Årets 10 mest læste debatartikler

I anledning af årets afslutning bringer vi her en oversigt over de 10 mest læste debatartikler på kristendom.dk i 2019. Emner som i år er blevet debatteret er blandt andet homoseksualitet i folkekirken, dæmonuddrivelser i "Guds bedste børn" og Greta Thunbergs rolle i klimadebatten. Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix, Henning Bagger/Ritzau Scanpix, privat, Pressefotos Fra DR1/Ritzau Scanpix

Dæmonuddrivelser, homoseksualitet i Bibelen og tv-programmet "Gift ved første blik" er nogle af de ting, der har fyldt i kristendomsdebatten i det forgangne år. Her får du et overblik over de 10 mest læste debatartikler på kristendom.dk i 2019

10. Tidligere nonne: "Gud fik abbedissens ansigt"

Forfatter Helene Hägglund beskrev ud fra personlig erfaring, hvordan et menneske med den officielle autoritet som Guds udsendte kan risikere at få negativ indflydelse på medlemmerne i ethvert trossamfund.

"12 år senere forlod jeg klosteret igen, med sår i sjælen og endnu mere mistro til mig selv. Men en gud havde jeg fundet: en gud, som nu havde fået abbedissens ansigt og som fordømte mig og mine inderste tanker; som havde urealistiske krav til mig og gav mig skylden for, at jeg ikke kunne leve op til dem. Samtidig med at jeg indså, at jeg var nødt til at forlade klosteret for at kunne overleve mentalt, havde jeg en grundlæggende følelse af, at jeg dermed svigtede Gud og den vej, som Gud havde kaldet mig til," skrev hun.

Læs hele artiklen her.

9. Lektor: Greta Thunberg er nutidens moralske helgen

Er Greta Thunberg nutidens moralske dommer?

Det er ikke første gang, en ung stemme prøver at vække samfundet fra dvale. Unge katolske seere har gjort det før i løbet af historien, hvor konsekvensen for samfundet af ikke at vende sig væk fra sine syndige vaner var jordens undergang, skrev religionssociolog Astrid Krabbe Trolle.

"Selvom der er flere forskelle end ligheder mellem de unge seere og Greta Thunberg, er Thunberg som talerør for en ny ideologisk dagsorden ved at blive en anden slags moralsk helgen, der passer til nutidens krise," skrev hun.

Læs hele artiklen her.

8. "Tiden er inde til at hjælpe forfulgte kristne"

I Danmark er der for ringe et fokus på at hjælpe de forfulgte kristne. Sådan lød dommen fra præsten Poul Joachim Stender, der sammen med redaktionschef Klaus Wivel og præst Katrine Winkel Holm deltog i paneldrøftelse på støttedagen for forfulgte kristne den 16. november.

"Intet sker, fordi mange lande politisk vender det blinde øje til forfølgelserne. Dels fordi angrebene som regel udgår fra muslimer, og man frygter at fokus på forfølgelsen vil puste til racisme. I særlig grad er venstrefløjen i dansk politik tavs," skrev præst Poul Joachim Stender

Læs hele artiklen her.

7. Præst: Kristendommen er hverken etisk eller politisk neutral

Har kirken et etisk og politisk ansvar i dag?

I kølvandet på biskob i Viborg Stift, Henrik Stubkjærs opfordring til kirker om at holde ”Break for Climate”, skrev præst Simon Christoffer Munch Fuhrmann i dette debatindlæg et modsvar til Kristian Bøckers udtalelse om, at man ikke kan "uddrage en specifik etik af kristendommen.”

"Evangeliet er etisk. Jesus kalder os til at forholde os til hinanden – og naturen – som værdifulde skabninger. Men kristen etik grunder ikke i en idé eller et princip, men i Kristus selv. Det gør hele forskellen," skrev han.

Læs hele artiklen her.

6. Sognepræst: Deltagerne i "Gift ved første blik" indgår ikke i et egentligt ægteskab

I TV programmet "Gift ved første blik" bliver det væsentligste kendetegn ved et ægteskab taget ud af programmets matematiske ligning, mente sognepræst Thea Emilie Laukamp, der ikke så de medieeksponerede par som rigtige ægtefæller.

"Både det kirkelige og borgerlige vielsesritual understreger vigtigheden og betydningen af det løfte, som parterne indgår ved vielsen. Men når de seks uger, tv-programmet løber over, er gået, gives der en acceptabel smutvej – så den nye ægtepagt kommer med en fortrydelsesret," skrev hun.

Læs hele artiklen her.

5. "Børn bliver let udsatte, når ledere er egenrådige"

Hvad sker der, når man overgiver sin virkelighedsopfattelse i ét enkelt menneskes varetægt? Ifølge Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i FrikirkeNet, resulterer det i overgreb på børn og er ikke i overensstemmelse med kristendommens egentlige budskab.

"Hvis vi først har deponeret vores virkelighedsopfattelse ét sted eller i ét menneske, så har vi reelt gjort os selv magtesløse, blinde og ude at stand til at navigere. Kun lederens ord står tilbage," skrev han.

Læs hele artiklen her.

4. Når man melder sig ud af folkekirken, opgiver man sin kulturelle baggrund

Det er nemt at melde sig ud af folkekirken, men det har større konsekvenser end man lige tror, skrev præst Poul Joachim Stender:

"Hvis vi deserterer fra kirken, opgiver vi også vores kulturelle baggrund, vi afskaffer på længere sigt de kristne helligdage, vi fjerner korset fra Dannebrog, vi gør Danmark til et land, hvor vi tror, at vi mennesker er så mægtige, at vi kan klare os selv uden at bede Kristus om hjælp til vores komplicerede liv med hinanden."

