Ingen sorg ligner andres

Med en blanding af hverdagsoplevelser og billedsprog beskrives og illustreres det i bogen "En skygge af kærlighed. Tanker i sorgen", hvordan sorgen er i bevægelse og under forandring, skriver psykolog Vibeke E. Hansen.

På en meget jordnær og vedkommende måde benævner bogen "En skygge af kærlighed. Tanker i sorgen" følelser, som man som sørgende kan spejle sig i, skriver Kristendom.dks anmelder

"En skygge af kærlighed. Tanker i sorgen", som for nylig er udkommet på Unitas Forlag, er en lille bog, der med få ord beskriver nogle helt centrale aspekter af sorg, som den opleves af den, der har mistet. Bogen er skrevet til mennesker som har mistet en nærtstående, men den kan også læses af andre, som vil sætte sig ind i, hvordan det er at leve midt i og med sorgen.

Naturligvis kan man ikke på så få sider, som bogen omfatter, komme med en udtømmende beskrivelse af sorg, men bogens styrke er, at den på en meget jordnær og vedkommende måde benævner følelser, som man som sørgende kan spejle sig i og som kan sætte noget i gang. Det er tydeligt, at den svenske forfatter Lars Björklund, som blandt andet har arbejdet som sygehuspræst, har en indgående fornemmelse for og indlevelse i, hvad der rører sig i den sørgende.

Under temaerne smerte, tomhed, savnet og gensyn sættes ord på, hvordan sorgen opleves. Med en blanding af hverdagsoplevelser og billedsprog beskrives og illustreres det, hvordan sorgen er i bevægelse og under forandring.

Mod bogens afslutning åbnes en forsigtig sprække af håb mod fremtiden. At det kan lade sig gøre at komme igennem sorgen, og at der er mulighed for at leve et liv på trods af det, der er sket. Ikke et liv, der er som før, for som forfatteren skriver: "Ingenting går over. Men det bliver til noget andet".

Forfatteren har en evne til at sætte ord på noget af det, der er virkelig vigtigt for den der sørger, for eksempel betydningen af andres forståelse for, at sorgen ikke forsvinder. Bogen har desuden en styrke i at anerkende sorgens mange nuancer, inklusiv modsatrettede følelser. Det er der noget befriende over at læse.

En vigtig pointe i bogen er, at ingen sorg ligner andres. Sorgen er unik for hvert menneske. Den skal ikke sammenlignes med andres sorg og kan ikke til fulde forstås og deles af andre. Samtidig er der så meget, der er ens, så meget der er fællesmenneskeligt i sorgen. Forfatterens råd til, hvordan man skal møde mennesker, der sørger, er klart: Forsøg ikke at dele eller forstå sorgen ved hjælp af dine egne erfaringer. Lyt!

Undervejs i bogen presser spørgsmål om Gud og hans tilstedeværelse sig på: Findes du, Gud? Det kan være svært eller umuligt at mærke Guds nærvær, når livet i den grad går midt over. Forfatteren forkynder ikke og svarer ikke på spørgsmålene. De er der bare! Dog er der sidst i bogen trykt en bøn fra den svenske salmebogs bønnebog. Den peger på muligheden for at vende sig til Gud og lade ham følge os igennem livet. Bogen går ikke nærmere ind i, hvad Gud har at sige til den sørgende.

Bogen er skrevet som en jeg-fortælling på hverdagssprog. Det giver den et umiddelbart og nærværende præg uden for mange efterrationaliseringer. På den anden side er sproget også poetisk og med anslag til eksistentielle temaer, der lægger op til langsom, refleksiv læsning.

Sidstnævnte præg gør, at det til tider kan være svært at følge tankerækken, og der kunne med fordel være skrevet nogle af mellemregningerne til de ellers udmærkede guldkorn, der i øvrigt i visse passager, kommer som perler på en snor. Jeg havde foretrukket, at indholdet var blevet bredt mere ud og bogen dermed mindre ekstrakt-præget.

Der er en del billeder i bogen, som i stil med sproget lægger op til eftertanke, og at man giver sig god tid til at fordøje ordenes indhold.

Alt i alt en bog der kan anbefales for sin evne til at berøre mange væsentlige tanker om sorg i kort og præcis format.

Lars Björklund: "En skygge af kærlighed. Tanker i sorgen"

Unitas Forlag, 2006.

32 sider, indbundet, 98 kr.