisk fremgang, hvor de under slagordet ”moral majority” kom til at spille en vigtig rolle i amerikansk politik. Modviljen mod Donald Trump bliver i dag let overført på alle, han forbindes med. Og det er belastende for kirker, der gerne vil være kendt for troskab mod Bibelen, at blive forbundet med uærlighed, grådighed og grovhed. For udenforstående virker det i dag hyklerisk, at evangelikale har støttet Trump.
Han splitter derfor også de evangelikale indadtil. Nogle vil ikke længere kalde sig evangelikale, fordi de ikke vil forbindes med Trumps politik. Andre evangelikale lægger åbent afstand til ham; det gælder især de talrige evangelikale menigheder med medlemmer fra Mellemamerika og Afrika. I de dele af verden vinder den evangelikale bevægelse frem og i form af indvandrermenigheder præger de også USA i stigende grad. Trump splitter således de evangelikale indadtil ved sin indvandringspolitik.
Hvad vil fremtiden bringe?
De evangelikale menigheder vil gå mere vanskelige tider i møde. Dørene vil være lukkede i mange kredse. Især de steder, hvor man kommer med markante politiske udmeldinger. Anderledes vil det nok se ud de steder, hvor evangelikale menigheder i reaktion mod Trump lægger ekstra vægt på sandhed, kærlighed, mådehold og social omsorg.
For danskere hører det også med, at valget af Trump snarere kan tolkes som et fravalg af Hilary Clinton end som et tilvalg af Trump. Han fik færre stemmer end republikanske kandidater normalt får, men det afgørende blev, at Clinton fik endnu større tilbagegang. Trump var det mindste onde. Set i det lys er det ikke givet, at hans kontroversielle stil vil få nogen stor betydning lokalt - som vi ellers kunne forvente fra vores side af Atlanten.
Kurt E. Larsen er professor, dr.theol. og skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.