Læs hele artiklen her.

3. Præst: Homoseksualitet er ikke en synd

Debatten om vielse af homoseksuelle blusser op med jævne mellemrum. Det fik døvepræst Christina Ebbesen til at genlæse skriftstedet fra Det Gamle Testamente om Sodoma og Gomorra, der bliver ødelagt af Gud som følge af deres syndige adfærd. Mændene i byen ville nemlig ligge med de mandlige gæster.

”Hvis man er bibeltro, er det logisk at drage den konklusion, at Gud ikke bryder sig om bøsser (men ud fra denne tekst ikke et ord om lesbiske, eller biseksuelle kvinder). Jeg mener ikke, at de bibeltro har læst forkert her … Jeg mener, at fejlen ligger i læse-måden, den bogstavelige bibellæsning. Jeg mener, at det er farligt at læse Bibelen, uden kritiske briller.”

Læs hele artiklen her.

2. Præst: Folkekirken skal bekæmpe radikale kristne

Folkekirken er forpligtet på at bekæmpe radikale kristne, der misbruger kristendommen og holder mennesker i et religiøst jerngreb, som man så det i TV2-dokumentaren om Torben Søndergaards religiøst organisation The Last Reformation. Det mente sognepræst Christian Roar Pedersen.

”Folkekirken bliver nødt til at lave et exitprogram for dem, der er blevet indfanget af disse sekter. For at gøre det, har vi brug for viden. Hvordan hænger det sammen økonomisk? Hvad er teologien bag? Hvordan ser personkredsen ud?”

Læs hele artiklen her.

1. Præst: Jeg er dybt bekymret over dæmonuddrivelserne i ”Guds bedste børn”

I TV2-dokumentaren ”Guds bedste børn” ser man blandt andet, hvordan lederen af den religiøse organisation The Last Reformation, Torben Søndergaard, foretager dæmonuddrivelser på både fysisk og psykisk syge. Men det er ikke selve dæmonuddrivelserne, der bekymrede sognepræst Niels Underbjerg – det er snarere deres begrundelse og form.

”Det virker som om, Søndergaard anser dæmonuddrivelser som en universalløsning på alle menneskelivets udfordringer. Dette er efter min bedste overbevisning langt fra Det nye Testamentes vejledning,” skrev sognepræst Niels Underbjerg.

Læs hele artiklen her.

”Det slår mig, hvor meget Torben Søndergård og hvor lidt Jesus der står tilbage, når dæmonuddrivelsen er slut," skrev Niels Underbjerg. På billedet ses Torben Søndergaard. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
”Vi taler ofte om, at muslimer skal gøre op med deres ekstremister. Folkekirken er forpligtet på det samme over for alle, der misbruger kristendommen og holder mennesker i et religiøst jerngreb,” skrev Christian Roar Pedersen. Foto: TV2
”Hvis man kan enes med mig i, at der er visse holdninger udtrykt i Biblen, der er antikverede og ikke holder længere, så må vi kunne indgå i en diskussion, om ikke den holdning, at bøsser er syndige, er et af de budskaber, der skal kasseres,” skrev døvepræst Christina Ebbesen. Foto: Privat
"Mit forhold til ateisterne ville måske blive bedre, hvis de engang imellem ikke var så skråsikre og indrømmede, at en lille barrikade som deres forstand ikke hindrer dem i at blive pirret af det evige," skrev præst Poul Joachim Stender. Foto: Petra Theibel Jacobsen
Den heftigt debatterede kirkelige bevægelse The Last Reformations har givet lederen Torben Søndergaard monopol på trossamfundets virkelighedopfattelse. Det gør, ifølge generalsekretær i Frikirkenet Mikael Wandt Lausen, forældre i stand til at sende deres børn alene til Tjekkiets skove. Foto: TV2
"Jeg mener derfor, at selv om der er tale om et lovformeligt indgået og juridisk gældende ægteskabsritual, så kan man ikke tale om, at deltagerne indgår i et egentligt ægteskab," skrev Thea Emilie Laukamp. Foto: Pressefotos Fra DR1/Ritzau Scanpix
Kirken bør ikke have politiske svar på alt i vores samfund og verden. Men indimellem må kirken træde i karakter som borgerrettighedsforkæmperne Rosa Parks og Martin Luther King, mener sognepræst Simon Christoffer Munch Fuhrmann. Foto: Privat
"Kristne hører blandt de mest forfulgte grupper på kloden," skriver redaktionschef Klaus Wivel, som den 16. november deltog i en paneldrøftelse på støttedagen for forfulgte kristne. Foto: Rasmus Birkerod, Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix og Leif Tuxen.
Den unge klimaaktivist Greta Thunberg deler karaktertræk med unge katolske seer som for eksempel Jeanne D’Arc, med sit ønske om global forandring, kritik af nutidens samfund og advarsel om jordens undergang. Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix.
"For den, som er udsendt af Gud til at tolke Guds ord, har magt. At formane sine medkristne på Guds vegne er magtudøvelse. Uanset om man er præst, pastor, forkynder eller medlem af ældsterådet," skrev Helene Hägglund. Foto: Mette Frandsen