Hvem var Jesus?

Den norske kirkehistoriker Oskar Skarsaune konkluderer i sin bog "Den ukendte Jesus", at der ikke er videnskabeligt grundlag for Dan Browns teser om Jesus i "Da Vinci Mysteriet". Kristendom.dk's anmelder mener, at Skarsaunes bog er meget anvendelig i den aktuelle debat om Jesus

Bogen "Den ukendte Jesus" er for nylig er udkommet i dansk oversættelse. Den er skrevet af den norske kirkehistoriker Oskar Skarsaune, og undertitlen er spørgsmålet: "Nye kilder til hvem Jesus virkelig var?"

Der er ikke noget påfaldende i, at der kommer en bog, der handler om 'den historiske Jesus'. Siden den erkendelse for alvor satte sig igennem, at der må sondres mellem Jesus, som han virkelig var, og Jesus, som ikke mindst Bibelens evangelister ud fra deres tro har fortalt og forkyndt om ham, har der været mange bud på at afdække det historisk mest korrekte billede af ham. Det giver blandt andre Mogens Müllers bog, 'Jesusopfattelser - i den nytestamentlige forskning', et indblik i.

Alligevel adskiller Skarsaunes bog sig fra de mange andre Jesusbøger ved i udpræget grad at være fremkaldt af og forholde sig til de synspunkter om Jesus, der er blevet fremsat i Dan Browns bog, "Da Vinci Mysteriet", og i den mindre læste, men for Dan Brown vigtige bog, "Helligt blod - hellig gral", skrevet af Michael Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln.

I de nævnte bøger fremsættes teorier, der har påkaldt sig megen offentlig opmærksomhed og fremkaldt mange reaktioner. Blandt teserne er, at Jesus skal have været gift med Maria Magdalene og fået børn med hende, at Jesu anliggende var rent politisk, at Jesus ikke døde på korset, men flere årtier senere, at der foreligger kilder om Jesus, som er blevet undertrykt af kirken, fordi et kendskab til dem ville fjerne det grundlag, som kirken er baseret på, og at opfattelsen af Jesus som en guddommelig skikkelse ikke er oprindelig, men resultatet af en beslutning truffet adskillige århundreder senere. Såvel Dan Brown som forfatterne til den anden bog hævder, at de fremførte synspunkter er velbegrundede og derfor bør føre til en betragtelig revision af det billede af Jesus, der er det fremherskende blandt kristne.

De to bøger med de provokerende teser har fremkaldt mange reaktioner. Også adskillige fagteologer har følt sig udfordret af de fremførte synspunkter. Det er nemlig åbenbart for mange, at bøgerne vidner om forfatternes utilstrækkelige kendskab til forhold og synspunkter i efternytestamentlig tid. Der er således behov for en saglig information.

En af dem, der har taget den opgave op, er den førnævnte norske kirkehistoriker, Oskar Skarsaune. I bogen "Den ukendte Jesus" gør han blandt andet rede for, hvad der er overleveret af relevant kildemateriale, ligesom han vurderer kildernes værdi i bestræbelserne på at rekonstruere det bedst mulige billede af den historiske Jesus. Han drøfter i den sammenhæng blandt andet den såkaldte Logiakilde, Thomasevangeliet og andre evangelier, som ikke er kommet med i Det Nye Testamente. Desuden gør han rede for, hvad der i og uden for Det Nye Testamente foreligger af vidnesbyrd om Maria Magdalene og hendes forhold til Jesus.

I en redegørelse for historien frem mod en afgrænsning af de 27 skrifter, der indgår i Det Nye Testamente, tager han stilling til påstanden om, at denne afgrænsning er sen og foretaget af kirkepolitiske grunde. Mange vigtige kilder om Jesus skal ved den lejlighed være valgt fra. Han tager også stilling til påstanden om, at Jesus ikke døde på korset og oprindelig ikke skulle være anset for at være guddommelig. Skarsaunes klare konklusion er, at der ikke er videnskabeligt grundlag for de teser, som er fremført af Dan Brown og de tre forfattere til "Helligt blod - hellig gral".

Dan Browns bog vil utvivlsomt få en langtidsvirkning på den måde, at den har fået mange til at spørge: "Er det et forskønnet Jesusbillede, der er overleveret, fordi kontroversielle træk er blevet fjernet? Er der noget, kirken bevidst har holdt skjult?" Den slags spørgsmål har det med at blive hængende. De fjernes ikke ved mere eller mindre indignerede partsindlæg til fordel for de traditionelle synspunkter. De fjernes heller ikke af bestræbelser på at undertrykke de fremførte teser.

Derimod er der behov for bøger, der grundigt gør rede for det foreliggende kildemateriale, dets alder, dets værdi som kilde om den historiske Jesus, dets idémæssige sammenhæng og indholdsmæssige sigte. Det er i det perspektiv, Skarsaunes bog må hilses velkommen. Det kan være positivt, at der fremlægges kontroversielle synspunkter. De kan være befordrende også for forskningen. En vurdering af de af Dan Brown og andre fremlagte teser må imidlertid - hvis den skal være frugtbar - finde sted på basis af en indsigt, som blandt andre Skarsaunes bog giver.

I en anmeldelse af "Den ukendte Jesus" i den norske avis 'Vårt land' hedder det blandt andet: "Dan Browns 'research' revner, når fagfolk går den nærmere efter i sømmene". Kun en læsning af Skarsaunes bog giver grundlag for at vurdere, om den konklusion er rigtig. Det er min vurdering, at anmelderen har ret. Under alle omstændigheder står det fast, at alle med interesse for en grundig og saglig stillingtagen i den aktuelle debat om Jesus, kan have god hjælp af Skarsaunes bog.

Oskar Skarsaune: "Den ukendte Jesus", 288 sider, Lohses Forlag, 2006, 149,95 kr.