Ondskab i kunst og religion

Anders Mathesens film ?Rene hjerter? rejser det spørgsmål, mange af os stiller os selv, når vi møder ondskab: Hvordan kan Gud være til, når der er så meget ondt i verden?. ? Foto: Nordisk Film.

De etiske og moralske spørgsmål, der rejses i moderne kunstværker, ligger tæt op ad religiøse og teologiske spørgsmål. Det mener sognepræst Jes Nysten, der har skrevet en bog om "det onde" i kunst og teologi

Det onde og tragiske er alle vegne. I den enkeltes liv og i verden som sådan. Vi kender alle sammen eksempler på mennesker, der bliver ramt af svær sygdom eller ulykker, mister livet eller ufrivilligt bliver sat uden for en normal tilværelse. Ord som "11. september" og "tsunami" får os samtidig til at opfatte verden som et utrygt sted, hvor ondskaben hele tiden lurer.

På samme måde er ondskab i stigende grad et tema i bøger, film, teater og billedkunst. Kunsten prøver typisk at gennemspille de moralske dilemmaer, der opstår hos mennesker, der bliver konfronteret med ondskab. Og når man kigger nærmere på de etiske og moralske spørgsmål, der rejses i moderne kunst, opdager man, at de ligger tæt op ad religiøse og teologiske spørgsmål.

Det mener sognepræst Jes Nysten, der også er filmkritiker og forfatter til flere bøger om blandt religionskritik. I bogen "Fri os fra det onde", der netop er udkommet, stiller han skarpt på mødet mellem teologien og ondskaben i blandt andet film som "Forbrydelser", "Rene Hjerter" og "Adams Æbler" samt malerier af Michael Kvium.

- Kunsten holder os fast ved at insistere på at beskrive moralske problemstillinger. Vi vil for det meste gerne have hurtige svar og en anvisning på, hvordan vi forholder os til den og den situation. Men de kunstværker, jeg har valgt, lægger sig ikke fast på nogle bestemte svar. Det betyder, at vi kan fordybe os i dem og aldrig rigtig bliver færdige med dem. Det samme gør sig gældende for Bibelen, og ved at sammenstille nogle bibelcitater med kunstværkerne kan vi opnå en forståelse af, at kristendommen også i vores moderne verden kan bidrage med afgørende indsigt, siger Jes Nysten.

I Anders Matthesens film "Rene Hjerter" stiller den enfoldige Kriss spørgsmålet: "Hvorfor tog Noa ikke kun de gode dyr med om bord på arken og lod de onde dyr blive skyllet bort af syndfloden?" Det kan man da kalde et godt spørgsmål! Det minder om det spørgsmål, mange af os stiller os selv, når vi møder ondskab: Hvordan kan Gud være til, når der er så meget ondt i verden?.

Ifølge Jes Nysten bliver det meget påtrængende og almenmenneskelige problem spidsfindigt beskrevet i skabelsesberetningen. Her fortælles der om, hvordan Gud skabte en verden med orden og sammenhæng, hvor mennesket kunne leve ubekymret. Men ved slangens mellemkomst og et fatalt bid af æblet fra kundskabens træ bliver mennesket udstyret med bevidsthed og tvivl. Med syndefaldet skal mennesket finde sin plads i en truende og umedgørlig verden, men samtidig har mennesket friheden og dermed valgmulighederne.

Jes Nysten drager i bogen en parallel til Anders Thomas Jensens fim "Adams Æbler". Her er Adam (mennesket) en mand uden illusioner, der forlængst har spist af kundskabens træ. Han er usympatisk og voldelig. Han bliver imidlertid ført tilbage til paradiset via et samfundstjeneste-ophold hos den hjertens gode præst Ivan, som han prøver at bryde ned. Nu oplever han så en forvandling, der minder om Jobs fra Jobs Bog i Bibelen. Med Jes Nystens ord erkender han, at Gud ikke er en redning ud af en betrængt situation eller en forklaring på livets modgang. Gud er livets grund. Og ondskaben, både den i form af naturkatastrofer og sygdom og den, der er forårsaget af menneskers vilje, er noget, der rammer udefra. Hverken Gud eller mennesker kan gøres ansvarlig for ondskaben, påpeger Jes Nysten i sin bog.

Trilles sang om "Øjet i det høje" og John Lennons "Imagine" er taget med i bogen som eksempler på en religionskritik, hvor Gud entydigt kobles sammen med fordomme, moralisme og smålighed, og at onde ting i virkeligheden er religionens skyld.

- Jeg vil gerne væk fra den banale forestilling om, hvad det er for et gudsbillede, kristendommen har, og derfor har jeg i bogens sidste kapitel trukket djævlen frem for at kigge lidt mere på den skikkelse, siger Jes Nysten. Her hedder det blandt andet: "Djævlen er ikke denne verdens vært eller fyrste, han er "kun" snylteren, infektionen, ødelæggeren. Dybt afhængig af menneskets, "synderens" accept."

Forfatteren vil ikke banalisere ondskabens hærgen, men tværtimod fastholde det komplicerede og mangetydige. "Kristendommen er ikke i sin grund en filosofi eller ideologi, der er bygget op på klare præmisser, der skal skulle stå for en fornuftig, endsige videnskabelig undersøgelse. Kristendommen er et glædeligt og opløftende budskab til ethvert menneske, der tør tro på det, der loves", hedder det.

"Fri os fra det onde" er ment som en studiebog til gymnasier, seminarier eller kirkelige studiekredse.

"Fri os fra det onde"
Aros Forlag
198 kroner

Andre læser lige nu