Stjerneskuddene flyver på Anemoneteatret

Forestillingen Når du ser et stjerneskud på Anemoneteatret blev opført første gang i 1994. Siden har den spillet for fulde huse næsten hver eneste december, og forestillingen er en fasttømret juletradition hos mange børnefamilier

Hvis Jesus-barnet skulle fødes i vor tid og i Danmark: Hvor ville han så komme til verden? I en strandvejsvilla med overflod af alle materielle goder, eller hos en enlig mor i en baggård?

På Anemoneteatret er man ikke i tvivl. Her flyver englene ned til menneskene i en af Københavns baggårde, også selvom der ikke er godt at være. Ikke i starten i hvert fald. For i sand julestil ender det hele godt, men det starter skidt.

En gravid kvinde, en sur mand og en nisse
Husejeren Madsen er sur og tvær og har travlt med at tjene penge på alt og alle, og den unge forfatter Kalle på kvisten kan ikke rigtig få skriveriet til at lykkes. Han skriver ellers på en meget seriøs bog om, hvorfor der ikke findes engle og nisser. End ikke ejendommens nisse eller baggårdskatten Hannibal kan se noget lyspunkt i baggårdens grå og triste tilværelse.

Men så flytter den unge, gravide kvinde Sofie Maria ind i det usle kammer allerbagerst i gården. Glad for det er hun, også selvom det koster alle de penge, som hun har og selvom hun må skjule for husejeren, at hun er gravid. For han gider i hvert fald ikke have børn rendende og råbe og larme i hans gård.

Men selvfølgelig finder han ud af, at hun er gravid, og selvfølgelig bliver hun smidt på porten men begynder at føde på vej ud, så hun sammen med forfatteren må skynde sig tilbage til det værelse, som hun ellers er forvist fra. Og derfra sker tingene stærkt naturligvis behørigt hjulpet på vej af nissen, der ikke vil risikere at gå glip af sin risengrød og baggårdskatten, der også gerne vil have noget ordentligt skrald at spise.

Den teoretiske forfatter agerer ikke alene praktisk fødselshjælper, men ender også som en omsorgsfuld reservefar og kæreste til den nybagte mor, og den før så krakilske husejer bliver som en anden Scrooge omvendt til en vennesæl og hjælpsom mentor for den unge familie.

Det hele ender også som det skal med en scene, hvor de tre voksne står og betragter det lille barn på en måde, der bringer mindelser om et billede man tit ser, når talen falder på en anden fødsel, nemlig den i stalden i Betlehem for over 2000 år siden.

Juleevangelium anno 2008
Når du ser et stjerneskud er en hjertevarm, humoristisk og på mange måder nutidig version af juleevangeliet i sit budskab om, at glæden fødes på jorden i form af det lille barn, og at det er så stor og radikal en begivenhed, at det ændrer alt og alle omkring barnet. Præcis som at fødslen i stalden i Betlehem for over 2000 år siden også ændrede verdenen, så intet nogensinde blev som det var.

I forestillingen får man at vide, at når et stjerneskud falder, så fødes der et lille barn og at en del af stjernens glød går ind i barnets hjerte og øjne, så det kan glædes, græde, lege og undres.

Men får også at vide, at mange voksne har så travlt med at være voksne, at de har glemt deres stjerneglød men at de kan få den tilbage, når de glemmer, at de er voksne. Det lyder måske banalt, men når det fortælles på Anemone-teatret bliver det både poetisk og smukt.

Anemoneteatrets forestilling Når du ser et stjerneskud er naiv og barnlig på en måde, så man kommer til at tænke på Biblens ord om, at kan man ikke blive som et barn igen, så kan man ikke komme ind i Guds rige.

Eller med andre ord: Kniber det med at finde det umiddelbare og evnen til at modtage frem, så kan en tur i Anemoneteatret anbefales.

Man bliver opløftet og glad af at se Når du ser et stjerneskud. Man får lyst til at være god og stille indeni, så man måske kan høre englene synge julenat. For det har mange nemlig glemt i deres travlhed, får man at vide i stykket med tydelig adresse til de voksne i lokalet.

Til alle os voksne, der desværre ofte minder mere om den stressede husejer, der altid har så travlt med ingenting, end vi gør om den unge livsglade mor, der uden problemer kan høre englene synge julenat, og som altid har et venligt ord og en skål mælk eller risengrød til sine medskabninger.

En klassiker for både børn og voksne
Når du ser et stjerneskud har været spillet de fleste år siden 1994, og den er for længst blevet en klassiker, en juletradition blandt mange københavnske og sjællandske børnefamilier.

Børnene ler sammen med katten og nissen, som de umiddelbart identificerer sig med. For de ved også kun alt for godt, hvordan det er at være den lille, den der underlagt de store, de voksnes beslutninger. For nok kan man ønske sig risengrøden, men man får den måske ikke hver gang.

Det gør man så alligevel på Anemoneteatret, hvor kombinationen af en god fortælling, glimrende skuespilspræstationer samt fin musik og scenografi går op i en højere enhed.

For den voksne er der også noget ekstra at hente i et stykke, der umiddelbart er til børn. For som de fleste ved er der i alle gode fortællinger altid et lag mere, således også i denne forestilling, hvis hovedbudskab er: Hvor vigtige er alle vores gøremål, hvis vi ikke formår at være der for de mennesker, der er hos os?

Stykket stiller nemlig også på det dybere plan det spørgsmål: Hvem skal jeg hjælpe, hvem er min næste? Svaret er ligetil: Det er ham og hende, du har lige ved siden af dig. Det er bumsen på gaden, det er den ensomme gamle dame oppe på tredje - eller måske din egen familie. Hvem ved?

Stykket opfordrer os i hvert fald til at åbne vores øjne og se og være der for de mennesker, som vi har hos os hver dag og til hverdag.

Når du ser et stjerneskud er instrueret af Preben Friis og Jan Mogensen, hvor sidstnævnte også har stået for manuskriptet. Scenografien er lavet af Niels Secher, mens Joachim Holbek har komponeret musikken. De medvirkende er Mette Mai Langer, Asbjørn Agger og Albert Nielsen. Forestillingen havde premiere d. 21. november og spiller to gange dagligt tirsdag-søndag. Sidste dag er d. 21. december.

Læs mere og køb billetter på teatrets hjemmeside www.anemoneteatret.dk