Køb lykken i boghandlen

Bøger, der handler om, hvordan vi bliver gladere og sundere, kan forbedre livskvaliteten, hvis de bliver brugt rigtigt. Risikoen er, at vi øger utilfredsheden med os selv under læsningen, siger eksperter

Året er kun lige begyndt, men knap fire uger inde i 2007 byder boghandlerne allerede på tre nye bøger om, hvordan det er muligt at opnå et lykkeligere og mere fuldkomment liv ved hjælp af en fokuseret indsats. Udgivelserne har titler som "Er du lykkelig nu? 10 måder at leve et lykkeligt liv på" eller "Wellness - Lev længere, sundere og gladere".

Bøger, der handler om, hvordan vi forøger glæden i vores liv, sælger godt. Den første sætning i bogen "Er du lykkelig nu? 10 måder at leve lykkeligt på" lyder: "Den første årsag til at vi er ulykkelige, er at vi ønsker at livet skal være noget det ikke er".

Præcis den formulering kan ifølge eksperter være forklaringen på, at den type bøger bliver solgt og læst. For hvis alle mente, at livet var, som det skulle være det meste af tiden, ville der ikke være behov for at læse sig til forbedringer af livskvaliteten. Alligevel kan arbejdet med at mindske utilfredsheden ikke opfattes som en almenmenneskelig understrøm, der til alle tider har flydt gennem menneskets eksistens. Bøgerne er et led i individualiseringen og har fået karakter af en snebold, der hastigt ruller sig større i takt med, at lykkelitteraturen strømmer ud i hjemmene.

Fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen har specialiseret sig i samtidsfænomener som individualitet og værdiers betydning. Hun peger på, at litteratur, der lover forbedret livskvalitet, møder for lidt modstand.

- Det er, som om vi ukritisk adopterer den idé, der ligger til grund for den her slags bøger - nemlig at vi skal forbedre os som mennesker og optimere vores liv. Hvis du ikke løber, skal du begynde at løbe, hvis du ikke har taget en efteruddannelse, må du hellere tage den. Ud fra den tankegang når vi aldrig i mål, og i den situation er det nærliggende at begynde at slå sig selv i hovedet med, at man ikke er god nok, siger hun.

Risikoen er, at det enkelte menneskes målsætning om at blive gladere, dygtigere eller mere afbalanceret udarter sig til en kamp, der fortsætter i det uendelige og ikke kan vindes. Samtidig undrer Birthe Linddal Hansen sig over, at fællesskabet og kollektivet spiller så lille en rolle i lykkelitteraturen, når de fleste, allerede inden de læser bøgerne, er travlt beskæftiget med at tænke på sig selv.

- For det moderne menneske er tanken om, at det skulle gøre noget for andre uden at få noget igen, lige så fjern som at rejse en tur til månen for at gå på stranden, siger hun.

Men det er ikke bøgerne om, hvordan glæden øges, der er noget galt med - det er selvoptagetheden, og det er to helt forskellige ting, siger lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Jan Tønnesvang. Han er uenig med kritikerne af lykkelitteratur, for efter hans mening er der ikke spor i vejen med at købe en bog, fordi man vil være et gladere eller mere succesfuldt menneske.

Jan Tønnesvang er medforfatter til antologien "Selvrealisering", der diskuterer konsekvenserne af den grænseløse udviklingskultur, og han understreger, at bøger sagtens kan gøre en positiv forskel i et menneskes liv. Det er bare ikke nok, at bøgerne bliver læst, for forskellen opstår først i det øjeblik, hvor læseren efterfølgende sætter sin al sin vilje og beslutsomhed ind på at ændre sig selv.

- Når et menneske læser en af bøgerne, kan han sagtens få en god idé til, hvad han kan gøre anderledes og til noget, der er godt for ham. Men det forudsætter, at han konkret ændrer sine daglige handlemønstre, og det gør han kun ved at arbejde med sit parathedssystem; det vil sige de forventninger, han møder verden med, og som former hans handlinger. Gør han ikke det, kan det være lige meget, om han læser en bog om, hvordan han opnår større lykke, siger han.

Birgitte Graakjær Hjort, sognepræst ved Christianskirken i Århus, har også bidraget til antologien "Selvrealisering", og ifølge hende er den største risiko ved at læse bøger om at øge livsglæden, at vi fjerner os selv fra den. Ved altid at være på i én lang, urolig bevægelse mod noget andet, der fjerner fokus fra nuet og fra at være til stede over for sig selv og andre. Den uro kan i sig selv skabe en utilfredshed med tilværelsen, der ikke behøver at være der.

Alligevel ser hun formildende omstændigheder ved bøgerne og interessen for dem.

- Det gode ved at læse bøger som disse er jo, at vi ikke lever vores liv hovedløst, men anstrenger os til det yderste for at bruge det på en god måde. Forhåbentlig vil der være færre af os, der, når vi bliver gamle, fortryder eller savner ting, vi skulle have gjort, siger hun.